20 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Almen Modstand vil give nedrivninger og salg kamp til stregen

Klar melding fra landsmøde

Almen Modstand vil give nedrivninger og salg kamp til stregen

Protestbevægelsen Almen Modstand samlede i weekenden 30 almene lejere fra de såkaldte "hårde ghettoområder". Aktivisterne gav blandt andet hinanden håndslag på lokale demonstrationer for at få skrottet ghettoaftalen.

Almen Modstand satte på sit landsmøde lørdag kursen for de videre protester. Boligerne er hverken solgt eller revet ned endnu, så kampen er ikke slut, lover de aktive lejere.
FOTO: Fatma Tounsi / Almen Modstand
1 af 1

Kampen om de almene boligområder på regeringens liste over såkaldt "hårde ghettoer" er langt fra slut.

I lørdags mødtes 30 lejere fra "hårde ghettoer" i København, Odense og Aarhus til landsmøde i protestbevægelsen Almen Modstand i Odense.

Folk er opsatte på at kæmpe videre. Alle er enige om, at slaget ikke er tabt. Boligerne er hverken solgt eller revet ned endnu.
Per Aabel, Almen Modstand

De gav hinanden håndslag på, at kampen fortsætter for billige, almene boliger – mod ghettopakke og tvangsflytning af familier.

– Der var en god stemning. Folk er opsatte på at kæmpe videre. Alle er enige om, at slaget ikke er tabt. Boligerne er hverken solgt eller revet ned endnu. I øjeblikket er der kun tale om planer på papir – som vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå bliver ført ud i livet, fortæller Per Aabel til Arbejderen. 

Han er aktiv i Almen Modstand København og deltog i landsmødet.

Fælles demonstrationsdag

De aktive har flere konkrete ideer til, hvordan modstanden kan fortsætte.

– Vi indkalder til fælles demonstrationsdag lørdag den 28. september. Vi vil forsøge at stable lokale demonstrationer på benene mod ghettoaftalen. Vi håber på, at alle – og ikke kun beboerne i de "hårde ghettoer" – bakker op om demonstrationerne. Så forhåbentligt bliver der ikke kun afholdt demonstrationer i de byer, hvor de såkaldt "hårde ghettoer" ligger.

>> LÆS OGSÅ: Udtalelse: For retten til en bolig man kan betale

Almen Modstand vil forsøge at få endnu flere med i kampen for at bevare de almene boliger – lige fra aktive i boligbevægelsen til fagbevægelsen. Derfor er mere oplysning om ghettoaftalen, dens konsekvenser og historien om og fordelene ved de almene boliger en central del af Almen Modstands nye handlingsplan.

– Vi vil forsøge at brede modstanden ud. Ghettoaftalen er et angreb på hele den almene boligsektor – og altså ikke kun de områder, der skal sælge eller nedrive almene familieboliger. Det her er et angreb på alle lejere i de almene boliger. Fordi politikerne tager penge fra lejernes opsparing – Landsbyggefonden – og bruger dem på at renovere de lejligheder, der skal sælges, og til flyttehjælp til de mennesker, der bliver tvangsflyttet fra deres lejligheder, forklarer Per Aabel.

Han tilføjer:

– Og hvis regeringen nedriver og sælger almene boliger i de "hårde ghettoområder", vil det betyde længere ventelister i de almene boligselskaber. For de mennesker, som man smider ud af de "hårde ghettoer", mangler jo akut et sted at bo. Mange af dem vil blive flyttet til andre almene boliger. Og det vil betyde, at dem, der har stået i kø i 20 år for at få en bolig, vil ryge længere ned ad listen.

I det omfang at der bliver bygget nye almene boliger, vil de blive meget dyrere end i forhold til den nuværende husleje, hvor boligerne er betalt ud og bare skal vedligeholdes. Det er altså hele den almene boligsektor, der er under angreb, understreger Almen Modstand.

Almen Modstand blev dannet i juni sidste år og har i dag lokale netværk i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Planer ligger klar

På den nye boligminister Kaare Dybvads bord ligger der en bunke såkaldte udviklingsplaner for, hvordan andelen af almene familieboliger skal skæres ned til 40 procent inden år 2030. Planerne er indsendt af kommuner med "hårde ghettoområder".

Planerne beskriver i detaljer, hvordan de almene boligområder på listen over "hårde ghettoområder" skal rive boliger ned og sælge boliger til private investorer.

Almen Modstand er ikke kun klar til at gå på gaden for at kæmpe for de almene boliger. Almen Modstand vil også angribe ghettoaftalen juridisk og er allerede i kontakt med en gruppe advokater.

Advokaterne vurderer, at hele det juridiske grundlag for ghettoaftalen er i strid med forbuddet mod diskrimination, som flere internationale konventioner beskytter mod.

Det altafgørende for, om et alment boligområder bliver placeret på listen over "hårde ghettoer" og skal sælge eller nedrive boliger, er, om der bor mere end 50 procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i området.

– Ghettopakken er udtryk for diskrimination, fordi den rammer etnisk skævt. Hvis staten vil lave indgreb som eksempelvis ekspropriation, tvangsflytning, nedrivning og salg af folks hjem, så skal loven gælde for alle – uanset race og etnicitet – ikke kun et mindretal. Man må ikke tage nogle bestemte grupper ud og gøre dem til syndebukke. For det er jo det, der foregår: Man hænger nogle bestemte områder ud og kalder dem for "hårde ghettoer" med udgangspunkt i beboernes etniske baggrund, siger advokat Niels-Erik Hansen til Arbejderen.

Han har specialiseret sig i sager om menneskerettigheder, især i forbuddet mod diskrimination, og har flere gange hevet den danske stat for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I 2017 var han med til at vinde over den danske stat i en sag om netop diskrimination – dog i forbindelse med familiesammenføring.

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil bekæmpe ghettolov

Advokaterne har i Arbejderen tidligere opfordret lejere, der bliver ramt af ghettoaftalen, til at stå frem. Hvis retssagen skal blive til noget, kræver det, at lejere, der bliver personligt ramt af ghettoaftalen, vil stå frem.

Derfor besluttede Almen Modstand på sit landsmøde at forsøge komme i kontakt med beboere, der vil være med til at afprøve, om politikernes ghettopakke holder vand ved landets domstole.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jul. 2019 - 10:07   02. jul. 2019 - 12:29

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk