29 Mar 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Minister er forsigtig med at love ændringer af reform

Pres fra 64 organisationer

Minister er forsigtig med at love ændringer af reform

Peter Hummelgaard skulle forholde sig til krav om ændring af reformen af førtidspension og fleksjob, da han fredag mødtes med repræsentanter fra 64 organisationer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Fredag mødtes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med repræsentanter fra initiativet Værdig Reform.

Jeg har svært ved at stå her og love noget, jeg ved jo ikke, om der kan opnås enighed i forligskredsen.
Peter Hummelgaard, minister

Initiativet samler 64 organisationer, der kræver seks konkrete og markante ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob.

Men de måtte gå hjem fra mødet uden klare løfter fra ministeren om imødekommelse af kravene.

– Jeg synes, at alle de seks anbefalinger lyder gode og rimelige. Men jeg har svært ved at stå her og love noget, jeg ved jo ikke, om der kan opnås enighed i forligskredsen. Det er også et spørgsmål om, hvordan den samlede økonomi ser ud, hvordan det matcher intentionerne i reformen, og om kommunerne har mulighed for at efterleve det, sagde Peter Hummelgaard.

Ressourceforløb

Mest konkret var ministeren i forhold til de stærkt kritiserede ressourceforløb. Det er også den del af reformen, forligspartierne starter med at diskutere, når de i løbet af de kommende uger mødes for at evaluere reformen.

>> LÆS OGSÅ: Protester presser lovændring igennem

– Vi kan se, at det er der, de største udfordringer er. Vi har fattet, at der er noget galt her. Der er problemer med rigtigt indhold i ressourceforløbene, og mange gange går der for lang tid med afklaring, sagde Peter Hummelgaard.

– Men heldigvis har vi allerede taget fat på det problem og fundet godt 60 millioner kroner til at sikre et bedre indhold i ressourceforløbene. Det kommer ikke til at løse alle problemer, men mange borgere kommer til at opleve bedre forløb, tilføjede han.

Værdig Reform kræver, at hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder, skal borgeren have et retskrav på selv at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Som det er i dag, får mange borgere med en ganske lille arbejdsevne på få timer eller minutter om ugen afslag på førtidspension.

Et andet krav fra de 64 organisationer er, at et ressourceforløb højest må vare i fem år. Er borgeren ikke afklaret indenfor den periode, skal vedkommende have retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Derudover mener Værdig Reform, at ydelsen i ressourceforløb skal være på niveau med sygedagpengene og ikke som i dag på kontanthjælpsniveau.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

Den lave ydelse betyder, at det i mange tilfælde kan betale sig økonomisk for kommunerne at fastholde syge på ressourceforløb i lang tid. Der er mange eksempler rundt omkring i kommunerne på, at syge mennesker trækkes igennem endeløse ressourceforløb.

12 år i systemet 

En af dem, der har oplevet det, mødte Peter Hummelgaard fredag.

Det er en 46-årig ufaglært mand, der har arbejdet i mange år på blandt andet tankstation, supermarked og på lager. I 2008 kom han ud for en arbejdsulykke og skadede ryggen.

Undersøgelser viser slidgigt i ryggen og forskydning af en ryghvirvel. Operation er ikke mulig, og tilstanden med mange smerter er permanent.

Der lyttes til personlige erfaringer med reformen.
Aage Christensen

I dag efter næsten 12 år er manden stadig ikke afklaret. Han var i ressourceforløb fra 2013 til 2018. Efter forløbet konkluderes i en funktionsevnevurdering, at der ikke er nogen arbejdsevne tilbage, som kan udvikles.

>> LÆS OGSÅ: 59-årig dement kvinde nægtes førtidspension

Alligevel sender kommunen manden i endnu et ressourceforløb, denne gang i to år, fordi man ønsker "en nærmere lægefaglig vurdering af sagen". I oktober 2018 konkluderer læger, at sygdommen er stationær, og at der ingen arbejdsevne er. 

Men i dag mere end et år senere har manden stadig ikke fået førtidspension.

Peter Hummelgaard erkender, at det ikke lyder som et rimeligt forløb.

– Det bekræfter mig i, at det er rigtigt at tage hul på evalueringen med at se på ressourceforløbene, konstaterede ministeren.

Men han ville ikke på mødet forholde sig konkret til forslagene om ressourceforløb fra Værdig Reform. 

