25 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Nordmænd vil have bedre aftale med EU

Efter brexit

Nordmænd vil have bedre aftale med EU

Både Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti i Norge mener, at briternes aftale med EU er bedre end Norges EØS-aftale med EU. De vil have regeringen til at vurdere sagen.

Modstanden mod EØS er stor i Norge. Her klistermærke på lygtepæl i Oslo.
FOTO: Brage.aronsen/CC 4.0
1 af 1

Briternes nye handels- og samarbejdsaftale med EU aktualiserer Norges forhold til EU, mener to norske politikere.

Briterne har fået en aftale, som giver mere national suverænitet. Det vil vi også have.
Marit Arnestad, Senterpartiet

Norge har i dag en EØS-aftale med EU. Og den skal "revurderes", fordi briternes aftale er bedre, mener Marit Arnestad, parlamentarisk leder for Senterpartiet.

– Briterne har nu fået en aftale, som giver mere national suverænitet, siger hun til dagbladet Klassekampen.

Briterne ude af EU

Lige op til jul 2020 blev der indgået en handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU-kommissionen. Den fylder hele 1256 sider, og du kan læse den her på dansk.

Storbritannien er ikke med i det indre marked, men kan alligevel handle med EU-landene. Briterne er ikke med i udenrigspolitik, forsvarspolitik og finanspolitik. Briterne skal ikke rette sig efter EU's love om fri bevægelighed for varer, tjenester, arbejdskraft og kapital.

– Fra mit synspunkt er briternes aftale bedre end den EØS-aftale, vi har med EU. De har fri adgang til det indre marked og fælles handel, hvilket er ønskeligt, men de slipper af med en dynamisk udvikling af reglerne, der lægger bånd på landenes nationale politik, siger hun.

Fri bevægelighed

EØS står for Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde. Det blev Norge medlem af, efter at de stemte nej til EU for anden gang ved en folkeafstemning i 1994. Første gang, Norge stemte nej til EU, var den 25. september 1972. EØS-lande underlægger sig reglerne for EU's indre marked. I dag er kun Island, Norge og Liechtenstein med i EØS.

>> LÆS OGSÅ: Faglig modstand vokser mod Norges aftale med EU

Senterpartiet er et borgerligt midterparti med humanistiske og kristne mærkesager, men er modstander af EU. Det er Norges fjerdestørste parti med 19 mandater og fik 10,3 procent af stemmerne ved stortingsvalget i 2017. Partiet, der tidligere har været i regering, gik tidligt ind for kravet om en officiel undersøgelse af alternativerne til EØS.

Slipper for EU-domstolen

Også partiet Sosialistisk Venstreparti (SV) går ind for en ny aftale med EU. Det er landets femtestørste parti, som fik seks procent af stemmene ved valget i 2017 og er søsterparti til det danske parti SF. SV er ikke i tvivl om, at Storbritanniens aftale er bedre end EØS-aftalen.

– Ja, fordi briterne slipper for EU-domstolen, så er de ikke længere underlagt EU's overhøjhed og skal ikke acceptere enhver EU-lovgivning i al fremtid – som vi må, siger formanden for partiets EØS-udvalg Heming Olaussen til Klassekampen.

Heming Olaussen, der i en årrække var formand for Nei til EU i Norge, vurderer, at briternes aftale bedre beskytter den nationale suverænitet end EØS-aftalen.

>> LÆS OGSÅ: Slag om EØS på stort fagforbunds kongres

Socialdemokrater for EØS

Men det socialdemokratiske oppositionsparti Arbeiderpartiet (AP) vil fastholde Norges medlemskab af EØS. Partiets leder, Jonas Gahr Støre, afviser at have partier med i sin "kommende" regering, der er imod EØS.

– EØS-aftalen danner grundlaget for AP i regeringen. Punktum. Al snak er slut, siger han til Dagsavisen.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund vil undersøge alternativer til EØS

Fra 2005 til 2013 dannede Senterpartiet den rødgrønne regering sammen med Sosialistisk Venstreparti og AP.

AP får støtte fra det konservative regeringsparti Høyre, der ligesom AP er tilhængere af EU og EØS.

EØS fremmer social dumping

Partiet Rødt, der har ét mandat i Stortinget og fik 2,4 procent af stemmerne ved sidste valg, vil også ud af EØS. Partiet, der har forbindelser til Enhedslisten i Danmark, skriver blandt andet følgende på sin hjemmeside om EØS-aftalen:

"EØS-aftalens såkaldte fire friheder: Fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft er alene frihed for den kapitalistiske klasse. Frihederne har blandt andet gjort det lukrativt for spekulative arbejdsgivere at importere billig arbejdskraft til Norge, som udnyttes og skal arbejde for langt dårligere lønninger og arbejdsvilkår end normalt i de respektive brancher."

Partiet mener, at EØS-aftalen "gør arbejdet mod social dumping vanskeligere, fordi mange af foranstaltningerne mod social dumping betragtes som "konkurrenceforvridende" og dermed i strid med retten til fri etablering. I de senere år har vi set flere eksempler på, at domstolene erklærer norske aftaler ulovlige, fordi de strider mod EØS-aftalen", pointerer Rødt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2021 - 06:42   13. jan. 2021 - 06:44

Norge

ah@arbejderen.dk
Hvad er EØS
  • EØS står for Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde. 
  • EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem de daværende 12 medlemsstater af EF og de daværende seks EFTA-medlemsstater: Østrig, Finland, Island, Norge, Schweiz og Sverige.
  • Efter en folkeafstemning, der resulterede i et nej, ratificerede Schweiz ikke aftalen. Da aftalen trådte i kraft i 1994, var der derfor 17 deltagerlande. Siden da er tre af de oprindelige EFTA-lande, Østrig, Finland og Sverige, blevet medlemmer af EU, mens Liechtenstein i maj 1995 tiltrådte EØS. Lichtenstein blev medlem af EFTA i 1991.
  • Aftalen gælder derfor nu de 28 EU-medlemsstater og tre EFTA-lande, men ikke Schweiz, som har indgået en handelsaftale med EU.
  • Aftalen betyder, at medlemslande i EØS deltager fuldt ud i EU's indre marked, mod at de gennemfører EU's lovgivning på området. Et land kan dog nedlægge veto mod EU's lovgivning.