25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, regn, 11 °C

FN-domstol vil undersøge formodede krigsforbrydelser i Palæstina

Israel i søgelyset

FN-domstol vil undersøge formodede krigsforbrydelser i Palæstina

Kort før jul vedtog FN's krigsforbryderdomstol i Haag at indlede en undersøgelse af formodede krigsforbrydelser i de besatte palæstinensiske områder. Israel afviser at deltage, mens palæstinenserne lover at samarbejde med domstolen.

FN's internationale krigsforbryderdomstol i Haag har tidligere kritiseret, at Israels mur gennem den besatte Vestbred i "alvorlig grad hæmmer det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse".
FOTO: Musa Al Shaer/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

FN's internationale krigsforbryderdomstol i Haag (ICC) besluttede kort før jul at undersøge, i hvilket omfang Israel har begået og begår krigsforbrydelser i de besatte palæstinensiske områder – det vil sige Vestbredden, Østjerusalem og Gaza.

Mens besættelses-magten Israel insisterer på at overtræde sine forpligtelser i forhold til folkeretten og FN's resolutioner, vil Palæstina yde al nødvendig støtte og samarbejde med domstolen.
Saeb Erekat, det palæstinensiske selvstyre

Det meddelte ICC's chefanklager Fatou Bensouda den 20. december i en rapport med titlen Situation in the State of Palestine.

– I dag meddeler jeg efter en grundig, uafhængig og objektiv vurdering af alle pålidelige oplysninger, der er tilgængelige for mit kontor, at den foreløbige undersøgelse af situationen i Palæstina er konkluderet med, at alle de lovpligtige kriterier i Rom-statutten for åbningen af en undersøgelse er opfyldt, sagde Fatou Bensouda i forbindelse med lanceringen af undersøgelsen.

Inden den endelige undersøgelse kan sættes i gang, skal ICC dog afgøre, om Vestbredden, Østjerusalem og Gaza falder indenfor domstolens kompetence.

Det kan udløse juridisk tovtrækkeri. For mens den palæstinensiske selvstyremyndighed tilsluttede sig Rom-statutten – det vil sige det juridiske grundlag for ICC – i 2015, så har Israel aldrig underskrevet Rom-statutten.

Den palæstinensiske selvstyremyndighed har, siden den tilsluttede sig ICC, gentagne gange opfordret domstolen til at undersøge formodede krigsforbrydelser mod palæstinensere i de besatte områder. 

Det gælder blandt andet Israels angreb på civile i Gaza under kampagnen “Marchen for at vende tilbage”, som blev indledt i 2018. Inden da er 273 palæstinensere i Gaza blevet dræbt under demonstrationer tæt på det israelske grænsehegn, mens flere end 16.000 er blevet såret.

Israel afviser

Den israelske statsadvokat Avijai Mandelblit anfører da også, at ICC ikke har juridisk ret til at undersøge Israel, da landet "ikke er en del af ICC". Han tilføjede ifølge den latinamerikanske TV-station TeleSur, at det "palæstinensiske tiltag er juridisk ugyldigt, fordi Palæstina ikke er en selvstændig stat.

Menneskerettighedseksperter hylder ICC's beslutning om at undersøge formodede krigsforbrydelser, og undersøgelsen retter sig ikke kun mod Israel, men også mod væbnede palæstinensiske grupper.

Blandt dem, der hilser undersøgelsen velkommen, er den canadiske juraprofessor Michael Lynk, der i 2016 blev udnævnt til særlig rapportør for menneskerettighederne i de palæstinensiske områder af FN's Menneskerettighedsråd i Genève.

52 års straffrihed

Han kalder undersøgelsen et betydeligt skridt henimod at placere et ansvar under den 52 år lange besættelse. Israel besatte de palæstinensiske områder i forbindelse med Seksdageskrigen i 1967 samt de syriske Golanhøjder.

Talrige FN-resolutioner har siden krævet, at Israel forlader områderne og fjerner de ulovlige bosættelser. Men Israels manglende efterlevelse af resolutionerne har fået konsekvenser.

– I årenes løb har det internationale samfund vedtaget hundredvis af resolutioner i FN, som har fordømt forskellige sider af Israels vedvarende besættelse af de palæstinensiske territorier. Dog har de sjældent kombineret kritikken med konsekvenser for Israel. Nu er muligheden for ansvarlighed endelig i horisonten, siger Michael Lynk i en pressemeddelelse den 31. december.

Palæstinenserne glæder sig over beslutningen og lover at samarbejde med Den Internationale Domstol i Haag.

– Mens besættelsesmagten Israel insisterer på at overtræde sine forpligtelser i forhold til folkeretten og FN's resolutioner, vil Palæstina yde al nødvendig støtte og samarbejde med domstolen, som det har gjort, siden det tiltrådte Rom-statutten fra starten af forundersøgelsen, siger Saeb Ereak fra det palæstinensiske selvstyre.

Erekat betegner Israels afvisning af at deltage i undersøgelsen som en hysterisk reaktion fra en besættelsesmagt, der har sat sig ud over international ret, og som med et system af love arbejder på at normalisere en situation med vedvarende besættelse og anneksion.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jan. 2020 - 11:25   02. jan. 2020 - 14:36

FN's krigsforbryderdomstol

mj@arbejderen.dk
ICC-domstolen
  • ICC startede sit arbejde i 2002.
  • I 1998 blev 120 lande enige om at oprette en domstol, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
  • I dag er 123 lande med i ICC.
  • Den 11. april 2002 havde 60 lande underskrevet den såkaldte "Romstatut", som er grundlaget for ICC's virke, og dermed trådte domstolen i kraft.
  • Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten, rejser. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Det gælder blandt andre USA og Israel.
  • FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.