12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Brechtfestivalen samlede kunstnere og publikum til skub, knubs og håb

Svendborg Dage Med Brecht '20

Brechtfestivalen samlede kunstnere og publikum til skub, knubs og håb

En velbesøgt Brechtfestival i Svendborg kunne markere digteren Bertolt Brecht som en, der stadig kan rykke i folk og inspirere til kritik og kamp i en tid, hvor det rumler med krigstrusler og syndebukke.

Kasseler Herrenkonfekt med Urban Beyer og Florian Brauer på Svendborg Teater.
FOTO: Steen Heinsen
1 af 1

De store sko og dristigheden var taget frem, da Foreningen Svendborg Dage Med Brecht i sidste uge lod årets Brechtfestival løbe af stabelen. Gentagne gange måtte ekstra stole findes frem til et nysgerrigt og lydhørt publikum. Med HÅB som tema i en mørk tid, skriver festivalledelsen: "Vi leder efter håb i en tid, hvor nationalismen og frygten for det fremmede igen blomstrer, og hvor demokratiet er under pres, samtidigt med at krigstrommerne buldrer".

Oliver Kraushaar fra Berliner Ensemble, Brechts gamle teater, leverede et sug i maven med forestillingen om mesterbokseren Paul Körnig.

Her kommer digteren og skuespilsforfatteren Bertolt Brecht (1898-1956) ind som festivalens inspirationskilde af to grunde.

For det første søgte han tilflugt i Svendborg 1933-39, da han som kommunist mærkede jorden brænde under sig efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland.

For det andet ville han med sine digte og skuespil give arbejdere og andre nederst i samfundet metoder til at gennemskue årsagerne til krig og undertrykkelse og kaste dem af sig. Med andre ord give dem et håb og en bevidsthed om at kunne ændre.

Puf, skub og åben stil

I tråd med Brecht havde festivalen den kunstneriske mission, at arrangementerne skulle skubbe til samfundet, til menneskers opfattelser. Ved forestillinger og foredrag gav festivalen plads til spørgsmål, kommentarer og debat i en meget åben stil. Festivalen prioriterede også at være vært for grænseoverskridende møder – særligt det dansk-tyske.

Dette mærkede man gennem hele ugen. Tyske kunstnere var inviteret til sammen med danske og især lokale kræfter at indtage scenerne og lade sig inspirere af Brecht og hans idéer om det politiske teater.

Kulturelt venskabsår

Til åbningsaftenen på Svendborg Bibliotek var lederen af kultur- og presseafdelingen på den Tyske Ambassade i Danmark, Lasse Peter Rodewald, inviteret.

Lasse Peter Rodewald, leder af Kultur - og presse afdelingen på den Tyske Ambassade, hilste Brechtfestivalen velkommen og glædede sig over det dansk-tyske venskabsår 2020.
Steen Heinsen

I dag er der et godt forhold mellem Tyskland og Danmark, sagde Rodewald og glædede sig over, at 2020 er udråbt til kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland.

Rodewald gjorde opmærksom på, at Tyskland i år kan fejre 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig, 30-året for Tysklands genforening samt markere 100-året for afstemningen om Sønderjylland eller Nordslesvig.

Brecht ville med sine digte og skuespil give arbejdere og andre nederst i samfundet metoder til at gennemskue årsagerne til krig og undertrykkelse. 

Rodewald fandt Brecht vigtig i en tid nu, hvor "det gælder om at råbe højest, men hvor der er brug for at tænke lidt i stedet".

Svendborgs borgmester Bo Hansen udtrykte stolthed over, at Svendborg tog imod Bertolt Brecht i 1933.

Dette skete, fordi Brecht var venner med forfatteren Karin Michaëlis på Thurø. Hun husede flere tyske flygtninge i den tid, inden hun selv måtte flygte.

Fra Brecht til Jan Toftlund 

Til åbningsaftenen var der stillet stole frem til 60, men næsten 100 mennesker ventede nysgerrigt på at høre sange af Jan Toftlund, fortolket af en ung sanger, Mads Mourits, som desværre havde måttet melde afbud.

