12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Overskud af private dagtilbud skal ikke i ejernes lommer

Enige politikere i Københavns Kommune

Overskud af private dagtilbud skal ikke i ejernes lommer

København vil stoppe mulighed for at trække store profitter ud af privat dagbehandling. Kommunen henvender sig også til social- og indenrigsminister Astrid Krag med opfordring til at stramme reglerne på landsplan.

Københavns Kommune vil nu sætte en stopper for, at ejere af private dagtilbud kan hive store overskud ud til sig selv. Modelfoto.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune besluttede onsdag i sidste uge enstemmigt at sende brev til "social- og indenrigsministeren med klar opfordring til at stramme de nationale regler, så kommunerne kan stille skrappere krav og føre et bedre tilsyn med de private leverandørers økonomiske forhold."

Nu vil vi indføre systematisk kontrol og sikre, at pengene går til børnene.
Klaus Mygind, SF

Det vedtagne forslag blev strikket sammen med afsæt i det oprindelige forslag fremsat af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Formålet er at forhindre ejere af private dagtilbud i at trække store fortjenester ud til sig selv.

– Vi har set urimelig grådighed, og vi har ikke ført økonomisk tilsyn med de private aktører. Derfor vil vi nu indføre systematisk kontrol og sikre, at pengene går til børnene, har Klaus Mygind, der er SF's repræsentant i Børne- og Ungdomsudvalget, tidligere udtalt til Arbejderen. 

>>> LÆS OGSÅ: SF og EL vil forhindre store profitter i dagbehandlingstilbud

Vil stramme kontrol

På udvalgsmødet i sidste uge blev politikerne også enige om, at kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning skal udarbejde et oplæg til, hvilke muligheder kommunen selv har til at "stramme den økonomiske kontrol med private aktører – herunder muligheden for klausulering af, at forvaltningen skal kunne udbede sig adgang til virksomheders lønsedler for alle ansatte, også for direktører."

Enhedslistens repræsentant i Børne- og Ungdomsudvalget Gorm Anker Gunnarsen siger til Arbejderen, at han er meget tilfreds med udvalgsbeslutningen:

– Vi er tæt på at have fået det igennem, som vi kunne ønske inden for den gældende lovgivning.

Han mener dog samtidigt, at det slet ikke skal være muligt at score profit på psykisk syge børn.

Må ikke ske igen

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens forslag blev blandt andet stillet for at undgå gentagelse af sager som dem på Behandlingsskolerne og Behandlingsstederne Søbæk. Her trak ejerne store millionbeløb i skattekroner ud i overskud til sig selv, samtidig med at udsatte børn fik utilstrækkelig behandling, og personalet havde mangelfulde løn- og arbejdsvilkår. Søbæk blev endda også solgt til en kapitalfond i skattely.

>>LÆS OGSÅ: Pædagogiske opholdssteder solgt til udlandet

Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune består af to repræsentanter fra Enhedslisten, en fra Socialistisk Folkeparti, to socialdemokrater, to fra Dansk Folkeparti, en fra Venstre, en "løsgænger" og en fra Det Konservative Folkeparti.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jun. 2020 - 10:31   24. jun. 2020 - 12:16

dagbehandling

sb@arbejderen.dk