18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

EU sender milliardregning til Danmark

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 23. juli, 2020, 08:01:45

EU sender milliardregning til Danmark

Tyskland overtog formandskabet i EU den 1. juli og satte med ordene "Sammen om Europas genopretning" en entydig kurs for formandskabets målsætninger. Aftalerne om EU's budget og oprettelsen af en såkaldt genopretningsfond koster samlet set 13.580 milliarder kroner. Det er svimlende summer. Alene budgettet – som dækker de kommende syv år – er vokset til 8000 milliarder.

Vedtagelsen af budget og beslutningen om genopretningsfonden er en kæmpe sejr for Tyskland og Frankrig, der ønsker at benytte coronakrisen til at optrappe udviklingen af EU i føderal retning. På et fælles pressemøde mellem den franske præsident Macron og den tyske kansler Merkel kaldte man aftalen "en historisk ændring af vores Europa og eurozonen."

Genopretningsfonden vil samlet set være den hidtil største kapitaltilførsel til medlemslandene og storkapitalen for at sætte gang i økonomien efter corona og sikre den politiske og økonomiske stabilitet i EU. Flere penge betyder mere magt til EU, som nu har midlerne til at sætte fornyet turbo på sin opbygning

Mette Frederiksen endte med at acceptere et kæmpe skridt i den gale retning med opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Fonden fremstilles som solidarisk og et vigtigt redskab til at fremme den grønne opstilling i EU. Men i EU's top ligger solidariteten ikke hos befolkningerne, men hos storkapitalen, hvis overlevelse, konkurrenceevne og profit den samlede aftale skal sikre.

EU har i årevis rejst krav om nedskæringer af medlemslandenes sundhedsudgifter. Da coronapandemien kom, manglede sundhedsvæsenet i mange lande kapacitet og et tilstrækkeligt beredskab.

EU's manglende solidaritet og handlekraft, da covid-19 ramte medlemslandene med stor kraft, fik EU-modstand og -skepsis til at vokse i EU, hvor mange modsætninger allerede ulmede efter brexit og stigende tegn på en ny økonomisk krise.

Med Tyskland og Frankrig ved roret sættes alle sejl nu til. Hovedfokus er som altid at redde storkapitalen og euroen og ikke en sikring af velfærden, folkesundheden eller for den sags skyld en grundlæggende bæredygtig omstilling af produktionen i industri, landbrug og energisektoren.

Med den historisk store budgetstigning er der 60 milliarder afsat til våbenindustrien, som udbygges for at opruste EU og opbygge EU's militære ben som led i en stadig mere fælles udenrigspolitik, der også står højt på det tyske formandskabs dagsorden.

Samtidigt afsættes over 250 milliarder til at udbygge EU's ydre grænser, blandt andet ved at ansætte 10.000 grænsevagter, øge overvågning og registrering, vedligeholde grænsehegn og udvide patruljeringen i Middelhavet.

Med den såkaldte genopretningsfond vil EU optage fælles lån med sikkerhed i EU's budget. EU-landene hæfter fælles for milliardlånet, der først afdrages i den næste budgetperiode, som starter om syv år. Det betyder nye budgetstigninger, når tilbagebetalingen starter. 

Med den nye aftale sikrer EU sig ligeledes egne indtægter for fremtiden. Det er et principielt nybrud i EU-opbygningen, som både giver mere magt til EU over finanspolitikken og vil gøre det sværere for flere lande at forlade EU.

Den danske regering var fra starten af forhandlingerne meget kritisk overfor den store budgetstigning, som Mette Frederiksen kaldte for "absurd". Hun endte med at acceptere et kæmpe skridt i den gale retning med opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Mette Frederiksen forsøger at italesætte aftalen som et godt resultat for danskerne, blandt andet med henvisning til at Danmarks rabat for medlemskabet er blevet tredoblet. Hvad hun ikke fortæller er, at denne "rabat" oprindeligt kom i stand, fordi Danmark betaler langt mere til EU, end vi får igen.

På bundlinjen er konsekvensen af budgetaftalen, at Danmark årligt skal betale 4.5 milliarder kroner ekstra til EU i de kommende syv år. Der er ingen "rabat", men en markant årlig merbetaling. Det er en dårlig aftale for danskerne og for alle, der er imod den overnationale udvikling af EU.

Mette Frederiksen har hidtil afvist at fortælle, hvordan den dramatiske merbetaling til EU skal finansieres. Hun henviser til de kommende forhandlinger om finansloven. Her er der som bekendt allerede en meget stor regning at betale for de hjælpepakker, Folketinget har vedtaget under coronakrisen.

Kursen er som under finanskrisen sat mod nye nedskæringer på den kollektive velfærd og de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. Der er god grund til at ruste sig til kamp.

Nyeste artikler

Kultur
18. sep. 2020 - 11:38
Kvindemuseet overvejer at skifte navn – og det vækker store følelserEt af verdens få kvindemuseer ligger i Aarhus. Nu har museets ledelse besluttet at iværksætte en "undersøgelse" af, om museet fortsat skal hedde "Kvindemuseet". Det har skabt stor debat.
18. sepKvindemuseet overvejer at skifte navn...
Idekamp
18. sep. 2020 - 10:27
Salg af HorsevængetHvordan kan man dog lægge en sag frem for byrådet, som ikke er ordentligt belyst? spørger Tue Tortzen.
18. sepSalg af Horsevænget
Historie
18. sep. 2020 - 07:00
En tidlig diskussion om borgfred og klassekampFra 1887 til 1893 foregik en diskussion i den tidlige danske arbejderbevægelse om vejen frem. Hvor meget skulle der satses på reformer, og hvad var målet? En ny afhandling samler en række historiske kilder om emnet.
18. sepEn tidlig diskussion om borgfred og k...
Fagligt
18. sep. 2020 - 06:24
Byggefag vil forhindre udenlandske firmaer i at rende fra løn- og erstatningskravByggefagenes Samvirke opfordrer politikerne til at give Arbejdstilsynet flere muligheder for at undersøge, om mistænkelige udenlandske firmaer har reel aktivitet i hjemlandet. Det vil hjælpe både fagforeningerne, danske firmaer og staten.
18. sepByggefag vil forhindre udenlandske fi...
Fagligt
17. sep. 2020 - 14:00
Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktoberEU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nu bebudet, at Kommissionen i næste måned vil fremlægge et forslag til en lovbestemt mindsteløn for hele EU. Det vil true den danske model, påpeger både fagbevægelse og arbejdsgivere.
17. sepDirektiv om EU-mindsteløn på vej til...
Indland
17. sep. 2020 - 13:27
Regeringens klimaaftale med Aalborg Portland møder skarp kritikRådet for Grøn Omstilling og interesseorganisationen for landets små og mellemstore virksomheder kritiserer samarbejdsaftalen med Aalborg Portland for at give virksomheden særbehandling og spænde ben for nødvendige klimatiltag.
17. sepRegeringens klimaaftale med Aalborg P...
Indland
17. sep. 2020 - 13:23
Mange kommuner overvejer at spare på rengøringFOA retter en skarp kritik af landets kommuner for at spare på rengøringen, på trods af at det er et af de vigtigste våben i kampen mod corona.
17. sepMange kommuner overvejer at spare på...

< sep 2020 >

18
18. sep. 2020 - 18:00 til 22:00
19
19. sep. 2020 (Hele dagen)
22
22. sep. 2020 - 08:00 til 10:00