07 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Tavs minister i samråd om FE-skandale

Ulovlig spionage

Tavs minister i samråd om FE-skandale

Et timelangt samråd i Folketingets Forsvarsudvalg kom ikke tættere på, om USA's ulovlige spionage i Danmark vil blive undersøgt.

Forsvarsminister Trine Bramsen på vej til samråd om FE-skandalen om ulovlig overvågning og spionage mod to danske ministerier og dansk og udenlandsk industri.
FOTO: Emil Helms/Ritzau Scanpix
1 af 1

Forsvarsminister Trine Bramsen nægtede igen og igen på et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg tirsdag morgen at svare på spørgsmål om USA's spionage mod danske ministerier og danske og udenlandske virksomheder.

Jeg kan ikke kommentere på fortrolige oplysninger. Og spekulationer i pressen hverken kan eller vil jeg kommentere på. Vi skal have en efterretnings-tjeneste, der skal kunne fungere, uden at der er en stor projektør rettet mod dem.
Trine Bramsen, forsvarsminister 

Samrådet kommer, efter at DR tidligere på måneden kunne afsløre, at USA har spioneret mod Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

USA spionerede også mod det danske våbenfirma Terma, der leverer dele til det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (F-35) samt producenterne bag det europæiske kampfly Eurofighter og det svenske våbenfirma SAAB, der producerer kampflyet Gripen.

DR's afsløring skal ses i sammenhæng med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august offentligt kritiserede FE's ledelse for at have "undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område".

"Spekulationer"

Men på samrådet tirsdag kaldte forsvarsministeren afsløringerne om FE-skandalen i pressen for "spekulationer" og afviste samtidig at kommentere på fortrolige forhold.

– Jeg kan ikke kommentere på fortrolige oplysninger. Og spekulationer i pressen hverken kan eller vil jeg kommentere på. Vi skal have en efterretningstjeneste, der skal kunne fungere, uden at der er en stor projektør rettet mod dem, lød det korte svar fra forsvarsminister Trine Bramsen.

– Jeg kan ikke kommentere på fortrolige forhold om FE. Fortrolige forhold hører til i Folketingets udvalg, der er udpeget med efterretningstjenesterne. Det er de spilleregler, vi har aftalt i vores demokrati, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.

Men Enhedslistens Eva Flyvholm, der havde kaldt forsvarsministeren i samråd, mener ikke, at ministeren kan feje DR's afsløringer af bordet som "spekulationer".

– Det er ikke kun spekulationer. Tilsynet med Efterretningstjenesterne advarer jo også om, at der kan være problemer med spionage på Forsvarsministeriets område, som FE's ledelse ikke har reageret på, påpegede Eva Flyvholm.

Amputeret undersøgelse

Enhedslistens ordfører forsøgte endnu en gang at spørge ind til den kommissionsundersøgelse, som regeringen har lovet – men afviser at offentliggøre, hvad der konkret skal undersøges.

>> LÆS OGSÅ: Kritiske høringssvar: Mørklagt FE-undersøgelse kan svække tillid

– Jeg er bekymret over, at den undersøgelse, som regeringen har varslet, ikke skal beskæftige sig med spionage. Det er dybt bekymrende. Det er uholdbart, hvis vi skal gå rundt og være i tvivl, om amerikanerne har frit spil til at bedrive industrispionage i Danmark med FE's hjælp. Kan ministeren forsikre os om, at der ikke foregår amerikansk industrispionage i Danmark med FE's hjælp? Eller vil ministeren i det mindste sikre, at det bliver undersøgt?

Men forsvarsministeren nægtede at anerkende, at der overhovedet har været en spionageskandale.

– Spørgsmålet lægger til grund, at de spekulationer, der har været i pressen, står til troende. Jeg hverken kan eller vil gå ind i de spekulationer, og hvad der ligger bag den kritik, som tilsynet er kommet med.

Regeringen fremsatte i sidste måned et lovforslag om at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge "visse forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste".

Det eneste, der vil blive offentliggjort fra undersøgelseskommissionens undersøgelse, er et uklassificeret resumé af undersøgelsens konklusioner.

Ikke engang det uafhængige Tilsyn med Efterretningstjenesterne vil få kommissoriet for undersøgelsen at se. Tilsynet vil heller ikke få undersøgelseskommissionens rapport at se.

>> LÆS OGSÅ: Minister tavs om hemmelighedsfuld undersøgelseskommission

Forsvarsministeren afviste på tirsdagens samråd at garantere, at skandalen om USA's industrispionage vil blive en del af undersøgelsen.

– Jeg forstår til fulde interessen for den alvorlige kritik, som tilsynet er kommet med. Men jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, da der er tale om klassificerede oplysninger. I forhold til den kommende kommissionsundersøgelse vil jeg henvise til Justitsministeriet, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.

>> LÆS OGSÅ: Kommunist: USA's og FE's overvågning er et angreb på demokratiet

Ministeren understregede - i meget generelle vendinger og uden at gå ind i den konkrete sag - at det ikke i orden at bedrive ulovlig spionage mod Danmark.

– Lægger vi sagen helt væk, så kan jeg sige, at det ikke er i orden, hvis der er nogen, som bedriver ulovlig spionage mod Danmark. Det er et generelt svar.

Hvornår er oplysninger hemmelige? 

Forsvarsministeren henviste igen og igen til, at hun ikke kan svare konkret på spørgsmålene, fordi der er tale om klassificerede oplysninger.

Men det er regeringen selv, der har hemmeligstemplet oplysningerne – og dermed også regeringen selv, der har bestemt, hvad regeringen ikke kan svare på.

Enhedslistens Søren Søndergaard forsøgte på samrådet at grave i, hvornår oplysninger bliver stemplet som hemmelige – og hvornår oplysninger kan offentliggøres.

– Det er jo åbenlyst, at klassificerede oplysninger er klassificerede. Spørgsmålet er, hvilke oplysninger man klassificerer. Når det gælder nogle lande, så fastholder regeringen, at oplysninger er klassificerede – men når det gælder andre lande, så er der ingen klassifikation. Bruger man en ensartet model, når det gælder om at klassificere oplysninger om andre lande, der spionerer mod Danmark? spurgte Søren Søndergaard.

Han uddybede:

– Hvad er kriterierne for, hvad regeringen må oplyse om? Er kriterierne generelle – eller gælder de kun for bestemte lande? Handler det om al spionage mod Danmark – eller kun om spionage mod Danmark fra bestemte lande?

De spørgsmål kunne forsvarsministeren ikke svare på på stående fod, men hun lover, at der vil komme et skriftligt svar.

Eva Flyvholm fulgte op.

– Det er jo også sådan, at hverken regeringen eller forsvarsministeren vil kommentere på den her sag. Det har jo ikke noget med tavshedspligt eller fortrolige oplysninger at gøre. Det handler om regeringens egen politiske holdning til, hvordan den her skandale skal håndteres. Regeringen bør fortælle offentligheden, så meget man kan, for at genskabe tilliden. 

– Jeg kan ikke kommentere på fortrolige oplysninger, der ligger bag tilsynets kritikpunkter. Og de spekulationer, der har været fremme i pressen, hverken kan eller vil jeg kommentere på, lød svaret fra forsvarsministeren.

Whistleblowerordning

Forsvarsministeren kunne dog løfte sløret for, at der vil blive oprettet en whistleblowerordning, så ansatte i FE fra årsskiftet kan komme til Forsvarsministeriet med oplysninger. 

– Det er vigtigt, at vi sikrer, at fortrolige oplysninger bliver fortrolige. Samtidig er det afgørende, at vi i vores demokrati har tillid til vores efterretningstjeneste, og at medarbejdere har mulighed for at råbe vagt i gevær, hvis der er forhold, der ikke er, som de bør være.

Den nye whistleblowerordning får til huse hos FE's øverste myndighed, Forsvarsministeriet.

Først når den kommission, der har fået til opgave at undersøge FE-skandalen, har afleveret sin rapport, vil forsvarsministeren tage stilling til, om whistleblowerordningen skal ligge udenfor Forsvarsministeriet.

Ulovlig overvågning fortsætter

I mandags offentliggjorde Tilsynet med Efterretningstjenester sin årlige tilsynsrapport om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

I årsrapporten kan man læse, at 14 danskere er blevet ulovligt udspioneret af FE uden en dommerkendelse, eller også er overvågningen fortsat, efter at dommerkendelsen er udløbet.

I et af tilfældene blev en dansk statsborger i 142 dage ulovligt overvåget af Forsvarets Efterretningstjeneste.

>> LÆS OGSÅ: Historien om en forudsigelig skandale

Tilsynets stikprøvekontroller af FE's indhentning af oplysninger i 2019 viser, at tjenesten "i 14 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata", konstaterer det uafhængige tilsyn.

>> LÆS OGSÅ: Lovbrud hos FE og PET er ingen nyhed

Det er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor tilsynet fandt uberettigede søgninger i 13 procent af stikprøvekontrollerne.

"Det er tilsynets vurdering, at FE fortsat har en udfordring i forhold til overholdelse af reglerne om tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, når tjenesten foretager søgning i rådata", skriver tilsynet blandt andet i sin årsredegørelse om FE.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2020 - 11:35   26. nov. 2020 - 11:31

FE

ml@arbejderen.dk
Skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste

I august 2020 offentliggjorde Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) en pressemeddelelse med en rækker alvorlige anklager mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

TET kritiserer blandt andet, at:

  • FE ulovligt har masseovervåget og indsamlet data.
  • FE har vildledt og tilbageholdt oplysninger for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
  • FE's ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage på Forsvarsministeriets område.
  • Der i FE's ledelse og dele af tjenesten hersker en uhensigtsmæssig kultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter bliver forsøgt skrinlagt.
  • Der er tegn på, at FE har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

Omdrejningspunktet i skandalen er et tophemmeligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og USA’s største og mest magtfulde efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).

Det hemmelige samarbejde handler om elektronisk indhentning af store mængder data via kabler, som FE har givet NSA adgang til. Kablerne bliver brugt til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og SMS-beskeder. Dermed har NSA haft adgang til data, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.

I oktober bekendtgjorde justitsministeren, at regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission, der skal undersøge "visse forhold" i FE.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne
  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blev oprettet den 1. januar 2014 for at føre tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

  • Tilsynet skal kontrollere, at de to hemmelige tjenester behandler oplysninger om borgerne i overensstemmelse med lovgivningen.

  • Tilsynet består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren. De nuværende medlemmer er: Landsdommer Ulla Staal, Østre Landsret (formand). Advokat Pernille Backhausen, Sirius Advokater. Professor Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet. Direktør Adam Wolf, Danske Regioner. Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet.

  • Tilsynet må ikke kontrollere PET's brug af agenter eller PET's tvangsindgreb (eksempelvis telefonaflytning, ransagning, beslaglæggelse og så videre.)

  • Tilsynet har mulighed for at afgive en udtalelse i form af en henstilling eller kritik overfor efterretningstjenesterne. En henstilling er ikke retligt bindende for efterretningstjenesterne. Hverken PET eller FE er altså forpligtet til at følge tilsynets henstillinger.

Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne

Folketinget har nedsat et Kontroludvalg med de to efterretningstjenester Politiets Efterretningstjenester (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Udvalget består af repræsentanter fra de fem største partier i Folketinget.

Udvalgets medlemmer har tavshedspligt.