06 Apr 2020  

KBH: Skyfrit

Fred, klima og solidaritet på årets Rosa Luxemburg-konference

Reportage:

Fred, klima og solidaritet på årets Rosa Luxemburg-konference

3000 deltagere fra den tyske venstrefløj og gæster fra verdens brændpunkter deltog i denne måned i den Internationale Rosa Luxemburg-konference i Berlin. Kampen for rimelige levevilkår, fred og klodens overlevelse var på dagsordenen.

Der blev lyttet intenst til de mange spændende oplæg.
FOTO: Jens Schulze
Den Israelske advokat Lea Tsemel talt om Israels besættelse.
FOTO: Jens Schulze
Der var et væld af boder på konferencen.
FOTO: Jens Schulze
Unge fortæller om klima-, bolig- og fredskampen, og hvordan de kan forbindes med kampen mod det kapitalistiske system.
FOTO: Jens Schulze
Det tyske dagblad junge Welt står bag konferencen.
FOTO: Jens Schulze
Solidaritet med folkets kamp i Latinamerika.
FOTO: Jens Schulze
Opfordring til at støtte den fængslede WikiLeaks-grundlægger Julian Assange.
FOTO: Jens Schulze
FOTO: Jens Schulze
FOTO: Jens Schulze

– I en tid med misinformation og krigstrusler er et progressivt dagblad vigtigere end nogensinde.

Sådan indleder det tyske dagblad junge Welt sin fortælling om, hvorfor man den 11. januar samlede 3000 repræsentanter for venstrefløjen til en konference på et hotel i Berlin.

Konferencen fandt sted, mens USA forbereder en storstilet militærøvelse i Europa – "Defender-Europe 2020."

Junge Welts Internationale Rosa Luxemburg-konference samlede den tyske venstrefløj til debat om, hvilke muligheder der er for at gå i samlet oprør mod den krigsfare og rovdrift på Jordens naturressourcer, som aktuelt udfordrer vor klodes overlevelsesmuligheder.

Blandt deltagerne var også gæster, som repræsenterede ungdomsmedier, borgerrettighedsorganisationer og politikere fra verdens brændpunkter. Også repræsentanter fra Arbejderen gæstede konferencen.

Militærøvelse på vej

Konferencen fandt sted, mens USA forbereder en storstilet militærøvelse i Europa – "Defender-Europe 2020." Militærøvelsen skal løbe af stablen i april og maj i år, samtidig med at Rusland fejrer 75-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig, som kostede 22 millioner sovjetborgere livet.

Øvelsen vil foregå i områder op til den russiske grænse. 20.000 amerikanske soldater med tilsvarende mængder militært materiel vil blive flyttet til Europa i løbet af februar, og 17.000 soldater fra 18 europæiske lande vil også deltage i øvelsen. 

Franz Haslbeck er en erfaren fredsaktivist fra München. Han har deltaget i protestdemonstrationer ved den sikkerhedskonference, som siden 1963 er blevet holdt i hans by. Han fortalte på Rosa Luxemburg-konferencen, at der i år er indkaldt til stor demonstration i München den 15. februar i protest mod militærøvelsen og sikkerhedskonferencen.

Uanset om jeg kan lide det eller ej, er jeg en del af systemet, som har holdt palæstinenserne besat i 53 lange år. Og som besætter er det min moralske og etiske pligt at forsvare de besatte.
Lea Tsemel, israelsk advokat

Der vil i ugen op til stor-demoen blive afholdt en alternativ "sikkerhedskonference", hvor kampen mod oprustning og for fred vil blive sat på dagsordenen, fortalte Franz Haslbeck.

Patrik Köbele er leder af Tysklands Kommunistiske Parti, DKP. Han lovede ved konferencen, at partiet sammen med andre fredselskende kræfter vil lægge militærøvelsen hindringer i vejen, når den folder sig ud i Tyskland.

