30 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Krigen, kræmmeren, moralen og dens ofre

Anmeldelse

Krigen, kræmmeren, moralen og dens ofre

Bertolt Brechts evigt aktuelle skuespil om Mutter Courage og hendes børn er sat op på Det Kongelige Teater. Et velvalgt antikrigsstykke i en krigstid.

Mutter Courage og hendes stumme datter Katrin midt i slagmarken.
FOTO: Miklos Szabo
1 af 1

Historien i stykket Mutter Courage og hendes børn tager udgangspunkt i kvinden Anna Fierling. Hun har skabt sig et ry og et navn som den brave modige kvinde Mutter Courage, der trodser krigens farer med sin købmandsvogn og sine tre børn: den dumdristige Eilif, den naive søn Schweizerost og den stumme datter Katrin.

Under krigen er der altid økonomiske interesser, og hvordan handler mennesket i det? Det udfolder Brecht i dette store drama.

Courage lever af at sælge varer. Til dem, der vil købe. Militæret og civile. Med højst mulig fortjeneste. Så hun kan forsørge sine børn og sig selv.

En kvadratisk flåde trækkes afsted af to unge mænd hen over den enorme sorte tomme scene. Lidt forhutlede er de er iklædt noget, der kunne ligne billigt genbrugstøj i nylon og dårlig forfatning. Hjemløse flygtninge på flugt. Flåden er ligeledes et hulter-til-bulter loppemarked, der kunne ligne indmaden i en nutidig flygtningelejr.

I rodet sidder Mutter Courage (Karen-Lise Mynster) øverst og troner. Hun synger Mutter Courages sang om sin funktion i krigen: at tilbyde de varer, der er brug for, når krigen holder frikvarter. Så soldaterne kan klø på igen med fyldte maver, et par nye støvler og tømmermænd efter den lindrende snaps, når der blæses op til kamp igen.

Klaus Vedfelt

Den første søn til hæren

Et firemandsorkester er ligeledes pakket sammen på flåden og spiller til stykkets sange. Familien standses af to soldater på vejen. Den ene skal hverve unge mænd til militæret. Til krigen. Løvemoderen kommer frem i Mutter Courage, men den anden soldat distraherer med held Courage: Han vil købe noget af hende, og Courage vil altid sælge. Med ryggen til, i gang med handlen mister hun den første søn til hæren. Hun samler sig sammen, drager videre.

 Kokken (Jens Jørn Spottag), der skal skaffe mad på bordet til officererne og feltpræsent (Anders Hove), der skal stå på mål for den rigtige tro i troskrigen, drages begge af kvinden Courage, hendes snaps og muligheder. Begge søger at slå følge.

Livet kan forsvinde mellem hænderne på dem, så de søger ly, hvor de kan. Den prostituerede Yvette (Özlem Saglanmak) ligeså. I en meget symbolsk koreograferet dans mellem to soldater synger hun sangen om sin vej gennem livet til prostitutionen. Et meget stærkt billede.

Sønnen Eilif (Mathias Skov Rahbæk) dukker op i officerens telt til ros for sin heltegerning: Han har myrdet adskillige bønder og stjålet deres kvæg, så der nu er kød til soldaterne. I en selvhævdende ekspressivt dansende sang synger han om krigen. Igen et stærkt billede. Den unge soldats selvretfærdige stolthed over drab.

De uendelige krige

Brecht har det greb i sine stykker, at han bryder handlingen op i kapitler. Han introducerer hver scene, med overskrifter på det vi nu skal fortælles. Det gør han for at inddrage tilskuerne i handlingen og forvarsle os om hvad der skal ske, men ikke hvordan det sker. 

Dette har instruktøren Sigrid Strøm Reibo løst ved at lade et kor af soldater synge/recitere teksten på forskellig vis. Disse soldater er iklædt uniformer fra krige gennem historien, helt op til vores nuværende krige. I vilkårlig rækkefølge gennem stykket. Det understreger kraftigt og tydeligt det tidsløse i emnet og de uendelige krige i menneskets historie. Det er rigtig godt tænkt og udført.

Historien i stykket, som jeg ikke vil udpensle her, går fra ondt til værre. Med en martret sammenbidthed kæmper Karen Lise Mynster med Mutter Courage. Hun giver rollen det store mål af overlevelseskraft, som den kræver.

Mynsters version er mere eftertænksom og klog, end den er bondesnu. Hun er nøgtern, når de andres følelser flyder over. Under overfladen træt og slidt, men kæmpende. Den stumme datter Katrin (Fanny Louise Bernth) kæmper sprogløst med sin store medlidenhed, der til sidst også bliver hendes død.

