18 Jun 2019  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Beboere protesterer mod salg af boliger i Mjølnerparken

Demonstration mod ghettoloven

Beboere protesterer mod salg af boliger i Mjølnerparken

300 almene familieboliger i Mjølnerparken skal sælges og beboerne skal tvangsflyttes, som følge af ghettopakken. Lørdag er der indkaldt til demonstration.

I København er to boligområder Tingbjerg og Mjølnerparken, opført på regeringens liste over såkaldte hårde ghettoområder. Her fra en tidligere protest imod ghettoloven.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I dag inviterer beboere i Mjølnerparken til demonstration mod ghettoloven og dens konsekvenser for boligområdet.

Mjølnerparken administreres af boligselskabet Bo-Vita, der netop nu er igang med at udarbejde en såkaldt udviklingsplan, som skal afleveres til til Københavns Kommune den 27. februar.

Myndighederne kan ikke bare smide folk ud af deres hjem. Det gør man ikke i et demokratisk samfund.
Muhammad Aslam, beboerformand i Mjølnerparken

Planen er at sælge 300 boliger til private investorer for at opfylde ghettolovens krav om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger. De familier, der i dag bor i de almene boliger, vil blive tvangsflyttet fra deres boliger.

– Beboerne er overhovedet ikke blevet taget med på råd undervejs i udarbejdelsen af planen, siger beboerformand i Mjølnerparken, Muhammad Aslam til Arbejderen.

– Vi håber på, at kunne råbe befolkningen og lokalpolitikere op. Myndighederne kan ikke bare smide folk ud af deres hjem. Det gør man ikke i et demokratisk samfund. Det er et stort indgreb beboernes liv. Det er beboere, som er født og opvokset her og måske har boet her i 20-30 år.

Boligspekulanter skal tjene

Muhammad Aslam frygter, hvad der vil ske, hvis der kommer private lejeboliger. 

– Vi ved, hvad der sker, når boligspekulanter skal tjene penge. På Frederiksberg er huslejen blevet sat i vejret efter en kapitalfond opkøbte en række boliger. Og de kommende beboere i de private udlejningsejendomme har ikke de samme rettigheder og muligheder for indflydelse, som vi har i de almene boligselskaber.

– Vi demonstrerer for at sige til politikerne: Det her er en ommer. Ghettoplanen er et massivt angreb på de almene boliger, som er bygget for almindelige mennesker. Hvis man begynder at nedlægge og sælge de almene boliger, er der ikke plads til almindelige mennesker i de store byer. Vi kommer til at ligne London, hvor folk kommer ind og arbejder og rejser hjem igen, fordi de ikke har råd til at bo der. 

Bo-Vitas forretningsfører Steffen Boel er enig i, at ghettoloven er et overgreb på en masse familier, der nu bliver tvunget til at flytte. 

– Men loven bliver ikke lavet om. Den er vedtaget med 80 procent af stemmerne i Folketinget. Vores ansvar er at gøre det så smertefrit som muligt. Hvis ikke vi laver en plan, så gør kommunen det bare, siger Steffen Boel til Arbejderen.

Han indrømmer, at de enkelte beboere ikke er blevet taget med på råd i udarbejdelsen af planen.

– Det ville være uærligt at tage beboerne med på råd, for vi har ikke noget valg. Mjølnerparken har ingen andre muligheder end at sælge. Det har vi fortalt beboerne på et informationsmøde. 

Ikke muligt at omdanne boliger

Beboerne har foreslået, at i stedet for at sælge de 300 lejligheder, skal de omdannes til studieboliger eller ældreboliger, som ghettoloven giver som en mulighed. Det mener Steffen Boel imidlertid ikke kan lade sig gøre:

– Hvis vi omdanner de almene familieboliger til studieboliger eller ældreboliger, skal beboerne flytte alligevel. Der bliver i dag nedlagt ældreboliger, fordi der ikke er behov for dem. Og det er dyrt, at lave familieboligerne om til studieboliger – og det er lejerne, der skal betale. Hvis vi sælger, så kan vi sikre penge til at opføre nye erstatningsboliger, så vi kan genhuse dem, der bliver smidt ud af deres bolig.

Steffen Boel kan dog godt forstå, at folk demonstrerer.

– Jeg kan godt forstå, at beboerne er rasende over den her lov. Men hvis man tror, at der er nogen vej udenom, så spilder man sin tid. Beboerne vil demonstrere mod Bo-Vitas plan om frasalg af boliger. Men hvad andet kan vi gøre? Vi kan ikke stå med korslagte arme og lege protest, siger Bo-Vitas forretningsfører.

I København er to boligområder Tingbjerg og Mjølnerparken, opført på regeringens liste over såkaldte hårde ghettoområder. Det vil sige, at de har været på listen i mindst fire år. Derfor er Københavns Kommune - efter vedtagesen af den nye ghettolov - forpligtet til at bringe andelen af almene familieboliger ned på under 40 procent almene boliger i de to områder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2019 - 07:00   09. feb. 2019 - 08:26

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.

Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.