Kapitalismen og bevægelserne

Deltagere fra en lang række små og store miljø- og klimaorganisationer, boligbevægelser, fredsgrupper og lignende bevægelser holdt oplæg eller deltog i rundbordssamtaler med efterfølgende debatter.

Alle fik lov at fortælle om deres konkrete mærkesager, hvad enten det var kampen for bevarelsen af parker, protester mod brunkulsudvinding, modstand mod boligpriserne i storbyer eller verdensfreden, som de havde i fokus.

Alle blev også udfordret til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de mener, at kapitalismen som system er forenelig med en bæredygtig og fredelig udvikling i verden, og om det kunne være en ide at få arbejderbevægelsen medinddraget mere i kampene for en bedre verden. Der var ikke enighed om spørgsmålet i de forskellige bevægelser, men alle gik til debatten med en positiv indstilling.

En anbefaling mod konferencen

Lea Tsemel er en israelsk advokat, som gennem fem årtier har været forsvarsadvokat for palæstinensere, når de har været anklaget af det israelske retssystem.

Hun lagde i sit oplæg ud med at fortælle, at ledelsen af det hotel, hvor Rosa Luxemburg-konferencen blev afholdt, forud for konferencen havde modtaget et brev, som krævede, at hotellets ledelse ikke tillod konferencen på grund af hendes deltagelse. Brevskriveren begrundede denne anbefaling med en beskyldning om, at hun var "en antisemitisk aktivist", som "støttede terrorister".

Lea Tsemel er vant til den slags beskyldninger og fortalte, at hun er blevet kaldt en selvhadende jøde og "djævlens advokat".

– Jeg er overhovedet ikke en selvhadende jøde, og jeg er bestemt ikke en antisemit, men jeg er en, der virkelig inderligt hader besættelsen, sagde Lea Tsemel og tilføjede:

– Uanset om jeg kan lide det eller ej, er jeg en del af systemet, som har holdt palæstinenserne besat i 53 lange år. Og som besætter er det min moralske og etiske pligt at forsvare de besatte. Jeg siger heller ikke min mening om de handlinger, de foretager sig i modstandskampen. Kan jeg lide det? Ikke altid. Skræmmer det mig? Nogle gange. Men det er ikke min opgave at dømme. Der er rigeligt med dommere i Israel – i retssalene, i medierne, i gaderne.

– Min opgave som advokat er at forsøge at oversætte denne konflikt, og konteksten er meget, meget klar: Vi har en besættelse, når besættelsen stopper, vil modstanden mod besættelsen også stoppe, punktum.

Konferencens mange udenlandske oplægsholdere og talere satte et væld af kampe fra flere dele af verden på dagsordenen.

Hun er ifølge det israelske dagblad Harretz blevet frataget sin post som formand for Advokatsamfundets komité for militærdomstolen i Jerusalem efter pres fra tre højreorienterede grupper kort tid efter sin deltagelse i konferencen. Blandt grupperne er den højreekstreme gruppe Im Tirtzu.

Lea Tsemels arbejde som forsvarsadvokat for palæstinensere er blevet skildret i en ny dokumentarfilm Advocate, som har modtaget flere internationale priser og blandt andet var indstillet til en Oscar.

De Gule Veste

Karl Ghazi repræsenterede CGT, som er det ældste og største af Frankrigs fem landsdækkende fagforbund. Han fortalte i sit oplæg om, hvordan De Gule Veste kæmper en vanskelig kamp for anstændige levevilkår, og om, hvordan bevægelsen i små skridt har fået sat skub i den træge franske fagbevægelse, så den også er kommet ind i kampen.

Kun ti procent af franskmændene er fagligt organiseret, og de faglige organisationer er splittet op efter religiøse og politiske markører, fortalte han. Han glædede sig over, hvordan Macrons forslag til nye pensionsreformer har sat gang i bevægelserne, og var samtidigt meget spændt på den videre udvikling i kampen og understregede, at kampen mod reformen ikke ville have fået den styrke, som den har, uden De Gule Veste.

