21 Oct 2020  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Boligselskab i Slagelse: "Vi gik ikke efter den maksimale pris"

Efter udsalg af almene boliger

Boligselskab i Slagelse: "Vi gik ikke efter den maksimale pris"

136 almene boliger i Slagelse blev solgt til langt under den offentlige vurdering. Ifølge boligselskabet, der solgte boligerne, fordi man ikke gik efter den højeste pris, men derimod den rigtige køber.

De 136 lejligheder i Schackenborgvænge skulle koste 60 millioner kroner, vurderede erhvervsmæglerfirmaet Nordicals.
FOTO: DAB
1 af 1

Slagelse almenyttige Boligselskab gik ikke efter at få den højeste pris for de 136 ghettostemplede lejligheder i Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse.

Vi gik ikke efter at få den maksimale pris. Vi gik efter at finde den rigtige køber.
Dennis Kristensen, Slagelse almennyttige Boligselskab

Derfor fik boligselskabet heller ikke foretaget flere vurderinger af lejlighederne, selvom ejendomsmæglerens vurdering var under det halve af den offentlige vurdering og langt under den vurdering, den tidligere borgerlige regering har indhentet. Her nåede man frem til en værdi på henholdsvis 134 millioner kroner og 95 millioner kroner.

Arbejderen kunne i sidste uge afsløre, at Slagelse almennyttige Boligselskab har solgt 136 almene boliger i Slagelse til det private selskab Estate Invest A/S for 60 millioner kroner – altså under det halve af den offentlige vurdering på 134 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: "Ghetto" i Slagelse solgt til halv pris af den offentlige vurdering

Men årsagen til den store forskel på den offentlige vurdering og den endelige købssum er ifølge boligselskabet, at man ikke er gået efter den højeste pris, da man solgte lejlighederne.

– Vi gik ikke efter at få den maksimale pris. Vi gik efter at finde den rigtige køber, forklarer udlejningschef hos Slagelse almennyttige Boligselskab Dennis Kristensen.

Ingen "second opinion"

Boligselskabet mener, at det vigtigste var at finde den "rigtige køber", der vil drive boligerne videre på en "god måde". Dennis Kristensen ønsker ikke at uddybe, hvem den forkerte køber ville være.

Boligselskabet har heller ikke besvaret spørgsmålet, om der er en modsætning mellem at finde den rigtige køber og samtidig få den bedste pris.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Slagelse skal aflevere straffeattester hvis de vil blive boende

Forud for salget betalte Slagelse almennyttige Boligselskab erhvervsmæglerfirmaet Nordicals for at prissætte de 136 lejligheder i Schackenborgvænge. Ejendomsmæglerfirmaet vurderede, at lejlighederne skulle koste 60 millioner kroner. Og den vurdering stillede boligselskabet sig tilfreds med:

– Vi har ikke fået en "second opinion". Vi har ikke haft andre ejendomsmæglere eller andre vurderinger inde over. Vi går ud fra, at Nordicals har en vis baggrund for at udtale sig. Vi har ikke haft grund til at stille spørgsmålstegn ved deres vurdering. Vi har fulgt lovgivningen, nemlig at der skal en uafhængig valuar – det vil sige en ejendomsmægler med en særlig uddannelse – ind over salget, forklarer Dennis Kristensen.

Et hurtigt salg

Af vurderingsrapporten, som Arbejderen er i besiddelse af, fremgår det, at ejendomsmæglerens skarpe pris tager udgangspunkt i et hurtigt salg i løbet af tre til ni måneder. 

Og den skarpe pris havde sin virkning: Der gik ikke mere end fire måneder, fra ejendomsmægleren kom med sin vurdering, til Estate Invest A/S havde skrevet under på købsaftalen.

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Boligselskabet har ikke noget klart svar på, hvorfor salget hastede sådan. Der er intet krav i ghettolovgivningen om, hvornår lejlighederne skal sælges. Eneste krav er, at andelen af almene familieboliger skal skæres ned til 40 procent inden år 2030. Boligselskabet kunne altså have ventet og indhentet flere tilbud og set tiden an og – måske – have fået en pris, der lå tættere på den offentlige vurdering på 134 millioner kroner.

– Vi vurderede, at det var det rigtige at gøre. Vi vurderede, at der var et tidspres for at få solgt boligerne. Så kan man altid diskutere, om det var det rigtige at gøre. Der står ikke i lovgivningen, at vi skal sælge her og nu. Men der står heller ikke, at man ikke må sælge her og nu. Vores fokus har været på at sikre den pris, som valuaren er kommet med. Vores fokus er ikke på økonomien, men på beboerne. 

Kunne man have fået en højere pris ved at sende salget i udbud og dermed få kontakt til flere potentielle købere?

– Det skal jeg ikke kunne sige ... Det har ikke været vores fokus. Vi er gået efter den markedspris, som valuaren har vurderet, lejlighederne er værd, siger Dennis Kristensen. 

Han uddyber:

– Det er ikke interessant, hvor mange købere der er eller ikke er. Det interessante er, hvad valuaren (ejendomsmægleren, red.) vurderer, at markedet vil give. Man kan sikkert bebrejde os for mange ting. Vi kunne måske have gjort noget anderledes. Men vores fokus har været på de nuværende beboere.

Det er endnu uvist, hvor mange penge der ender i boligselskabets kasse efter salget, når alle udgifter er trukket fra overskuddet. Arbejderen følger op.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2020 - 11:47   11. mar. 2020 - 13:32

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Få artiklen læst op

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite