12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

"1917" når ikke op på siden af andre store krigsfilm

Film om Første Verdenskrig

"1917" når ikke op på siden af andre store krigsfilm

Trods en god historie om ordrer og offervilje er filmen "1917" for overfladisk, skaber intet overblik over Første Verdenskrig og har kun ganske lidt kritik af krigen, der fik mytteri, strejker og revolutioner i sit kølvand.

Overkonstabel Schofield på vej tilbage over brændte broer i fjendens erobrede område.
FOTO: Nordisk Film
1 af 1

Til trods for mange krigsscener filmet tæt på soldaternes liv og kamp, og selv om kameraet konstant er i hælene på de to engelske overkonstabler i filmen "1917", får man aldrig helt motivationen for deres utrættelighed at smage.

Problemet med filmen er bare, at da de to unge soldater tager imod ordren, har filmen ikke vist noget om deres forhold til krig.

Instruktøren Sam Mendes bygger sin film om Første Verdenskrig på det historiske og med inspiration fra de historier, hans bedstefar har fortalt om sin tid som soldat i krigen.

Baghold og massakre

Det historiske er kampene ved Croisilles i Nordvestfrankrig 1917, ikke langt fra Dunkerque. Først ved den engelske hær ikke, at den tyske hær har forladt sine stillinger for at lokke den engelske i baghold. Den tyske hær er skredet til en anden forsvarslinje og venter bare på, at den engelske hær skal angribe deres gamle stilling. Det vil ende i ren massakre, og bliver først sent opdaget af den engelske hær.

For at undgå dette baghold beordrer den engelske general i filmen de to unge konstabler Schofield og Blake til at forcere linjerne. Det engelske angreb skal afblæses, ellers vil det koste 1600 mand livet. Generalen minder Blake om, at han har en bror i den bataljon, der vil blive udslettet.

Soldaten og krigen

Et glimrende omdrejningspunkt for filmen 1917. Problemet med filmen er bare, at da de to unge soldater tager imod ordren, har filmen ikke vist noget om deres forhold til krig. Hvad de har været igennem, eller hvad der binder dem sammen. Vi kommer heller ikke meget ind på deres liv før krigen.

En af soldaterne i lastbilen bemærker, at de har kæmpet i et land, der ikke engang er deres eget.

Først langt inde i filmen får vi en scene, der binder de to mænd sammen, men da er det for sent både for filmen og for de to mænd. Schofield må fortsætte alene.

Filmene Saving Private Ryan( Steven Spielberg, 1998) og Dunkirk (Christopher Nolan, 1917) er langt bedre til at skildre, hvordan soldater bliver bundet sammen i liv og død uanset krigens baggrund.

1600 mands skæbne

Men i "1917" starter de to hovedpersoner ud med 1600 mands skæbne på deres skuldre i et vanvittigt kapløb med tiden. På mindre end et døgn skal de igennem pigtrådshegn, døde soldater med opsprættede maver, døde heste under sværme af fluer, bombeangreb, nærkampe med tyske soldater, mødet med nogle få civile og brændte broer.

Schofield og Blake går gennem et landskab, hvor den tyske hær har smadret alt liv ud af træer, husdyr og maskiner. Det skal ikke være muligt for at fjenden at overleve. Undervejs kommer Schofield videre i en mandskabvogn sammen med andre engelske soldater på vej gennem det lille område i Nordfrankrig, hvor de i tre år har kæmpet frem og tilbage.

For overfladisk

En af soldaterne i lastbilen bemærker, at de har kæmpet i et land, der ikke engang er deres eget. Det er et af de få kritikpunkter, der kommer i den to timer lange film. Filmen "1917" går slet ikke ind i at skabe bare lidt overblik over Første Verdenskrig. Den berører heller ikke, at soldaterne var krigstrætte og mange af dem bønder, udkommanderet uden rekrutuddannelse. Første Verdenskrig havde efter tre år strejker og mytteri ombord, og revolutionen i Rusland var igang.   

Sam Mendes har flere store film bag sig, som Bond-filmene "Skyfall", "Spectre" samt "American Beauty". I "1917" bruger han kendte skuespillere som Benedict Cumberbatch, Colin Firth og Mark strong. Deres korte entré i filmen virker bare unødvendige. For filmens helhed ville have det været bedre uden stjerneskuespillere til at spille generaler og officerer fra den engelske overklasse, det ville have styrket filmens egen historie.

Tre stjerner til filmen "1917".

06. jan. 2020 - 10:30   06. jan. 2020 - 10:53

Film

Karin Busk
Anmelder

1917. Instruktør: Sam Mendes. Har haft premiere.