20 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, let regn, 12 °C

Følelser som argument for strafskærpelser

Blogs

Frederik Gram Blicher Jepsen
BA.jur. - Landsforeningen KRIM
Landsforeningen KRIM ser det som sin opgave – via sin gratis retshjælp og deltagelse i den offentlige debat – at bidrage til, at politi, fængselsmyndigheder og domstole overholder samfundets spilleregler. En stor del af de sager, der behandles i retshjælpen, er klager over fængselsforhold. KRIM arbejder med at påvirke den offentlige debat i retning af en mere humanistisk straffepolitik.
Blogindlæg af Frederik Gram Blicher Jepsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 13. marts, 2019, 06:00:54

Følelser som argument for strafskærpelser

Forskningen viser, at strengere straffe er lig større risiko for tilbagefald til kriminalitet. Knap 40 procent, som idømmes fængselsstraf, vender tilbage til kriminalitet, mens det for samfundstjeneste kun er 20 procent.

Siden den siddende regering kom til magten, er der blevet vedtaget talrige strafskærpelser. Senest har regeringen foreslået at begrænse brugen af samfundstjeneste i voldssager.

Såfremt regeringen ønskede, at domstolenes straffe i højere grad skulle afspejle befolkningens følelser, synes det nærliggende at overveje en udvidelse af lægdommeres indflydelse.

Samfundstjenestes positive virkninger er ellers veldokumenterede. Blandt andet viser kriminalforsorgens statistikker, at lige knap 40 procent af personer, som ikendes en fængselsstraf, vender tilbage til kriminalitet efter endt afsoning. For personer, der idømmes samfundstjeneste, er det alene omkring 20 procent, som vender tilbage til kriminalitet.

Forskning giver således et tydeligt billede af, at strengere straffe er lig større risiko for tilbagefald til kriminalitet. Man må derfor forvente, at strengere straffe hermed vil forøge kriminaliteten i et samfund.

Befolkningens retsfølelse

Både den tidligere og den siddende justitsminister, henholdsvis Søren Pind og Søren Pape, har været flittige til at anvende "retsfølelsen" som argument for strafskærpelserne. I en demokratisk retsstat som Danmark er et argument om, at domstolenes straffe skal afspejle befolkningens følelser, i og for sig et legitimt argument. Ofte henvises der i lovforslag om strafskærpelser til regeringens blotte opfattelse af befolkningens retsfølelse.

Det synes bemærkelsesværdigt, at der i lovforslag om strafskærpelser aldrig henvises til konkrete undersøgelser om danskernes syn på straf. Undersøgelser heraf synes ellers umiddelbart at antyde, at regeringens opfattelse er korrekt. Således viste en undersøgelse foretaget af Flemming Balvig i 2010, at 59 procent af de adspurgte danskere vurderede, at straffene i Danmark gennemgående er for milde.

Undersøgelsen viste dog også, at danskerne i markant grad undervurderer strengheden af de straffe, der udmåles ved domstolene. De adspurgte blev blandt andet forelagt en konkret case om simpel gadevold og bedt om at vurdere, hvordan de danske domstole ville dømme. Efter domstolspraksis ville forseelsen udløse 60 dages ubetinget fængsel. Her var det alene otte procent af de adspurgte, som ramte rigtigt, mens hele 90 procent af de adspurgte danskere troede, at der ikke ville blive tale om ubetinget fængselsstraf.

Manglende viden

Danskernes ønske om strengere straffe synes således at bygge på en manglende viden om, hvordan domstolene dømmer. Yderligere er det interessant at notere sig, at når danskerne selv bliver bedt om at dømme, dømmer de adspurgte oftest mildere end domstolene. Dette fænomen er også velkendt blandt lægdommere i straffesager, som i almindelighed dømmer mildere end de juridiske dommere.

Såfremt regeringen ønskede, at domstolenes straffe i højere grad skulle afspejle befolkningens følelser, synes det mere nærliggende at overveje en udvidelse af lægdommeres indflydelse i disse sager.

Ønsker regeringen derimod at høste billige stemmer, er det en fremragende taktik at foreslå strengere straffe – et udsagn, som den overvejende del af den danske befolkning, grundet manglende kendskab til retspraksis, kan tilslutte sig at være enig i.

>> LÆS OGSÅ: KRIM kæmper indenfor og udenfor muren