Forringelser af fleksjob

Organisationerne i Værdig Reform har også stor fokus på de problemer, som reformen af fleksjobordningen har skabt. Den del er der ellers ikke den store opmærksomhed på i den offentlige debat.

Mona Striib, formand for FOA, havde et helt konkret eksempel på misbrug af fleksjobordningen med til mødet.

– Et jobcenter har lige slået to fleksjob op. I det ene job får man løn for tre til fire timer om ugen, men skal arbejde i syv timer. I det andet får man løn for to timer, men skal arbejde tre til fire timer for at nå opgaven. Det er brud på loven, erklærede Mona Striib.

Fleksjobreformen betød en række ændringer og forringelser af ordningen. For de fleste nye fleksjobbere betød reformen et voldsomt fald i indtægt som følge af nye regler for udregning af lønnen.

Derudover blev der blandt andet indført de såkaldte minifleksjob ned til ganske få timer om ugen, og der blev indført en regel om vurdering af den effektive arbejdstid.

Det betyder, at en person, der for eksempel arbejder 20 timer om ugen i et fleksjob, kan risikere kun at få løn fra arbejdspladsen for ti timer, hvis arbejdsevnen vurderes at være på 50 procent. Kommunen giver derudover et såkaldt fleksløntilskud.

Det er de regler, som fagbevægelsen mener, at mange arbejdsgivere og kommuner nu misbruger.

Reformen betød også, at aftale om fleksjob indgås mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Tidligere skulle de faglige organisationer inddrages i en forhandling om løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet. Ændringen har ført til groteske forhold, fortalte Steen Bonde Jensen, faglig konsulent i HK Hovedstaden, på mødet fredag.

– Vi møder mange, der efter flere års afklaring endelig har fået et fleksjob og sagt ja til en meget lav timeløn, fordi de er lykkelige over bare at få et job efter alt det, de har været igennem. Jeg har set eksempler på lønninger på 110 kroner i timen og ingen pension. Det er lavere end ledighedsydelsen, som arbejdsløse fleksjobbere får, forklarede han.

En sidste markant forringelse af fleksjobordningen i reformen var afskaffelse af muligheden for, at en person med nedsat arbejdsevne, der får tilkendt fleksjob, kan blive ansat på sin hidtidige arbejdsplads i et såkaldt fastholdelsesfleksjob.

Reformen indførte en regel om, at ansættelse i fastholdelsesfleksjob først kunne ske efter et års ansættelse efter de sociale kapitler – det vil sige ansat på særlige vilkår og med skånehensyn uden støtte fra det offentlige.

Kommunen sagde nej til fleksjob

En person, der er blevet ramt af den regel, mødte Peter Hummelgaard også på mødet fredag.

Det drejer sig om en 48-årig kvindelig laborant, der i 2011 efter 10 års ansættelse i samme virksomhed fik stærke smerter i den ene albue på grund af ensidigt gentaget arbejde. Der er tale om en belastningsskade, som har ført til smerter i hele kroppen. Tilstanden er kronisk. 

>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

Kvindens arbejdsplads har bakket hende op gennem hele forløbet, har taget skånehensyn og var parat til at ansætte hende i et fastholdelsesfleksjob, da kommunen efter fem års udredning nåede frem til, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt begrænset, og kvinden blev tilkendt fleksjob.

Men samtidig gav kommunen kvinden afslag på at blive ansat i fleksjob på hendes tidligere arbejdsplads.

– Roskilde Kommunes jobcenter beder mig om at sige mit job op og blive ledig. Det er jo helt sort. Intensionen med loven skulle jo være at fastholde folk i arbejde, sagde kvinden i sin beskrivelse af sagens forløb.

Aage Christensen

Hun har gennem hele forløbet fået støtte fra sin fagforening HK, som endte med at vinde en sag i Ankestyrelsen, der slog fast, at kvinden havde ret til et fastholdelsesfleksjob.

Værdig Reform kræver, at adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes, og kravet om de seks måneders ansættelse efter de sociale kapitler skal afskaffes. Et andet krav er, at løn- og arbejdsvilkår i fleksjob skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Peter Hummelgaard forholdt sig på mødet ikke til de konkrete krav i forhold til fleksjob.

Skubber ansvar over på kommunerne

I stedet lagde han stor vægt på, at en del af de groteske sager, der kommer ud til offentligheden, ikke skyldes problemer i lovgivningen, men skyldes den måde kommuner og jobcentre fortolker loven på.

– Vi skal have tvunget kommuner og jobcentre til at tage skeen i den anden hånd. Det går galt i fortolkningen af reglerne. Mange borgere oplever også at blive mødt med mistillid. Vi skal stille krav til kommuner og jobcentre om at møde borgere med en større grad af tillid, erklærede ministeren.

Mona Striib, formand for FOA, slås fast overfor ministeren, at der skal markante ændringer til.
Aage Christensen

Men det nytter ikke noget blot endnu en gang at kræve, at kommunerne ændrer praksis, lød den kontante replik fra Mona Striib.

– Det skal lovændringer og ændringer af bekendtgørelser og vejledninger til, hvis det skal nytte noget. Vi har tænkt at sætte os tungt på det her område og kræve forandring. Vi har folkelig opbakning. Der skal ændringer til, som rykker noget, erklærede FOA-formanden.

Hun opfordrede også Peter Hummelgaard til at tage evalueringen af fleksjob med i første omgang.

– Hvis I en gang til går ud i offentligheden og siger, at det ikke kan lade sig gøre at indføre fastholdelsesfleksjob med den begrundelse, at så mister vi noget på arbejdsudbuddet, så får I et vulkanudbrud fra de her 64 organisationer, fortalte Mona Striib ministeren.

Er trukket i langdrag

På mødet var der en del kritik af, at evalueringen, der skulle have været gennemført i 2018, endnu ikke er kommet rigtigt i gang. 

Peter Hummelgaard lovede, at partierne bag reformen ville blive indkaldt i løbet af få uger, og han stillede i udsigt, at der vil blive gennemført ændringer af reformen i løbet af 2020.

>> LÆS OGSÅ: Dødssyge nægtes førtidspension, mens de venter på lovændring

Et gennemgående argument for at indføre førtidspensionsreformen tilbage i 2013 var, at færre skulle henvises til et liv i passiv forsørgelse som førtidspensionister. 

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
Aage Christensen

Både Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, og Anni Sørensen, formand for Landsorganisationen LEV, fik fortalt beskæftigelsesministeren, at et liv på førtidspension ikke behøver være passivt.

Der er gode erfaringer med at få ikke mindst unge med udviklingshæmning ud i skånejob, samtidig med at deres forsørgelse er sikret gennem en førtidspension.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jan. 2020 - 12:30   27. jan. 2020 - 11:37

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Forslag fra Værdig Reform

Værdig Reform – der er et samarbejde mellem 64 faglige og sociale organisationer – har udarbejdet og foreslået seks konkrete forslag til forbedringer af lovgivningen:

  • Borgeren skal have retskrav på frit at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, når arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder.
  • Ressourceforløb må maksimalt have en samlet periode på fem år. Er borgeren ikke afklaret indenfor den periode, kan vedkommende frit vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Borgeren skal selv kunne søge om eller klage over ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob lettes, kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes.
  • Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og ingen modregning for indtægter fra arbejdsmarkedspension eller kompensation for mistet erhvervsevne.
  • Løn- og arbejdsvilkår for fleksjob fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer i overensstemmelse med de kollektive overenskomster på området.

Kilde: vaerdigreform.dk

Værdig Reform
  • Det startede med, at 41 fagforbund i august rejste seks konkrete krav til ændring af reformen af førtidspension og fleksjob. Siden har 23 andre fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger tilsluttet sig de seks krav.
  • De 64 organisationer er: Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Sygeplejeråd, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund, Dansk Musiker Forbund, Danmarks Lærerforening, TAT Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Uddannelsesforbundet, Yngre Læger, Socialpolitisk Forening, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, SIND, Mødrehjælpen, Askovfonden, LEV, Bedre Psykiatri, Gigtforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin, Psykiatrifonden, Danske Handicaporganisationer, Scleroseforeningen, Dansk Handicap Forbund, Den Sociale Retshjælps Fond, Dansk Fibromyalgi Forening, Hjernerystelsesforeningen, Muskelsvindfonden, Den Boligsociale Fond.
Reform af førtidspension og fleksjob
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 
  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.
  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.
  • Mens fleksjobbere tidligere fik en fuldtidsløn på i hvert fald mindstelønsniveau af deres arbejdsgiver, som så fik et tilskud fra det offentlige, får fleksjobberen nu kun løn for sin effektive arbejdsindsats. Dertil kommer et tilskud for det offentlige. For de fleste betød de nye regler en stor lønnedgang i forhold til tidligere.
  • Fleksjob blev tidsbegrænsede til fem år ad gangen. Og man kan ikke umiddelbart blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads.
  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.