18 Sep 2020  

KBH: Skyfrit, 15 °C

COP25 – årets vigtigste topmøde

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 28. november, 2019, 13:42:57

COP25 – årets vigtigste topmøde

På mandag starter FN's klimatopmøde COP25 i Madrid. Det er på sin plads at betragte det som årets vigtigste topmøde. Milliarder af menneskers fremtid bliver påvirket af topmødets beslutninger og af, om landene efterfølgende lever op til aftalerne.

Presset af unges stærke bølge af klimaaktivisme har klimaproblemerne fået en vis politisk opmærksomhed. Men politikerne lægger slet ikke op til beslutninger, som løser problemer og afværger katastroferne.

Det er det kapitalistiske, profitstyrede produktionssystem, der ikke er bæredygtigt, og som skal laves om.

FN's miljøprogram UNEP har op til topmødet fremlagt en rapport, som er både lysende klar og rystende alvorlig. Mens politikerne snakker om at nå målet om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader – og helst under 1,5 grader, så viser UNEP's tal, at verden har kurs mod en temperaturstigning på mellem 3,4 og 3,9 grader inden år 2100.

Klimaeksperterne har i mere end ti år gentaget, at selv med en temperaturstigning på 1,5-2 grader, så vil hundredvis af millioner mennesker især i fattige lande lide nød, og mange vil blive nødt til at flygte fra oversvømmelser eller tørker, som vil ødelægge levevilkårene.

Med den klimaindsats, som landene i dag har besluttet at gennemføre, vil vi imidlertid ifølge UNEP opleve en dobbelt så høj temperaturstigning, og hvis det bliver virkelighed, så tælles ofrene ikke i millioner, men i milliarder.

Trods politikernes mange løfter om at fokusere på at løse klimaproblemerne, skære ned på CO2-udledningerne, investere i vedvarende energi og støtte klimatilpasning i fattige lande, så kan vi se, at viljen til i praksis at gøre det nødvendige stadig mangler.

På trods af målsætninger om at reducere udledningen af drivhusgasser så stiger udledningen.

På trods af al snak om at investere i vedvarende energi så investeres der stadig massivt i infrastruktur til brug af kul, olie og gas. Det er investeringer, som rækker halve århundreder ind i den fremtid, hvor afbrænding af fossil energi skulle være fortid.

Og løfterne til fattige lande om at stille 100 millioner dollars til rådighed om året til omstilling og klimatilpasning er lige så luftige som den atmosfære, der er overfyldt med CO2.

Vi kan konkludere, at det er viljen, der mangler. For pengene er der. Sidste år brugte verdens lande 12.129 milliarder kroner på militære udgifter, NATO-landene cirka halvdelen.

Med blot 5 procent af dette beløb ville løftet til verdens fattige lande om penge til omstilling og tilpasning kunne opfyldes.

Pengene, som skal til for at løse klimaproblemerne, kan uden problemer tages fra de militære budgetter.

Vi skal lægge maksimalt pres på politikerne og kræve løsninger af dem her og nu. Men vi må ikke nære illusioner om, hvad de vil og kan. For det er det kapitalistiske, profitstyrede produktionssystem, der ikke er bæredygtigt, og som skal laves om.

Parolen fra COP15 i København for præcis 10 år siden siger det hele i én sætning: Systemforandring – ikke klimaforandring. Eller det kan siges med ordene: Red klimaet, ikke kapitalismen.

Nyeste artikler

Kultur
18. sep. 2020 - 11:38
Kvindemuseet overvejer at skifte navn – og det vækker store følelserEt af verdens få kvindemuseer ligger i Aarhus. Nu har museets ledelse besluttet at iværksætte en "undersøgelse" af, om museet fortsat skal hedde "Kvindemuseet". Det har skabt stor debat.
18. sepKvindemuseet overvejer at skifte navn...
Idekamp
18. sep. 2020 - 10:27
Salg af HorsevængetHvordan kan man dog lægge en sag frem for byrådet, som ikke er ordentligt belyst? spørger Tue Tortzen.
18. sepSalg af Horsevænget
Historie
18. sep. 2020 - 07:00
En tidlig diskussion om borgfred og klassekampFra 1887 til 1893 foregik en diskussion i den tidlige danske arbejderbevægelse om vejen frem. Hvor meget skulle der satses på reformer, og hvad var målet? En ny afhandling samler en række historiske kilder om emnet.
18. sepEn tidlig diskussion om borgfred og k...
Fagligt
18. sep. 2020 - 06:24
Byggefag vil forhindre udenlandske firmaer i at rende fra løn- og erstatningskravByggefagenes Samvirke opfordrer politikerne til at give Arbejdstilsynet flere muligheder for at undersøge, om mistænkelige udenlandske firmaer har reel aktivitet i hjemlandet. Det vil hjælpe både fagforeningerne, danske firmaer og staten.
18. sepByggefag vil forhindre udenlandske fi...
Fagligt
17. sep. 2020 - 14:00
Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktoberEU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nu bebudet, at Kommissionen i næste måned vil fremlægge et forslag til en lovbestemt mindsteløn for hele EU. Det vil true den danske model, påpeger både fagbevægelse og arbejdsgivere.
17. sepDirektiv om EU-mindsteløn på vej til...
Indland
17. sep. 2020 - 13:27
Regeringens klimaaftale med Aalborg Portland møder skarp kritikRådet for Grøn Omstilling og interesseorganisationen for landets små og mellemstore virksomheder kritiserer samarbejdsaftalen med Aalborg Portland for at give virksomheden særbehandling og spænde ben for nødvendige klimatiltag.
17. sepRegeringens klimaaftale med Aalborg P...
Indland
17. sep. 2020 - 13:23
Mange kommuner overvejer at spare på rengøringFOA retter en skarp kritik af landets kommuner for at spare på rengøringen, på trods af at det er et af de vigtigste våben i kampen mod corona.
17. sepMange kommuner overvejer at spare på...

< sep 2020 >

18
18. sep. 2020 - 18:00 til 22:00
19
19. sep. 2020 (Hele dagen)
22
22. sep. 2020 - 08:00 til 10:00