Lasse Helner, sanger og musiker fra Midtfyn, viste sig at være et godt bytte sammen med makkeren Jan Schønemann. Lasse Helner fortalte levende om Jan Toftlund, som han havde arbejdet sammen med flere gange, inden Toftlund døde i 1990, bare 40 år gammel.

Festivalen prioriterede også at være vært for grænseoverskridende møder – særligt det dansk-tyske.

Toftlund tog de fattiges og udstødtes parti i sine sange ligesom Brecht, introducerede Lasse Helner, mens han lod guitaren lokke publikum med ind i Toftlunds univers med sangen "Hilsen fra Sverige".

Sanger og musiker Lasse Helner sprang til med sange af Jan Toftlund.
Steen Heinsen

For hvorfor skrive om fremmedarbejderen fra Tyrkiet, kommenterede Helner, når det lige så godt kunne være en dansk arbejder, der måtte sidde langt borte fra familien, som omkvædet også siger:

For jeg må tjene pengene
Der hvor jobbet er.

Udstødte til tvangsarbejde

I 1939 forstod Brecht, at den nazistiske fare også nærmede sig Danmark. Året før Danmark blev besat, forlod han Svendborg sammen med sin kone, skuespilleren Helene Weigel, og deres to børn. Flugten gik videre via Sovjetunionen til USA.

På Svendborg Arbejdsanstalt blev andre lokket med frihed, hvis de tog til Tyskland for at arbejde i årene 1940-45. I Tyskland erstattede de voksne mænd, der skulle til fronten for den nazistiske krigsmaskine. Denne virkelighed blev serveret helt råt af Jeppe Wichmann Rasmussen med foredraget "Klienter til Nazityskland". 

Danmarks Forsorgsmuseum

Wichmann er museumsinspektør for Danmarks Forsorgsmuseum og har som den eneste forsket i historien om "de indlagte", som det hed dengang, på Svendborgs Arbejdsanstalt. Et liv i indespærring og uden borgerlige rettigheder blev byttet ud med kummerlige arbejdsforhold i Tyskland. Med den daværende danske regerings billigelse.

Aktivt kulturliv i Svendborg

Ugens program for Brechtfestivalen var ganske imponerende og fremmødet flot. Både leder Peter Michaelsen og produktionsleder Anneline Køhler Juul fra festivalgruppen sprudlede af glæde over det stigende antal gæster.

Det vidner om et aktivt kulturliv, ildsjæle og frivillige, der bakker op. Svendborg en provinsby med omkring 60.000 indbyggere. Der afholdes årligt omkring 750 koncerter. I byens caféer og restauranter var Brechtfestivalens plakat sat på dørene.

Galschiøt og Knorr

Døren på det gamle Tinghus var tung at skubbe op, når man fredag aften skulle ind til musikalsk samtalecafé med overskriften "I Disse Tider". Sangeren Marianne Knorr og billedhuggeren Jens Galschiøt møder os i den gamle retssal, nu kultursal.

Festivalen gav plads til spørgsmål, kommentarer og debat i en meget åben stil.

Her fik man ikke lov at hvile i nydelsen af Knorrs fortolkning af Brechts sange, og dét ville sikkert have passet Brecht ganske godt. Aftenens vært Tjellesen åbnede for det skub, som Knorrs sange og Galschiøts kommentarer gav publikum om indvandrere og terrorfrygt, om Berlinmuren – der i stedet blev til en mur rundt om Europa, efter Galschiøts mening.

Billedhugger Jens Galschiøt og sanger Marianne Knorr.
KB

Med sin arbejderbaggrund konstaterede Galschiøt, at han ikke føler sig hjemme i det, han kalder den intellektuelle kunstklasse. Heller ikke selv om han har bevæget sig i den gennem mange år. Han føler sig mere hjemme på et møde med FOA-kvinder. En konstatering, der overraskede og provokerede blandt publikum.

Cabaret med flot tysk entertainment

Lørdag aften kunne man læne sig lidt tilbage i mørket i Svendborg Teaters smukke sal.

En underholdende cabaret med titlen "Svendborg-Babylon-Berlin" strøg over scenen med unge lokale kunstnere, også fra den nærliggende idrætshøjskole i Oure. Kor, dans, poetryslam og klovnerier afløste hinanden.