Feltpræsten er meget mere gennemskuelig. Som en anden parasit har han hægtet sig på. Med nervøse fuldemandsspjæt og koleriske udfald, når snapsen har givet ham mod nok, prøver han at bibeholde blot en flig af værdighed i den vævre lille gammelmandskrop. Han spilles formidabelt af Anders Hove, der virkelig rammer karakteren fuldtonet.

Kokken hviler langt mere i sin maskulinitet og fortids erobringer. Han har tiltaget sig en tilbagelænet pibeattitude, men han er ikke et hak bedre en parasitpræsten. Blot mere ugennemtænkt og brutal under overfladen.

Moralen i behold?

Etik og overlevelse – som der så rigtig står i det virkelig gode teaterprogram til forestillingen – er omdrejningspunktet i historien. Kan Courage overleve med moralen i behold.

Det kongelige Teaters opsætning har takket være en meget seriøs og indsigtsfuld iscenesættelse af den norske husinstruktør Sigrid Strøm Reibo, forenet den præcise persontegning af karaktererne med det overordnede krigstema.Her bliver Brechts mest fantastiske stykke virkelig bragt til live i et nutidigt lærestykke i krigens natur.

Det, der gør Brechts stykke så formidabelt, er blandt andet, at han tegner disse karakterer op – disse menneskelige arketyper – så enkelt, men alligevel så helstøbte. De bliver repræsentanter for menneskelig ageren. Genkendelige i det nære menneskelig, men også i samfundsstrukturen. Under krigen er der altid økonomiske interesser, og hvordan handler mennesket i det? Det udfolder Brecht i dette store drama.

Miklos Szabo

Danmark som krigsførende

Brecht lader historien udspille sig i 1600-tallets trediveårskrig i Europa. Den blev blandt andet kendt som en religionskrig mellem katolske og protestantiske magthavere. Kaos, utilregnelighed og brutalitet er blevet hverdagen. År efter år.

Ligeledes er det blevet hverdag og normaliseret, at Danmark er krigsførende nation, og efterhånden har været det i mange år. Drabene, ødelæggelserne og de fordrevne flygtninge er her stadig i år 2020. Kampen mellem moral og overlevelse pågår.

Brecht skrev stykket i eksil i Sverige i 1939. Et anti-krigsstykke, der åbenlyst appellerer til de skandinaviske lande som søgte at holde sig ude af krigen, men samtidig var godt i gang med at gøre sig klar til at tjene på at sælge deres varer til krigsmagterne.

Det har altid en pris at tjene på krigen. Og den pris betaler civilbefolkningen. Dengang og nu..

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. mar. 2020 - 12:50   12. mar. 2020 - 10:42

Scene

Nick Bruun
Anmelder
Mutter Courage
  • Mutter Courage og hendes børn

  • Dramatiker: Bertolt Brecht. Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo. Scenografi og kostumer: Karin Nottrodt

  • Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Fanny Louise Bernth, Mathias Skov Rahbæk, Sigurd Holmen le Dous, Jens Jørn Spottag, Anders Hove, Ôzlem Saglanmak, m.fl.

  • Spiller på Det Kongelige Teater frem til den 18. april

  • Bertolt Brecht skrev stykket Mutter Courage i eksil i Sverige i 1939. Et anti-krigsstykke der åbenlyst appellerer til de skandinaviske lande, som søgte at holde sig ude af krigen, men samtidig var godt i gang med at gøre sig klar til at tjene på at sælge deres varer til krigsmagterne.

Bertolt Brecht
  • Født i Augsburg 1898. Død i Østberlin 1956.
  • Faderen var direktør på en papirfabrik.
  • Digter, skuespilsforfatter, teaterteoretiker.
  • Læste først medicin. Sygepasser under Første Verdenskrig. 
  • Kommunist og udviklede teater for arbejderes bevidsthed og frigørelse fra kapitalismen.
  • Musikalske samarbejde med komponisterne: Hans Eisler, Kurt Weill, Paul Dessau.
  • Flygtede fra Nazityskland til Svendborg sammen med sin kone, skuespillerinden Helene Weigel, og deres to børn i 1933
  • 1939 gik flugten videre til USA
  • Kendte skuespil: Dreigroscehnoper, Mutter Courage, Den Hellige Johanna fra slagtehallerne, Den kaukasiske kridtcirkel, Fru Carras geværer.
  • 1947, forhørt angående uamerikansk virksomhed i Washington
  • 1949 til Østberlin. Opretter Berliner-Ensemblet sammen med Helene Weigel.
  • 1954 rykker Berliner-Ensemblet ind i Theater am Schiffbauerdamm.
  • 14.august 1956 dør Bertolt Brecht.
  • Kilde: Marianne Kesting "Bertolt Brecht" (Gyldendals Uglebøger, på dansk 1966.)