19 Aug 2019  

KBH: Let skyet, 18 °C

Længe leve folkeskolen

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 18. juni, 2019, 16:00:09

Længe leve folkeskolen

Danmark er i dag et af de OECD-lande, hvor flest børn går i privatskole. Blandt 23 lande ligger Danmark på en fjerdeplads. Kun Storbritannien, Spanien og Belgien har en højere andel på privatskole. 

Det er de skiftende regeringer, som bærer hovedansvaret for folkeskolens nuværende situation.

Cirka 16 procent af eleverne i 0.-6. klasse går i privatskole i Danmark, hvilket er langt over gennemsnittet for de 23 lande, som er 11 procent. I Sverige går omkring 10 procent i privatskole – og i Norge og Finland er det under fem procent.

Tallene, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret, er fra 2016. Så hvordan mon det er i dag? Søgningen til privatskolerne har nemlig været stigende gennem en årrække. Ser man eksempelvis på, hvor mange børn i 1. klasse, som sendes i privatskole, så er andelen siden 2009 steget med fire procentpoint til i dag 17,4 procent.

Som beskrevet i Arbejderen har Danske Skoleelever sammen med landets seks største kommuner nu igangsat en kampagne, der skal få flere forældre til at vælge folkeskolen frem for en privat- eller friskole.

>> LÆS OGSÅ: Elever vil bekæmpe flugt til privatskoler

"Folkeskolen skal være stedet, hvor alle børn mødes på tværs af hudfarve, religion og social status. Folkeskolen er det bankende hjerte i lokalsamfundet, som er essentielt for et velfungerende samfund. Hvis mange fravælger folkeskolen, kan vi ende med private A-skoler for dem, der har råd, og gratis B-skoler for resten", siger formanden for Danske Skoleelever.

Og det er så sandt, som det er sagt. Længe leve folkeskolen!

Det er et godt initiativ. Der er brug for at italesætte de positive historier om folkeskolen – og dem er der heldigvis mange af.

Men samtidig er det jo et faktum, at udviklingen ikke først og fremmest er sket på grund af egoistiske forældre, som kun tænker på deres egne børn.

Udviklingen er derimod båret frem af en række politiske tiltag, som har været med til at udsulte folkeskolen og lukke mange lokale skoler. Siden 2008 er antallet af folkeskoler eksempelvis faldet med mere end 300.

Det er de skiftende regeringer, som bærer hovedansvaret for folkeskolens nuværende situation. SRSF-regeringen gennemførte en folkeskolereform hen over hovedet på både lærere og forældre. Det var et forløb, som skabte stor utilfredshed.

Efterfølgende øgede VLAK-regeringen tilskuddet til privat- og friskoler fra 71 procent til nu 76 procent. Et klart signal om hvilken vej de borgerlige ønsker at gå.

Nu står vi overfor et muligt regeringsskifte. Vi må kræve af den kommende regering, at den for alvor beslutter sig til at prioritere folkeskolen. Det er på høje tid.

Nyeste artikler

Fagligt
19. aug. 2019 - 12:54
60 ansatte risikerer en fyreseddel60 ansatte risikerer at miste deres job i Københavns Kommune, der vil spare 36,5 millioner på Teknik- og Miljøforvaltningen.
19. aug60 ansatte risikerer en fyreseddel
Indland
19. aug. 2019 - 10:52
Klager over uansvarlige firmaer afvises på stribeDanske ngo'er rejser gang på gang eksempler i pressen på danske virksomheder, der krænker arbejdstager- og miljørettigheder rundt om i verden. Men det er stort set umuligt at få klagenævn til at behandle sagerne.
19. augKlager over uansvarlige firmaer afvis...
Udland
19. aug. 2019 - 10:46
Macron sætter ulighed på dagsordenen På lørdag starter de syv rigeste lande i den vestlige verden deres årlige G7-topmøde, denne gang i feriebyen Biarritz, Frankrig. Macron har sat "uligheden i verden" på dagsordenen. Men det er den nyliberale politik, som G7-landene står for, der skaber ulighed, lyder det fra marxistisk økonom.
19. augMacron sætter ulighed på dagsordenen
Fagligt
19. aug. 2019 - 09:49
Hver fjerde 3F'er oplever sløseri med sikkerhedenHver fjerde 3F'er har problemer med sikkerheden på jobbet, og er der travlt, bliver det endnu værre, viser en ny undersøgelse.
19. augHver fjerde 3F'er oplever sløser...
Idekamp
19. aug. 2019 - 09:03
Grønland er ikke til salgJeg kender grønlænderne godt nok til at vide, at svaret er enkelt: Grønland er ikke til salg. Trump bør i stedet tilbyde at betale leje for Thulebasen, der indtil nu har stået gratis til rådighed for USA, skriver MF Christian Juhl (Ø).
19. augGrønland er ikke til salg
Udland
17. aug. 2019 - 08:02
Protester mod G7-topmøde i Frankrig12.000 er tilmeldt et modtopmøde mod G7 i Frankrig lørdag og søndag i næste uge. Den nyliberale politik, som G7-landene fører, skaber ulighed, lyder det fra 100 organisationer.
17. augProtester mod G7-topmøde i Frankrig
Fagligt
17. aug. 2019 - 06:46
Murersvende fejrer 100 års faglig kampI dag fejrer Murersvendene i København 100 året for deres fagforenings gendannelse med et brag af en fest. Murerne har altid været at finde i forreste række i klassekampen, lyder det fra de stolte håndværkere.
17. augMurersvende fejrer 100 års faglig kam...