Florian Brauer fra Kasseler Herrenkonfekt akkompagnerer Uta Motz, konferencier ved cabaretten Svendborg-Babylon-Berlin.
Steen Heinsen

Aftenens højdepunkt var Kasseler Herrenkonfekt, der som professionelle entertainere leverede sange og schlagere som "Du er damernes ven, Belami". De to herrer, Florian Brauer og Urban Beyer behersker indtil flere sprog, hvilket de gav en morsom smagsprøve på med Brechts sang "Mackie Messer" fra stykket Laser og Pjalter (Dreigroschenoper).

Den absolutte sværvægter

Den absolutte sværvægter i Brecht-ugen kom midt under Svendborgs søvnige søndagsstemning. Skuespiller Oliver Kraushaar fra Berliner Ensemble, Brechts gamle teater, leverede et sug i maven med forestillingen om mesterbokseren Paul Körnig (1887-1942).

Med sin arbejderbaggrund konstaterede Galschiøt, at han ikke føler sig hjemme i det, han kalder den intellektuelle kunstklasse. 

"Der Lebenslauf Des Boxer Samson-Körner", hedder stykket om liv og kamp og boksning i virkeligheden og i billedsprog. Haarders Café i Møllergade var fyldt, og både Oliver Kraushaar og publikum var i en nysgerrig stemning ved samtalen efter stykket. Er man frisk på en tur til Berlin, spiller Kraushaar igen søndag 1. marts på Berliner Ensemble.

Festival med vokseværk

Interessen for Brecht vokser. Festivalens flotte program, der også bød på foredrag om filosoffen Hannah Arendt og besøg i Brechts hus i Skovsbo vest for Svendborg, kom godt rundt om Brecht, hans tid, hans kritiske teater og kampen mod nazismen.

Hvis prognosen for interesserede gæster og kunstnere holder, kan Foreningen Svendborg Dage Med Brecht vist roligt hitte et par to-tre-numre større sko frem til næste Brechtfestival om to år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2020 - 13:20   12. mar. 2020 - 10:43

Reportage

Af Karin Busk
Brechtfestivalen i Svendborg '20

Brechtfestival, Svendborg 2020 (16.-23. februar).

Foreningen Dage med Brecht, stiftet i 2014, i bestyrelsen:
Peter Michaelsen; Kay Max Jensen; Jens Christian Horn Andersen; Erik de Place Andersen; Irene Holm.

Festivalens samarbejdspartnere 2020:
BaggårdTeatret/Danmarks Forsorgsmuseum/Dansk PENDen frie Lærerskole/Folkeuniversitetet Svendborg/Foreningen Brechts Hus/Giant Steps/HardersScala SvendborgSkolerne i Oure/Svendborg Bibliotek/Svendborg Teater/Work2gether.

Udstillingen Klienter til Tyskland, indtil 1. marts på Svendborg Bibliotek.

Jan Toftlund, hjemmeside under opbygning af Øko-net, her

Bertolt Brecht
  • Født i Augsburg 1898. Død i Østberlin 1956.
  • Faderen var direktør på en papirfabrik.
  • Digter, skuespilsforfatter, teaterteoretiker.
  • Læste først medicin. Sygepasser under Første Verdenskrig. 
  • Kommunist og udviklede teater for arbejderes bevidsthed og frigørelse fra kapitalismen.
  • Musikalske samarbejde med komponisterne: Hans Eisler, Kurt Weill, Paul Dessau.
  • Flygtede fra Nazityskland til Svendborg sammen med sin kone, skuespillerinden Helene Weigel, og deres to børn i 1933
  • 1939 gik flugten videre til USA
  • Kendte skuespil: Dreigroscehnoper, Mutter Courage, Den Hellige Johanna fra slagtehallerne, Den kaukasiske kridtcirkel, Fru Carras geværer.
  • 1947, forhørt angående uamerikansk virksomhed i Washington
  • 1949 til Østberlin. Opretter Berliner-Ensemblet sammen med Helene Weigel.
  • 1954 rykker Berliner-Ensemblet ind i Theater am Schiffbauerdamm.
  • 14.august 1956 dør Bertolt Brecht.
  • Kilde: Marianne Kesting "Bertolt Brecht" (Gyldendals Uglebøger, på dansk 1966.)