12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 21 °C

Gør op med racistisk lovgivning i Danmark: Drop ghettopakken

Læserbrev

Gør op med racistisk lovgivning i Danmark: Drop ghettopakken

Lad os starte med at anerkende, at der er problemer i visse boligområder, som er vigtige at adressere. Men at bestemte områder i Danmark ved lov kategoriseres som ghettoer er direkte diskriminerende, skriver Rajesh Holmen.

Arkivfoto.
FOTO: Bille
1 af 1

Demonstrationerne i USA bør få os til at vende blikket indad og gøre op med den lovfæstede diskrimination mod ikkevestlige indvandrere i Danmark. For findes der noget mere diskriminerende end lovfæstede love som ghetto- og parallelsamfundspakken, som opdeler befolkningen i ”vestlige” og ”ikkevestlige”, krænker grundlæggende rettigheder, og som forskelsbehandler mennesker på grund af deres bopæl og etnicitet?

Alle, som støtter kampen for lige rettigheder – såvel i USA som i Danmark – bør være med i kampen mod ghetto- og parallelsamfundspakken.

Det skønnes, at en million mennesker bor i almene boliger i Danmark. Almene boliger er med til at sikre, at der findes betalelige boliger i attraktive boligområder til alle i Danmark. Men med vedtagelsen af ghetto- og parallelsamfundspakken i 2018 skal store dele af boligområder med overvejende muslimske beboer nedrives, beboerne skal straffes hårdere for kriminalitet, og forældrene skal ikke længere have frihed til at bestemme over, hvornår deres børn skal i daginstitution.

Lad os starte med at anerkende, at der er problemer i visse boligområder, som er vigtige at adressere. Men at bestemte områder i Danmark ved lov kategoriseres som ghettoer er direkte diskriminerende. Ikke mindst fordi etnicitet er et afgørende kriterie for, om et område ender på ghettolisten. For kan en ghetto være hvid? Nej, det kan den ikke.

Ghettoloven har derfor udløst massiv kritik, blandt andre fra FN, menneskerettighedsorganisationer, De almene boligers organisation (BL) samt en række eksperter, og af flere grunde:

For det første er der ifølge forskere ingen evidens for, at ghettoplanen vil virke, når det gælder løsningen af de boligsociale problemer, som den er en reaktion imod.

For det andet vil tusindvis af mennesker blive tvunget til at forlade deres hjem uden løsning på, hvor de skal bo.

For det tredje er loven med til at skabe et særligt syn på de mennesker, der menes at indgå i eller udgøre parallelsamfundene ved at signalere, at man har en gruppe mennesker, der bevidst trækker sig tilbage fra samfundet og ikke vil deltage i det, hvilket ikke er gavnligt for integrationen eller for håndteringen af problemerne.

For det fjerde er det et angreb på den almene boligbevægelse og beboerdemokratiet.

Regeringen bør afskaffe ghettolisten og i stedet tage initiativ til at bygge mange nye almene boliger, som er til at betale, samt arbejde aktivt for, at beboerne i udsatte boligområder kommer i arbejde og uddannelse.

Vejen frem er her at samarbejde med kommunerne og BL og at styrke fokus på og økonomi til de boligsociale helhedsplaner. Det er derfor et kæmpe problem, at der med det seneste boligforlig fra maj 2020 ikke er afsat økonomi til at fortsætte de boligsociale helhedsplaner i de boligområder, som ikke er på ghettolisten, og at disse dermed risikerer at ende på listen, fordi mange beboere er blevet arbejdsløse under coronakrisen.

Vi har det seneste stykke tid været vidne til en massiv protest mod diskrimination på grund af etnicitet. Alle, som støtter kampen for lige rettigheder – såvel i USA som i Danmark – bør være med i kampen mod ghetto- og parallelsamfundspakken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2020 - 12:27   29. jun. 2020 - 14:30

Læserbrev

Rajesh Holmen, cand.mag. i europastudier og sagsbehandler for flygtninge, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).