Solidaritet

Fængslede journalister og borgerrettighedsforkæmpere i Tyrkiet og USA, oprørske libanesere, som kæmper for bedre levevilkår, og revolutionære i Chile, Bolivia, Cuba og Mexico.

Konferencens mange udenlandske oplægsholdere og talere satte et væld af kampe fra flere dele af verden på dagsordenen.

Flere talere fra USA oplyste, at de mener, at der sidder en del politiske fanger blandt de mere end to millioner mennesker, som er indespærret i amerikanske fængsler, og kampen for løsladelse af Mumia Abu-Jamal, som de mente, blev uretfærdigt dømt for 39 år siden, blev nævnt.

Formanden for Libanons Kommunistiske Parti Kamal Hamadan fortalte om den seneste udvikling i protestdemonstrationerne i Libanon, og fagforeningskvinden Luz Díaz redegjorde for, hvordan håbet om fred i Colombia efterhånden er blevet mindre, efterhånden som regeringen har saboteret den fredsaftale, som blev indgået med den venstreorienterede guerillaorganisation FARC i 2016. Hun fortalte også om kampen for at organisere ansatte i butiksbranchen.

På et tidspunkt blev præfabrikerede bannere og flag rullet ud, og en storstilet solidaritetsmanifestation for de kæmpende latinamerikanske folk blev gennemført.

Ungdommen, kultur og maden

Kulturpersoner som for eksempel forfattere, instruktører og billedkunstnere var på skift kortvarigt på podiet, hvor de fortalte om projekter, som var i gang.

Repræsentanter for en teatergruppe fortalte eksempelvis om deres succes med at turnere rundt i Brasilien med deres teaterstykke "Rosa – trotz alledem", og det tyske kommunistiske ungdomsforbund fortalte om, hvordan de har afholdt en ungdomsfestival, hvor ikke mindre end 1000 venstreorienterede unge sidste år mødtes til fælles samvær med musik, fest og politisk diskussion.

Bøger, aviser, politiske emblemer, T-shirts med politiske budskaber og lignende produkter af forskellig venstreorienteret tilsnit var til salg på hotellets øverste etage, og sangere og musikgrupper bidrog med kortere musikalske indslag i løbet af dagen.

Maden var traditionel tysk hverdagskost, som nogle af konferencens mange aktivister solgte til en beskeden pris.

Konferencen blev afsluttet med deltagernes fælles afsyngning af Internationale.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2020 - 15:18   22. jan. 2020 - 15:37

Rosa Luxemburg-Konference

bs@arbejderen.dk
Rosa Luxemburg-konferencen 2020
  • Den Internationale Rosa Luxemburg-konference finder sted hvert år den anden lørdag i januar – dagen før mindedemonstrationen for de myrdede tyske kommunister Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.
  • Den første internationale Rosa Luxemburg-konference fandt sted i 1996. 
  • Konferencen arrangeres af det marxistiske, tyske dagblad junge Welt.
  • I år kunne konferencen fejre 25-års jubilæum, og den var i år arrangeret af junge Welt og kulturmagasinet Melodie & Rhythmus.
  • Konferencen støttes af over 30 medier og organisationer, heriblandt Arbejderen.
  • Årets konference, som fandt sted den 11. januar, blev besøgt af op imod 3000 mennesker fra hele Tyskland og udlandet.

Blandt årets oplægsholdere var:

  • Karl Ghazi fra det franske fagforbund CGT, talte om De Gule Veste.
  • Lea Tsemel, israelsk advokat, talte om situationen i Israel og den palæstinensiske modstand mod besættelsen.
  • Kamal Hamadan, formand for Libanons Kommunistiske Parti, talte om situationen i Libanon.
  • Tory Russel, Black Lives Matter, USA, talte om modstanden mod politivold, statskorruption og nykolonialisme i USA og i verden.

Du kan se nogle af oplæggene her med tysk oversættelse.