04 Mar 2021  

KBH: Overskyet, 3 °C

Europæisk fagbevægelse i svær balanceakt om lovfæstet EU-mindsteløn

Splittelse i EFS

Europæisk fagbevægelse i svær balanceakt om lovfæstet EU-mindsteløn

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, er dybt splittet i spørgsmålet om EU-mindsteløn. Før EU-kommissionens forslag bliver offentliggjort onsdag, forsøger EFS at sætte betingelser for at støtte forslaget.

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, er splittet i holdningen til en lovfæstet mindsteløn.
FOTO: Sebastian ter Burg/Creative Commonds
1 af 1

Før EU-kommissionen onsdag præsenterer sit længe ventede forslag til et direktiv om lovfæstet mindsteløn i EU, stiller Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, seks betingelser for at støtte op.

Et direktiv om fair lønninger er en god ide, som fagbevægelsen over hele Europa ønsker. Men spørgsmålet er, om det faktisk vil hæve lovfæstede mindstelønninger.
Ester Lynch, ​næstformand

Det sker efter, at mindstelønnen har ført til dyb splittelse i EFS mellem de nordiske medlemmer og de fleste andre samt ledelsen i EFS.

Mens ledelsen i EFS har presset på for at få en lovfæstet EU-mindsteløn, har den nordiske fagbevægelse totalt afvist tanken. De nordiske fagforeninger frygter, at EU’s indblanding i løndannelsen vil være en alvorligt slag mod den nordiske model og parternes frihed til at indgå kollektive aftaler.

EU-kommissionen har, siden den tiltrådte, gentagne gange forsikret, at den vil finde en formel, som vil sikre, at direktivet ikke skal omfatte lande med "velfungerende kollektive aftalesystemer". Forsikringer som ikke indtil i dag har beroliget den nordiske fagbevægelse, som belært af erfaringen frygter, at EU-domstolen i sidste ende vil tolke et direktiv som en lov, der skal omfatte alle lande.

Men trods modstanden fra fagbevægelsen i Sverige, Island, Norge og Danmark har EFS til det sidste presset på for at få direktivet på bordet så hurtigt som muligt, og onsdag får de deres vilje.

Seks kriterier til en test

I en pressemeddelelse går EFS’ ledelse balanceakt mellem syd og nord i medlemskredsen.

– Et direktiv om fair lønninger er en god ide, som fagbevægelsen over hele Europa ønsker. Men spørgsmålet er, om det faktisk vil hæve lovfæstede mindstelønninger, og om det vil få flere arbejdsgivere til forhandlingsbordet, siger EFS’ næstformand Ester Lynch.

EFS vil teste direktivet på seks kriterier, blandt andet:

Direktivet skal forpligte medlemsstaterne til at handle for at sikre respekt om retten til kollektive forhandlinger og til at stoppe "union busting", altså reel forfølgelse af arbejdere som forsøger at organisere sig.

Den lovfæstede mindsteløn sættes på et mindstemål. (EFS foreslår en grænse på ikke under 60 procent af medianlønnen og 50 procent af gennemsnitslønnen.) Samtidig skal medlemslandene sikre, at mindstelønnen stiger løbende.

Desuden skal parterne på arbejdsmarkedet involveres i fastsættelsen af mindstelønnen. Og med særlig hilsen til de nordiske medlemmer i EFS så skal direktivet "indeholde en klausul, som garanterer, at der ikke sker nogen skade på effektive kollektive forhandlingssystemer og forebygge en dårlig fortolkning (af direktivet red.) hos EU-domstolen".

Udelukkes fra offentlige kontakter

Et af kriterierne er ekstra interessant, fordi det sådan set ikke handler om mindsteløn, men et krav som fint kunne sættes i værk også uden at blande sig i løndannelsen: EFS foreslår, at virksomheder, som nægter at forhandle med fagbevægelsen, skal udelukkes fra offentlige kontrakter både nationalt og på EU-plan.

– EFS vil vurdere, om direktivet er stærkt nok, hvis det bliver godkendt af EU-parlamentet og ministrene, eller om det er så svagt, at det skal ryge i skraldespanden. EFS har ikke andre muligheder end kraftigt modsætte sig forslaget, hvis det underminerer kollektive forhandlinger eller på nogen måder forhindrer, at mindstelønnen stiger, siger Ester Lynch.

Artiklen har været bragt på EUfagligt.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2020 - 12:42   28. okt. 2020 - 13:32

Mindsteløn

Hans Brinkmann, EUfagligt.dk
EU-mindsteløn
  • 22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

  • EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa"

  • Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.

  • Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være. 

  • Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.

  • Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.

  • Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

  • Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".