04 Mar 2021  

KBH: Overskyet, 3 °C

Ankestyrelse ændrer praksis i sager om hjemløse, der nægtes kontanthjælp

På krav fra ombudsmanden

Ankestyrelse ændrer praksis i sager om hjemløse, der nægtes kontanthjælp

Hjemløse, der ikke har kunne bevise, at de har boet i Danmark de sidste ti år, er blevet nægtet kontanthjælp. Nu kræver ombudsmanden en ny praksis.

FOTO: Pamela Juhl
1 af 1

De seneste år er en række hjemløse blevet nægtet kontanthjælp, fordi de ikke har kunnet dokumentere, at de har boet i Danmark i ni ud af de sidste ti år og dermed opfylder det såkaldte opholdskrav.

De her sager har været meget frustrerende. Man har jo ikke mulighed for at gemme kvitteringer ti år tilbage i tiden, når man bor på gaden.
Christina Strauss, SAND

Reglerne om opholdskrav for at få kontanthjælp blev indført tilbage i 2015 og skærpet fra 1. januar 2019. 

På baggrund af et par konkrete klagesager gik ombudsmanden ind i sagen. Han erklærer nu, at kommunernes og Ankestyrelsens praksis på området ikke er i overensstemmelse med lovens intentioner.

Det får Ankestyrelsen til at rette ind og love, at der fremover skal lægges en større vægt på en samlet vurdering af den enkelte sag, hvor der ses på, om der er en reel grund til at tro, at den konkrete borger har været udrejst af landet de sidste 10 år.

– Det er i mine øjne meget positivt, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis, så styrelsen anlægger en helhedsvurdering på baggrund af sagens samlede oplysninger. Borgere, der har en livsførelse og en livssituation med en skrøbelig social tilknytning til samfundet, kan i sagens natur have meget svært ved at dokumentere ti år tilbage måned for måned, at de har været i landet, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger i en pressemeddelelse.

Ombudsmanden behandlede tilbage i 2018 en sag om en hjemløs mand, der ikke gennem skriftlige dokumenter kunne bevise, at han havde opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år, som opholdskravet lød på dengang. Derfor mistede han sin kontanthjælp og kom i stedet på den langt lavere integrationsydelse, der i dag er omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Den almindelige kontanthjælp for en person over 30 år er i dag på 11.554 kroner om måneden før skat, mens selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen er på kun 6142 kroner før skat.

Vidner blev afvist

Den hjemløse mand havde en række vidner, der kunne bekræfte, at han havde været i Danmark i hele perioden, men det afviste både kommunen og Ankestyrelsen som bevis. De krævede skriftlig dokumentation fra for eksempel skadestuebesøg, afgifter for at køre i tog uden billet, ophold på herberg eller lignende. Men det havde manden ikke.

Med ombudsmandens mellemkomst indhentede Ankestyrelsen erklæringer fra vidnerne og manden fik efterfølgende ret til almindelig kontanthjælp. 

På baggrund af denne sag samt en anden konkret sag besluttede ombudsmanden i november sidste år på eget initiativ at igangsætte en generel undersøgelse af problemstillingen.

I marts i år var ombudsmanden klar med sin redegørelse. Heri slår han fast, at kommunerne ikke uden videre kan pålægge en person uden registreret indkomst og bopæl at dokumentere sit ophold i Danmark gennem de sidste ti år måned for måned.

Personens livssituation skal indgå i vurderingen og ansøgningen om kontanthjælp må ikke afvises, "hvis samtlige sagens oplysninger set under ét klart gør det mest sandsynligt, at borgeren har opholdt sig i landet i et sådant omfang, at vedkommende opfylder de materielle betingelser for at modtage nævnte ydelse", skriver ombudsmanden.

