04 Mar 2021  

KBH: Overskyet, 3 °C

Regering samler alliance mod EU's ret til at blande sig i mindsteløn

Nej til EU-direktiv

Regering samler alliance mod EU's ret til at blande sig i mindsteløn

Den danske regering er i gang med at samle en alliance af lande, som vil protestere imod, at EU-kommissionen fremsætter direktiv om mindsteløn. Det er i strid med Lissabontraktaten, påpeger regeringen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den danske regering mener ikke, at EU-kommissionen har traktatmæssig hjemmel til at fremsætte et direktiv om mindsteløn, og forsøger nu at få andre EU-lande til at bakke op om det synspunkt.

Sammen med en række lande stiller vi os stærkt tvivlende overfor, om et direktiv om mindsteløn overhovedet er noget, som Kommissionen skal blande sig i.
Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

Regeringen er i gang med at samle en alliance af lande, der ikke bare er imod direktivet om mindsteløn, men som bestrider EU-kommissionens ret til overhovedet at fremsætte et direktiv, skriver Jyllands-Posten.

– Sammen med en række lande stiller vi os stærkt tvivlende overfor, om et direktiv om mindsteløn overhovedet er noget, som Kommissionen skal blande sig i. Det er ud over Danmark og Sverige lande som Holland, Østrig og Irland. Det er klart, at jo bredere en kreds vi kan samle, desto bedre. Så det forsøger vi, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ifølge Jyllands-Posten.

Ministeren har stor opbakning i Folketinget. I december måned besluttede et flertal i Folketinget bestående af S, SF, EL, V, DF, NB og K at "rejse" det gule kort. I en fælles udtalelse slås fast, at EU-kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

Det betyder, at EU blander sig i noget, der er et rent nationalt anliggende. Hvis tilstrækkeligt mange EU-lande rejser det gule kort, skal EU-kommissionen genoverveje lovforslaget. 

>> LÆS OGSÅ: Flertal i Folketinget rejser gult kort til EU-mindsteløn

Hvad siger Lissabontraktaten

Heller ikke arbejdsmarkedets parter samt flere jurister mener, at der er hjemmel i EU-traktaten til, at EU skal blande sig i lønfastsættelsen i de enkelte EU-lande. 

"Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout", hedder det således i Lissabontraktatens § 153, stk. 5.

– EU-kommissionen er begyndt at snyde på vægten og vil indføre en EU-lov, som vil være et klokkeklart brud på traktaten og en radikal ændring af traktatgrundlaget, sagde Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen til Jyllands-Posten, da direktivet blev fremlagt i oktober.

Han understregede samtidig, at Dansk Metal "normalt er meget EU-positive", men hvis ikke det lykkes at få stoppet EU-mindstelønnnen, "bør det i yderste konsekvens udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab".

>>  LÆS OGSÅ: Dansk Metal truer med folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis EU-mindsteløn gennemføres

Kollektiv overenskomst

Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal sikre en mindsteløn. Dermed er Danmark slet ikke omfattet, påpeger EU-kommissionen.

– I det konkrete direktiv har vi etableret en klar bestemmelse, der beskytter det nordiske system for lønfastsættelse, sagde EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit ved fremlæggelsen.

Disse forsikringer preller dog af på både regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, da de frygter, at EU-domstolen efterfølgende vil udvide rækkevidden af direktivet, som det er sket i andre tilfælde.

En glidebane

Hovedargumentet er, at direktivet vil underminere den danske model, og det vil åbne en glidebane for, at EU også kan blande sig i andre forhold.

"En glidebane, hvor vi ikke alene accepterer, at EU kan lovgive om løn, men også, at der kan lovgives om de andre elementer, der er nævnt i samme undtagelse – fx strejkeretten", skriver FH's næstformand Bente Sorgenfrey i et svar til organisationen Nyt Europa, som mener, at forslaget om mindsteløn er positivt for lønmodtagere i Danmark.

Bente Sorgenfrey påpeger også, at "de eneste på det danske arbejdsmarked, der støtter Kommissionens forslag, er de gule organisationer, fx Krifa, der ikke er en overenskomstbærende organisation og dermed ikke en 'rigtig' fagforening".

>> LÆS OGSÅ: FH og DA: EU-mindsteløn kan føre til angreb på strejkeret

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2021 - 07:00   12. jan. 2021 - 10:01

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn
  • 22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

  • EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa"

  • Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.

  • Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være. 

  • Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.

  • Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.

  • Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

  • Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".