16 Apr 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Sådan er det at være ansat i DSB i dag

Læserbrev

Sådan er det at være ansat i DSB i dag

Når vi skriver dette, er det for at få sandheden ud til offentligheden og politikerne. Vi har ikke tillid til, at den siddende ledelse fortæller, hvad der reelt foregår i DSB, skriver to DSB-arbejdere.

FOTO: René Strandbygaard/DSB
1 af 1

DSB er gået fra at være en attraktiv arbejdsplads, som stod på listen over de fire højeste ønsker for alle drenge, på højde med pilot, politimand og brandmand, til i dag at være en arbejdsplads, der oplever en masseflugt af deres ansatte.

Medarbejder-flugten og ledelsens mangel på rettidig omhu medfører, at driften og rettidigheden kun kan hænge sammen ved overarbejde og aflysninger, hvad man må betegne som en katastrofe af de største i DSB’s historie.

De sidste næsten to års arbejdskampe og forringelser samt dårlig ledelse i DSB er skyld i, at der i dag er stor mangel på folk som følge af denne masseflugt.

DSB’s ledelse, der har skabt så stor mistillid hos de ansatte, mangler derudover i den grad rettidig omhu. Ledelsen er eksempelvis ikke på forkant med behovet for øget produktion og forsømmer samtidig at ansætte nok medarbejdere i god tid.

Medarbejderflugten og ledelsens mangel på rettidig omhu medfører, at driften og rettidigheden kun kan hænge sammen ved overarbejde og aflysninger, hvad man må betegne som en katastrofe af de største i DSB’s historie.

Det kan nævnes, at der ved S-Tog allerede er mere end 50 lokoførere, der alene i år har valgt at forlade deres stilling og søgt andet arbejde. Sammenholder man det med, at DSB kalkulerer med, at kun 18 lokoførere i løbet af et år stopper på jobbet, så beviser det jo selvsagt, at der er store problemer. Spørger man de ansatte, så skyldes problemerne usikkerheden og forringelser omkring arbejdsvilkår og den måde, som DSB ledes på.

Sygefravær

Den store mangel på lokoførere har medført flere togaflysninger, og i stedet for 5 minutter er der nu er indført 10-minutters drift på Ringbanen. På andre linjer har det betydet 20-minutters drift.

Hertil kommer, at en del medarbejdere er blevet syge med stress på grund af stort arbejdspres og usikkerhed omkring ansættelsesforhold.

At være syg i DSB gør også medarbejderne udsatte. Med den sygepolitik, som blev indført den 1. juli i år, skal du eksempelvis have været i kontakt med din leder efter to dage. Du bliver indkaldt til samtale efter syv dage eller to perioder de sidste seks måneder, så teknisk set kan man indkaldes til sygesamtale ved to gange én sygedag på seks måneder.

En sådan sygepolitik sætter især enlige forældre under stort pres, da børns sygedage også tæller som en del af ligningen.

Sygefravær har også været brugt til at forfølge fagligt aktive, der på grund af enten stress eller i forbindelse med påkørsler har været sygemeldte og efterfølgende er blevet afskediget.

Der er eksempler på, at fagligt aktive, der har været sygemeldte, er blevet fyret, når de er kommet med en raskmelding fra lægen og har været klar til at køre igen.

Bliver forfulgt

Der er mange eksempler på, at fagligt aktive og folk, der udtaler sig, bliver forfulgt.

Man har i DSB 28 ansatte til at overvåge, hvad der bliver delt og skrevet om DSB.

Medarbejdere, der har sagt noget, lagt billeder op på sociale medier eller skrevet et indlæg i en avis, der af DSB's ledelse opfattes som utilstedeligt, oplever at blive kontaktet af ledelsen – som først er nærmeste ledelse, der har fået beskeden fra øverste ledelse, som har fået beskeden fra overvågningen.

Et af de første eksempler er tilbage i november 2018, hvor en medarbejder havde skrevet et indlæg på Facebook, som Ekstra Bladet valgte at bringe. Den pågældende blev kontaktet af ledelsen og truet til tavshed.

Andre eksempler på overvågning rammer medarbejdere, der har deltaget og været med i de faglige aktiviteter, der har krævet "Fair forhold i DSB". Disse medarbejdere bliver også forfulgt. Sidst har vi set, at en faglig aktiv og talsmand for lokoførerne ved S Tog er blevet kaldt til samtale med henblik på at give ham en skriftlig advarsel. Til samtalen fremlagde DSB en video hentet fra YouTube. Videoen er fra den faneborg – arrangeret af "Fair forhold i DSB" – der foregik ved FH tilbage i maj. Medarbejderen deltog i sin fritid og holdt en tale, og det er den tale, som er blevet fremlagt.