Redegørelsen får Ankestyrelsen til at love en ny praksis på området. I et brev til ombudsmanden dateret den 2. juli 2020 skriver styrelsen, at de fremover vil "lægge mindre vægt på, om der kan fremvises dokumentation for de enkelte kalendermåneder, og samtidig foretage en samlet vurdering af hele perioden i forhold til, om der er reel grund til at tro, at borger har været udrejst i de ikke dokumenterede måneder". 

Ankestyrelsen erkender, at det "kan være ganske svært at dokumentere ophold inden for kortere afgrænsede tidsrum mange år tilbage".

50 sager skal genoptages

Styrelsen vil nu genoptage 50 klagesager, hvor borgere har fået afslag på kontanthjælp, fordi de ikke har kunne dokumentere ophold i Danmark i den krævede periode.

Det glæder Christina Strauss, forkvinde for de hjemløses landsorganisation SAND.

– De her sager har været meget frustrerende. Man har jo ikke mulighed for at gemme kvitteringer ti år tilbage i tiden, når man bor på gaden. Der har været en slags omvendt bevisførelse, hvor det har været borgerens ansvar at dokumentere, at vedkommende rent faktisk har opholdt sig i Danmark. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Ankestyrelsen vil se på det her nu, siger Christina Strauss.

– Vi har længe følt, at vi har løbet panden mod en mur. Det er dyrt at leve på gaden og svært at klare sig for den lave selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ingen kommer til at klare sig bedre af ikke at have penge. Det bliver meget svært at søge en bolig eller at spare op til noget som helst. For nogle bliver det et valg mellem mad eller medicin, tilføjer hun.

SAND har været inde over en række sager med hjemløse, der er blevet nægtet kontanthjælp, fordi de ikke har kunne dokumentere, at de opfylder opholdskravet.

Det gælder for eksempel en mand fra Odder, der har været hjemløs i syv-otte år. Han sover tit ude i skoven og har ikke noget hævekort. Han har typisk fået overført penge til andres konti og har ikke kunne bevise, at han har opholdt sig i Danmark i det nødvendige antal år. Derfor er han blevet sat på den lave selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

– Vi har haft mange andre sager, især i København. Man kan godt føle, at kommunerne spekulerer i at give afslag, fordi de ved, at mange af de her mennesker ikke magter at køre en klagesag. På den måde gør man udsatte mennesker endnu mere udsatte, siger Christina Strauss.

SAND vil nu gøre den ændrede praksis kendt og prøve at få flere af dem, der er blevet nægtet kontanthjælp, til at klage. 

Rettet mod flygtninge og indvandrere

Opholdskravet for kontanthjælpsmodtagere blev indført tilbage i 2015 under Venstre-regeringen. Dengang var kravet syv års ophold i Danmark i løbet af de sidste otte år for at få almindelig kontanthjælp. Dem, der ikke opfyldte det krav, typisk indvandrere og flygtninge blev i stedet henvist til den langt lavere integrationsydelse.

Fra 1. januar 2019 blev kravet strammet yderligere op. Nu skal man have opholdt sig i Danmark i ni ud af de sidste ti år for at have ret til at få kontanthjælp. Bag stramningen stod VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti. Den var rettet mod flygtninge og indvandrere, der skulle have "større incitament" til at komme i arbejde. De penge, der blev sparet ved ændringen, gik til at gennemføre skattelettelser.

>> LÆS OGSÅ: Skatteaftale kan føre til løndumping

Opholdskrav for dagpengemodtagere

Ved samme lejlighed blev der også indført et opholdskrav for dagpengemodtagere, der skulle have opholdt sig i Danmark i syv af de sidste 12 år for at have ret til dagpenge. Det krav mødte voldsom modstand i fagbevægelsen og blev afskaffet den 1. februar i år. For afskaffelsen stemte Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet. 

>> LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen roser finanslovsaftale

Argumentet for at afskaffe opholdskravet for dagpengemodtagere var, at det fik mange til at melde sig ud af a-kasserne og dermed underminerede dagpengesystemet. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. aug. 2020 - 07:21   14. aug. 2020 - 08:40

Opholdskrav

ur@arbejderen.dk