18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Tyskland skummede fløden efter græsk krise

Bundesbank profiterede på lån

Tyskland skummede fløden efter græsk krise

Tyske storbanker høstede over én milliard euro i profit af krisen i Grækenland, viser tal fra det tyske finansministerium.

Tysklands kansler, Angela Merkel, tog stikket hjem. Her i samtale med den græske premierminister Alexis Tsipras.
FOTO: Andrej Klizan/CO 3.3
1 af 1

Få dage før regeringsledere i eurozonen begejstret kunne meddele, at Grækenland til august får lempet vilkårene for at betale et milliardlån tilbage til EU og internationale storbanker, blev det afsløret, at Tyskland har tjent stort på den græske krise.

Kun ved at annullere gælden og tilbagebetale arbejderne i dette land, hvad der er taget fra dem af kapitalister fra ind- og udland, kan nogen være stolte i denne situation.
Jorge Gkiokas, Grækenlands Kommunistiske Parti

Tysklands finansministerium har offentliggjort detaljer om overskuddene på lån til Grækenland. Siden 2009 er det blevet til 1,34 milliarder euro. Det svarer til 9,9 milliarder danske kroner.

>> LÆS OGSÅ: Græsk redningspakke endte i private lommer

Det er det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung, der viderebringer tallet, som kom frem, da parlamentarikere i Bundesdagen fra De Grønne krævede svar.

393 millioner euro

Størst profit høstede den tyske udviklingsbank KfW med 393 millioner euro. Det skyldes rentebetalinger på et lån til 15,2 milliarder euro, som Grækenland fik tilbudt i 2010.

KfW (Kreditanstalt für Wiederaufbau) er ejet af den tyske stat.

>> LÆS OGSÅ: NEDSKÆRINGER VEDTAGET I GRÆKENLAND

Men også da euroområdets centralbanker besluttede at opkøbe græsk statsgæld mellem 2010-2012, scorede den tyske nationalbank Bundesbank et overskud på 952 millioner euro.

Egentlig burde den slags profit være ulovlig, da eurolandene har besluttet, at al overskud skal gå til den græske centralbank. Men tilbagebetalingen blev stoppet i 2015 af politiske grunde, skriver det franske dagblad Les Echos.

Årsagen skal være spændinger mellem Alexis Tsipras nyvalgte græske Syriza-regering og trojkaen, som består af EU-kommissionen, EU's centralbank og den internationale valutafond IMF.

>> LÆS OGSÅ: Grækenland skal plyndres ikke reddes

EU-kommissionen, eurolandene, EU's centralbank, EU's stabiliseringsmekanisme og IMF har siden 2010 givet Grækenland løfter om lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav til regeringen i Athen om nedskæringer, privatiseringer og angreb på den græske befolknings pension, løn og arbejdsforhold.

Udskød tilbagebetaling

Fredag besluttede eurozonens finansministre så, at Grækenland fra den 20. august i år kan få udsat tilbagebetalingen af lånene i 10 år. Netop den 20. august udløber landets sidste låneprogram.

>> LÆS OGSÅ: GRÆSK GÆLDSBOMBE TIKKER

Finansministrene vedtog også, at Grækenland får endnu et lån på 15 milliarder euro. Pierre Moscovici, EU-kommissær for økonomi, mener, at den "græske gældskrise er slut".

– Vi er endelig kommet til vejs ende, hvilket har taget lang tid og har været svært. Det er et historisk øjeblik, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Men i Athen er stemningen knap så euforisk. Den græske regering har længe bedt om fuld eftergivelse af gælden – ikke udsættelse af betalingen.

Og Jorge Gkiokas, parlamentsmedlem for kommunistpartiet KKE, afviser fuldstændigt aftalen.

– Kun ved at annullere gælden og tilbagebetale arbejderne i dette land, hvad der er taget fra dem, kan nogen være stolte i denne situation, siger han til den græske til tv-station Skai og tilføjer: 

Aftalen betyder fortsatte nedskæringer og stramninger, så folket bør ikke have tiltro til regeringen. 

>> LÆS OGSÅ: Grækenland lover EU at skære i pensioner

Han tilføjer, at Grækenlands Syriza-ANEL-regering sammen med det konservative oppositionsparti Nea Dimokratia har forpligtet sig til at fortsætte nedskæringspolitikken indtil 2022.

– Det har de skrevet under på, siger han.

Fortsatte nedskæringer

Regeringen har forpligtet sig til at have et budgetoverskud på 3,5 procent af bruttonationalproduktet. Men landet har i øjeblikket en lav økonomisk vækst på 1,5-2,0 procent.

Arbejdsløsheden er stadig på 20 procent, mens den blandt unge er hele 43 procent.

Lønnen er faldet med næsten 20 procent siden 2010, mens pensionerne er reduceret med 70 procent i samme periode. Hele den offentlige sektor er blevet 26 procent mindre.

I 2016 afslørede en rapport fra European School of Management and Technology (ESMT) i Berlin, at mindre end fem procent af lånene på 215 milliarder euro fra EU og IMF til Grækenland endte i den græske statskasse.

95 procent gik til afbetaling af gæld og renter til private kreditorer og banker. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2018 - 08:20   08. jul. 2020 - 11:59

Grækenland

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Lånepakkerne til Grækenland
  • EU, IMF og EU's centralbank ECB har siden 2010 givet Grækenland lån på 288,7 milliarder euro igennem tre låneprogrammer, hvoraf det sidste udløbe 20. august 2018.
  • EU, IMF og EU's centralbank udbetalte rater af beløbet – med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold.
  • 95 procent af de 288,7 milliarder euro er gået til at tilbagebetale banker og private kreditorer.
  • Tyske storbanker har scoret 1,3 milliarder euro i profit i renterbetaling fra lånene til Grækenland.
  • Men landet skal stadig betale lånene tilbage. Tilbagebetalingen er dog udskudt i 10 år.
  • Landets regering forpligter sig til stadig at overholde kravene fra EU og IMF.
  • Den offentlige græske gæld er på omkring 352 milliarder euro, hvilket svarer til 177 procent af bruttonationalproduktet.
  • Otte års recession har betydet, at hver græsk husholdning i gennemsnit har mistet 40 procent af sin købekraft.
  • I alt er den disponible indkomst faldet med 40 procent.
  • Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE, ESMT, det tyske finansministerium