29 Oct 2020  

KBH: Overskyet, regn, 9 °C

Donald Trump vil indsætte hæren mod oprøret i USA

Efter drabet på George Floyd

Donald Trump vil indsætte hæren mod oprøret i USA

Forsvarsministeriet Pentagon udviklede i 2013 regler, der baner vejen for, at der bliver anvendt militære styrker indenfor landets grænser. Nu vil Donald Trump sætte soldater ind mod et omfattende oprør i hele landet.

Nationalgarden i delstaten Washington DC arresterer en demonstrant ved ​​Det Hvide Hus mandag.
FOTO: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Donald Trump truede mandag med at indkalde "tusinder af stærkt bevæbnede soldater" for at slå optøjerne ned i USA, der otte dage efter en racistisk politimands drab af en sort mand i Minneapolis 25. maj fortsætter som en præriebrand.

Vi mobiliserer alle tilgængelige føderale ressourcer, civile og militære, for at stoppe oprør og plyndring.
Donald Trump

I en tale fra Det Hvide Hus – der i øvrigt har været belejret af vrede demonstranter i flere dage – truede Trump med at indføre oprørsloven Insurrection Act fra 1807 og udtalte, at han vil "mobilisere alle tilgængelige føderale ressourcer, civile og militære, for at stoppe oprør og plyndring, for at afslutte ødelæggelsen, citerer dagbladet New York Post.

Ifølge Insurrection Act kan præsidenten indkalde Nationalgarden "i tilfælde af opstand eller obstruktion af lovgivningen" i USA og hvilken som helst delstat.

I sin tale mandag henviste Trump til delstaternes påståede "ineffektivitet" i at stoppe protesterne.

– Flere lokale regeringer har undladt at tage de nødvendige skridt til at beskytte deres indbyggere, sagde Trump, der i weekenden måtte søge ned i den terrorsikrede bunker under Det Hvide Hus, idet unge kastede sten mod bygningen.

Omfattende oprør

Protesterne i Minneapolis har spredt sig til alle større amerikanske byer, og mindst 11 er dræbt, hundreder såret, og journalister er blevet beskudt med tåregaspatroner eller gummikugler, melder kommunistpartiet Workers World Party, der tilsyneladende er meget aktive i oprøret.

Redaktøren for Workers World Partys sociale medier i Twin Cities (Minneapolis/St. Paul), Harvey Markowitz, skriver i en mail til Arbejderen, at oprøret, der har spredt sig fra Minneapolis til resten af landet, "ironisk nok muligvis er blevet forstærket af covid-19, hvor folk i flere måneder har været indespærret hjemme, isoleret, mens der eksisterer næsten 25 procents arbejdsløshed og en ynkelig regeringsbistand".

Harvey Markowitz tilføjer, at "hundredtusinder nærmest følte sig tvunget til at gå på gaden, når de fik mulighed for at reagere på endnu et brutalt politimord, og "tydeligvis var den offentlige lynchning i Minneapolis dét, der fik bægeret til at flyde over".

"Indenlandsk terror?"

Op til 4000 er på otte dage arresteret, melder TV-stationen CNN, der kan tilføje, at mindst 40 byer er underlagt udgangsforbud, mens delstaternes nationalgarder er blevet aktiveret i mindst 23 delstater, herunder Washington D.C., hvor Det Hvide Hus ligger.

Trump betegnede i sin tale store dele af protesterne i USA som "indenlandsk terror" og insisterede på, at byerne burde fastholde sine udgangsforbud, der starter klokken 19 eller 20 mange steder. Han gav i øvrigt den lille antifascistiske bevægelse Antifa skylden for den meste uro. Dem vil han officielt erklære for en terrororganisation.

Men den australske TV-station Today Extra viste mandag optagelser af gummikugler og tåregas mod fredelige demonstranter på knæ.

Indre uro

Det er ikke nyt, at hæren bliver indsat under civile uroligheder i USA. Nationalgarden har blandt andet været i aktion under en jernbanestrejke i 1877, raceuro i 1964/1965, mod Vietnam-demonstranter på Kent University i 1970, hvor fire studerende døde af skudsår, og under urolighederne i Los Angeles i 1992, da fire hvide betjente blev frikendt for at have tævet den sorte bilist Rodney King til blods året før. Frikendelsen førte til omfattende protester, der medførte over 50 dræbte, flere end 2000 sårede og 9500 anholdte.

I 2013 under præsident Obama udfærdigede forsvarsministeriet Pentagon endnu en instruks om at indsætte militære styrker indenfor landets grænser. Instruksen er en skærpelse i forhold til Insurrection Act, som kræver præsidentens godkendelse, før militæret indsættes.

I instruksen – offentliggjort af amerikanske Long Island Press – står der, at: ”Føderale militære befalingsmænd har myndighed under ekstraordinære omstændigheder, når det ikke er muligt at sikre forhåndsgodkendelse fra præsidenten, og når en passende lokal myndighed ikke er i stand til at kontrollere situationen, at indsætte styrker, der er nødvendige for – i vid udstrækning – at slå ned på uventet civil uro."

Fem år tidligere – i 2008 – forudså samme Pentagon i en rapport, at globaliseringen kan skabe så store økonomiske forskelle mellem mennesker, at den kan stimulere til oprør.

Også i 2008 fremgik det af en rapport fra US Army's Strategic Studies Institute, at en række indenlandske kriser kunne udløse storstilet civil uro. Pentagon begyndte herefter at opbygge en styrke på 20.000 soldater, der havde til opgave at bekæmpe sådan civil uro.

Kommandocenter

Ifølge den amerikanske netmedie Politico.com havde Trump på et tidspunkt planer om at nedsætte et "centralt kommandocenter" af hærens stabschef, forsvarsminister Mark Esper og justitsminister William Barr for at koordinere nedkæmpelsen af interne oprør.

Harvey Markowitz er opløftet over omfanget af protesterne mod racistisk politi. 

"Lige nu – tror jeg – vil politikerne og de borgerlige medier forsøge at splitte folk op på spørgsmålet om vold/ikke-vold. Allerførst vil regeringen slå hårdt ned med al dens hårde magt, senere vil regeringen og delstaterne give indrømmelser for at mindske utilfredsheden – for en kort bemærkning – og endelig forsøge at bringe status quo og normalen tilbage", vurderer kommunisten.

"Men det er spørgsmålet, om de rasende demonstranter lader sig narre denne gang", slutter han.

Demonstration i Aarhus i dag onsdag 3. juni. I Cant Breathe – Black Lives Matter, Aarhus, Rådhuspladsen, 17:00-19:00. Arrangør: Black Lives Matter Denmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2020 - 11:16   02. sep. 2020 - 15:05

USA

ah@arbejderen.dk
Trump og Insurrection Act 1807
  • Donald Trump truer med at aktivere oprørsloven Insurrection Act fra 1807 og indsætte Nationalgarden.
  • Han vil "mobilisere alle tilgængelige føderale ressourcer, civile og militære, for at stoppe oprør og plyndring, for at afslutte ødelæggelsen" i USA.
  • I Insurrection Act kan præsidenten "i tilfælde af opstand eller obstruktion af lovene i USA eller en hvilken som helst individuel delstat" indkalde Nationalgraden.
  • Lokale militære Nationalgarder har ellers i flere dage været i aktion i visse delstater. Nu truer Trump med at indsætte den føderale Nationalgarde.
  • I sin tale mandag henviste Trump til delstaternes påståede "ineffektivitet" i at stoppe protesterne.

Kilde: InsurrectionAct, CNN, USA Today

Instruks fra USA's forsvarsministerie 2013
  • USA's forsvarsministerie udfærdigede i 2013 under præsident Obama en instruks, der baner vejen for at indsætte militære styrker indenfor landets grænser.
  • Instruksen er en skærpelse i forhold antioprørsloven Insurrection Act fra 1807, der skal have præsidentens godkendelse, før der kan indsættes militær mod civile i USA.
  • I instruksen står der: “Føderale militære befalingsmænd har myndighed under ekstraordinære omstændigheder, når det ikke er muligt at sikre forhåndsgodkendelse fra præsidenten, og når en passende lokal myndighed ikke er i stand til at kontrollere situationen, at indsætte styrker, der er nødvendige for – i vid udstrækning – at slå ned på uventet civil uro."
  • Senere står der: Forsvarsministeriet skal være "parat til at støtte civile retshåndhævelsesagenturer i overensstemmelse med behovene i USA's militære beredskab". 

Kilder: Pentagon, Long Island Press