Eksemplerne er mange, og der er for de ansatte i DSB ikke nogen tvivl om, at der foregår en direkte overvågning. De ansatte er heller ikke i tvivl om, at det sker for at skræmme og tvinge dem til tavshed. Man kan stille spørgsmålet, om ytringsfriheden ikke er truet?

Ledelsen fråser

I DSB oplever og ser ansatte på den anden side, hvordan ledelsen smider om sig med penge: På dårlige investeringer, til betaling af konsulenter, på høje bonusser til direktører og bestyrelsesmedlemmer der i den grad fejler.

I 2018 brugte DSB eksempelvis 252 millioner kroner på it-konsulenter. Det er en udgift, som under den nuværende ledelse kun har været stigende. I 2015 var den på 125 millioner kroner. I 2016 var den på 215 millioner kroner. I 2017 nåede udgiften op på 228, og som skrevet var den på 252 millioner kroner sidste år. Altså en stigning på 127 millioner alene på it-konsulenter siden Flemming Jensen trådte til som direktør for DSB i maj 2015. Tallene fremgår af DSB’s egen årsrapport.

Det har vakt en del opsigt hos medarbejderne, da det jo netop er it-problemer, der har skabt problemer omkring retmæssig udbetaling af lønninger. Lønkokset resulterede i et fagligt møde den 28. juni, hvor S-togpassagererne måtte opleve, at der ikke kørte tog. Samme passagerer oplevede, at der var usikkerhed, om togene ville køre den 2. og 3. august om natten, da it-problemerne varede ved.

Manglende klargøring

Medarbejderne undrer sig også over, at det er rettidigheden, der er det eneste fokuspunkt fra ledelsens side. Som medarbejder oplever man nemlig, at kvaliteten af de tog, der sendes af sted, bliver ringere og ringere. Det gælder ikke mindst på klargøringsområdet, hvor der i dag på grund af stor personalemangel ikke er tid og mulighed for at levere den kvalitet og komfort, der forventes. Som eksempler kan nævnes, at der ikke har været tid til at fylde glykol på klimaanlæg med den konsekvens, at passagererne her i sommer har måttet opleve ulideligt varme tog, som samtidig har været propfyldte på grund af aflyste tog – aflysninger som, ja, skyldes mangel på togpersonale.

Ydermere i togpassagerernes disfavør skal nu kun mindst ét toilet per togsæt være virksomt. For få år tilbage skulle alle toiletter (to per togsæt) være virksomme. Det ene af dem er normalt et handicaptoilet. En konsekvens af dette kan så være et IC3-tog bestående af flere sæt, eksempelvis tre sæt, på en længde på godt 160 meter med tre toiletter, hvor ingen af dem kan benyttes af handicappede. Underligt at acceptere 50 procents reducering af toiletter, når det samtidigt er et fokusområde.

En stor gruppe medarbejdere spørger helt forståeligt, om den ensidige fokus på rettidigheden i virkeligheden skyldes, at dette er bonusgivende for ledelsen.

I DSB's årsrapport kan man læse, at der kun kan betales mere end 50 procent af den samlede resultatløn, hvis begge operatøreres punktlighedsmål på fjern-, regional- og S-Tog er indfriet.

Dette kunne måske forklare grunden til, at ledelsen har den høje fokus på rettidigheden og ikke så stor fokus på kvalitet.

Sandheden skal ud

Når vi skriver dette, er det for at få sandheden ud til offentligheden og politikerne. Vi har ikke tillid til, at den siddende ledelse fortæller, hvad der reelt foregår i DSB. En ledelse hvor direktør Flemming Jensen på trods af sin inkompetence får en årsløn på over seks millioner kroner, og som de sidste år har fået bonus på mere end 800.000 kroner.

DSB skriver selv i deres grundlag for etisk politik, at alle danskere har en aktie og dermed en ejers ret til at forvente ordentlighed og åbenhed.

Den politik lever den nuværende ledelse langtfra op til, hvis man spørger de ansatte, der i stedet oplever en ledelse, der i stilhed er ved at splitte DSB fuldstændig ad.

Hilsen Harry og Bahnsen.

Skribenterne er anonyme på grund af DSB-arbejdernes frygt for overvågning og fyring. Deres identitet er redaktionen bekendt.

>> Læs kommunikationschef i DSB Niels-Otto Fiskers svar her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2019 - 11:35   03. sep. 2019 - 15:21

Læserbrev

af Harry og Bahnsen, DSB-arbejdere
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).