13 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Hvide arbejdere i USA dør tidligere

Ny rapport:

Hvide arbejdere i USA dør tidligere

Den gennemsnitlige levealder for hvide midaldrende falder. Men det rammer kun amerikanere med kort uddannelse. De rigestes levealder stiger fortsat.

Arbejdere ved Capulin Volcano National Monument i New Mexico, USA.
FOTO: NPS Photo/CC 3.0
1 af 1

Den forventede levealder i USA er faldet for tredje år i træk. Det skyldes, at midaldrende hvide amerikanere dør tidligere, viser en rapport fra US Centers for Disease Control and Prevention.

Dette er en advarsel om, at vort land ikke kan imødekomme de dybe behov hos mennesker, der er ved at dø.
Eric Caine, professor

Den gennemsnitlige levealder for hele befolkningen i USA – hvide, sorte, latinoer, mænd og kvinder – var i 2017 78,6 år. I 2015 og 2016 var den gennemsnitlige levealder på 78,7 år og i 2014 på 78,9 år.

Det er kun USA, der oplever faldende levealder. I Europa og de øvrige industrialiserede lande i verden stiger levealderen fortsat. Til sammenligning er den forventede levetid i Schweiz 83,7 år og stigende.

USA har kun en gang før oplevet et fald i levealder i de sidste hundrede år, nemlig da landet deltog i Første Verdenskrig, og den spanske syge dræbte hundredetusinder fra 1915-1918, skriver US Centers for Disease Control and Prevention.

Med de nye tal er USA faldet ned til 29. pladsen på listen over forventet levetid i hele verden, placeret lige over Tyrkiet.

>> LÆS OGSÅ: Arbejdere hårdt presset på enorm Tesla-fabrik 

For økonomer og folkesundhedseksperter indikerer et lands forventede levealder, hvor velstående og velfungerede staten er, skriver dagbladet Wall Street Journal.

Selvmord og sygdom

Ifølge forskerne Angus Deaton og Anne Case på Princeton University begyndte skiftet i gennemsnitlig levealder for hvide i USA allerede i 1999. Årsagen var, at selvmord og sygdom ramte hvide midaldrende, der ikke har latinamerikanske rødder.

De 45-54-årige fra især arbejderklassen døde især på grund af selvmord, overdoser af lægeordineret smertestillende medicin, heroin samt sygdomme, som blev udløst af for meget alkohol. Forskerne kalder dødsfaldene for "hurtige" og "langsomme" selvmord.

– En fortsættelse af denne tendens er en advarsel til os alle om, at vort land ikke har fundet en måde at imødekomme de dybtfølte behov hos mennesker… Mens økonomien måske genoprettes på makroniveau, er det meget usikkert, om det vil påvirke disse menneskers liv, udtaler Eric Caine, professor i psykiatri og forebyggelse af selvmord ved University of Rochester Medical Center til Wall Street Journal.

Tallene fra US Centers for Disease Control and Prevention viser opsigtsvækkende, at efter at dødeligheden havde været faldende med to procent om året siden 1970’erne, så vendte den pludselig efter årtusindskiftet.

Og dødeligheden viste sig at være klassebestemt. Det er nemlig kun blandt personer med mindre end 12 års skolegang, at livet ender tidligere.

>> LÆS OGSÅ: Trump sænker skat for velhavere

Personer med en fireårig universitetsuddannelse eller mere bag sig lever længere. Levetiden for midaldrende sorte og borgere med latinamerikanske rødder er uændret.

Velfærd betyder længere liv

De mange dødsfald blandt hvide arbejdere chokerer forskerne Angus Deaton og Anne Case: Noget tyder på, at der er noget helt galt med livsvilkårene for arbejderklassen i USA, skriver de i rapporten "Sygdom og dødelighed i USA i det 21. århundrede".

De tilføjer, at tallene viser, at jo senere folk er født, jo dårligere er både deres fysiske og psykiske helbred ved en bestemt alder. 

Flere bliver gift, men kommer oftere ud for skilsmisse. Samliv i USA varer typisk mellem to og fem år. Faderen mister ofte forbindelsen til eventuelle børn, fremgår det af rapporten. 

>> LÆS OGSÅ: Unge i USA foretrækker socialisme frem for kapitalisme

De to forskere mener, at årsagerne til den højere dødelighed skyldes dén måde, arbejdsmarkedet har udviklet sig på siden starten af 1970’erne.

– Det er ikke uligheden generelt, som er årsag til den stigende dødsrate (blandt hvide arbejdere), men den måde, økonomien fungerer på i dag, som er uretfærdig for mange. Den holder reallønnen nede i USA, især for de lavtuddannede, forklarede Anne Case under et foredrag på Purdue University i april. 

Ifølge de to forskere var der masser af arbejde at få fra 1940'erne op til 1970'erne, og fagforeningerne sikrede kollektive aftaler. Det betød blandt andet højere løn og bedre levestandard.

Men det sluttede i 1970’erne. Fagforeningerne har mistet indflydelse og har færre medlemmer, der er færre jobs for ufaglærte, og arbejdsmarkedet er blevet stadig ringere for arbejdere med kortere uddannelse. Lønnen har stået stille eller er faldet.

>> LÆS OGSÅ: Højrefløjsalliance vil knuse fagforeninger i USA

Ifølge "World Inequality Report 2018" er uligheden vokset langt mindre i Europa end i USA de sidste 50 år. Ifølge rapporten skyldes det velfærdsstaterne i en række lande i Europa med gratis uddannelse og sundhedsvæsen til følge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jun. 2019 - 11:26   19. jun. 2019 - 12:18

USA

ah@arbejderen.dk