06 Apr 2020  

KBH: Skyfrit

Fagbevægelse frygter stadig EU-mindsteløn

Efter udspil fra EU-kommission

Fagbevægelse frygter stadig EU-mindsteløn

EU-kommissionens første udspil til en EU-mindsteløn er ukonkret og har ikke nogle konkrete bud på, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel kan sikres, mener både fagbevægelse og arbejdsgivere.

Det er EU-kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, som vil indføre en EU-mindsteløn.
FOTO: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det har ikke skabt ro i den danske fagbevægelse at se EU-kommissionens første overvejelser om en EU-mindsteløn, som blev præsenteret i denne uge som et høringsdokument. Tværtimod.

Den yderste konsekvens vil være, at fagbevægelsen kan miste muligheden for at føre konflikt, og vi vil se lønninger herhjemme, der kun går en vej – ned.
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

"Det udspil, vi netop har modtaget, er blot det første – og det indeholder ikke nogle konkrete bud på, hvordan det endelige forslag vil se ud, eller på, hvordan Nicolas Schmit i praksis vil sikre og værne den danske arbejdsmarkedsmodel", skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, i sin blog.

Nicolas Schmit er EU's kommissær for beskæftigelse. Han har i den sidste tid haft flere møder med den danske fagbevægelse og med regeringen, som forsøger at overbevise EU-kommissionen om, at Danmark ikke vil have en mindsteløn, som er fastsat af EU.

>> LÆS OGSÅ: Forslag om EU-mindsteløn skaber uro

Det er EU-kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, som ved sin tiltrædelse har bebudet, at hun inden for de første 100 dage vil indføre en EU-mindsteløn. 22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

Med høringsdokumentet er den første af to høringsrunder på seks uger begyndt. Efter den anden høringsrunde forventes Kommissionen at fremlægge det endelige udspil i april i år.

Bente Sorgenfrey finder det bemærkelsesværdigt, at det fremgår af dokumentet fra EU-kommissionen, at en lovbestemt mindsteløn i flere lande ikke rækker til en rimelig forsørgelse

"Til gengæld er det i de lande, hvor lønnen fastsættes via kollektive forhandlinger, at man har bedst mulighed for at have en rimelig løn i forhold til de parametre, der opstilles i udspillet. Derfor undrer det mig meget, at Kommissionen mener, at lovbestemt mindsteløn er svaret på udfordringer, de selv beskriver i deres høring".

Fagbevægelse kan miste konfliktmulighed

Heller ikke i Dansk Metal er man beroliget over udspillet, som er "blottet for svar på, hvordan det juridisk kan lade sig gøre at sikre tryghed om den danske arbejdsmarkedsmodel", påpeger Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal.

– Selvom Nicolas Schmitt giver alle de rigtige løfter, så ved enhver med juridisk forstand, at det er dommerne ved EU-domstolen, der får det sidste ord i tilfælde af et direktiv. Det er jo derfor vi, i Dansk Metal, har kæmpet imod det her forslag fra dag et, siger EU-chefen.

Forbundet mener, at det kan få katastrofale konsekvenser for det danske arbejdsmarked at indføre EU-mindsteløn:

– En lovbestemt mindsteløn vil være en kæmpe mavepuster for hele den danske model, og det arbejdsmarked vi kender i dag. Den yderste konsekvens vil være, at fagbevægelsen kan miste muligheden for at føre konflikt, og vi vil se lønninger herhjemme, der kun går en vej – ned, siger Johan Moesgaard.

Forbundet 3F er helt på linje med Dansk Metal.

– Vi har fået præsenteret et meget lidt konkret dokument fra kommissionen. Vi har fået mundtlige garantier på, at der ikke vil ske indgreb i den danske model. Men i forslaget står der intet om, hvordan kommissionen vil beskytte kollektive forhandlinger i de lande, hvor det allerede fungerer godt, siger EU-ansvarlig Peter Kaae Holm til Fagbladet 3F.

Henstilling eller direktiv

Også de danske arbejdsgivere er imod en EU-mindsteløn.

– Vi har fra start af advaret kraftigt mod en lovbestemt europæisk mindsteløn. Den position har ikke ændret sig. Det endelige udspil skal ganske enkelt respektere, at lønnen i Danmark fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Vi kan ikke acceptere noget, der risikerer at underminere den danske model, siger adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

Det er stadig usikkert, hvordan en EU-mindsteløn vil blive skruet sammen. En model, hvor summen svarer til 60 procent af medianlønnen i hvert land, har tidligere været på bordet. Men det vigtigste er, om EU-kommissionen lægger op til en henstilling eller et direktiv. En henstilling har ingen retslig virkning, mens et direktiv skal gennemføres i alle medlemslande, og EU-domstolen kan i sidste ende tolke, om det sker korrekt.

EU-kommissær Nicolas Schmit har i flere udtalelser forsikret om, at EU-lovgivningen skal undtage Danmark og andre lande med en "stærk kollektiv aftalemodel". Flere eksperter har dog påpeget, at EU-domstolen tidligere har underkendt undtagelser fra EU-lovgivningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2020 - 15:18   17. jan. 2020 - 15:31

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk