16 Apr 2021  

KBH: Let skyet, 9 °C

Færøerne har ikke godkendt dansk militær radar

Aftale udenom Grønland og Færøerne

Færøerne har ikke godkendt dansk militær radar

Under Den Kolde Krig installerede Danmark – udenom Færøernes folkevalgte parlament, Lagtinget – en række militære installationer. I 2007 blev den sidste militære radar slukket. Nu vil Danmark igen opruste i Færøerne. Onsdag fremlagde forsvarsministeren planer om en militær radar – uden at det færøske parlament har vedtaget radaren.

Det færøske parlament har ikke taget stilling til den militære radar, der er en central del den danske aftale om oprustning i Arktis. Men radaren kan slet ikke opstilles udenom det færøske parlament, understreger det færøske medlem af Folketinget, Sjúrður Skaale.
FOTO: Steen Brogaard
1 af 1

Måske har forsvarsminister Trine Bramsen og de øvrige partier bag den nye oprustningsaftale i Arktis været for hurtige på aftrækkeren.

LÆS OGSÅ: Danmark opruster militært for halvanden milliard i Arktis

Et af de helt centrale elementer i den danske oprustning er at opstille en militær radar i Færøerne. Den militære radar er skrevet ind i aftalen. Men faktisk har det færøske parlament slet ikke besluttet, om Færøerne overhovedet ønsker den militære radar.

En radar er en militær installation. Det er et vigtigt, principielt spørgsmål. Derfor er det naturligvis det færøske parlament, der skal tage stilling til, om vi skal have en radar på Færøerne eller ej.
Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin

– Det virker som om, de danske partier bag aftalen har taget beslutningen i omvendt rækkefølge. Men Lagtinget (det færøske parlament, red.) har altså fortsat mulighed for at sige nej til radaren, siger Sjúrður Skaale til Arbejderen.

Han er medlem af Folketinget i Danmark for det færøske parti Javnaðarflokkurin og har stillet en række spørgsmål om den militære radar, som Danmark nu vil opstille i Færøerne.

Et principielt spørgsmål

Det færøske medlem af Folketinget understreger, at en militær radar er en vigtig, principiel beslutning, som kun kan tages af det færøske parlament.

– En radar er en militær installation. Det er et vigtigt, principielt spørgsmål. Derfor er det naturligvis det færøske parlament, der skal tage stilling til, om vi skal have en radar på Færøerne eller ej. Det er klart, at der selvfølgelig ikke kan oprettes militære installationer, uden at Lagtinget har godkendt det, understreger Sjúrður Skaale.

NATO begyndte at opstille militære radarer i 1960'erne. I 2007 blev den sidste militære radar i Færøerne slukket.

– Siden 2007 har der ikke været militære installationer i Færøerne. I 13 år har vi ikke haft militær på vores øer.

Han er selv positiv overfor at opstille radaren. Men beslutningen skal tages i Færøerne, ikke i Danmark.

– Men beslutningen, om der skal være en radar eller ej i Færøerne, skal tages af det færøske Lagting. Sådan en beslutning må ikke under nogen omstændigheder tages udenom det færøske parlament. Lagtinget bør have tilsendt alle NATO's analyser og trusselsbilleder, så vi selv kan vurdere, om radaren er nødvendig.

Færøske protester under Den Kolde Krig

Netop spørgsmålet om militære radarer henover hovedet på den færøske befolkning er et ømtåleligt emne på øerne.

Under Den Kolde Krig opstillede Danmark flere radarer, antenner og uden at spørge – og endda også uden at informere – de folkevalgte færøske politikere.

Det førte til store fredsdemonstrationer i Færøerne. Den færøske befolkning demonstrerede i 1959 mod planerne om at bygge en NATO-radarstation på Færøerne. Befolkningen frygtede, at radaren ville blive et bombemål.

I 1961 vedtog det færøske Lagting en protest imod udstationeringen af NATO-soldater ved de militære anlæg i Sornfelli og Ejde. Den færøske fredsbevægelse var også aktiv i 1980’erne og afholdt blandt andet en fredsmarch i 1987.

– Under Den Kolde Krig opstillede Danmark i stor stil militære installationer på Færøerne udenom Lagtinget. Det skabte en dyb konflikt mellem Danmark og Færøerne, at der blev opsat militærinstallationer uden at spørge vores folkevalgte parlament, forklarer Sjúrður Skaale.

– Pinligt

Enhedslistens Arktis-ordfører, Christian Juhl, kalder det "pinligt", at forligskredsen og forsvarsministeren ikke har inviteret de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget med ved forhandlingsbordet i så vigtig en aftale.

– Vi har den uskrevne regel i Folketinget, at vi ikke gennemfører beslutninger, der omfatter Grønland og Færøerne, før de har haft mulighed for selv at drøfte sagen i deres lokale parlamenter. Det ser regering og folketingsflertallet stort på, konstaterer Christian Juhl. 

Han fortsætter:

– Grønland og Færøerne er alene orienteret på ministerniveau. Jeg kan godt forstå, at der er debat og røre i blandt andet Færøerne over beslutningen. Det er ikke en måde at behandle ligeværdige partnere på.

Han mener, at pengene kunne være brugt bedre.

– De 1,5 milliard kroner kunne være brugt bedre på en klimaindsats end bare at følge trop, når USA og NATO dikterer oprustning – direkte i strid med Ilulissat-erklæringens krav om lavspænding i Arktis. Det er benzin på bålet i stormagtsrivaliseringen om Arktis.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. feb. 2021 - 14:01   12. feb. 2021 - 14:18

Arktis

ml@arbejderen.dk