14 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt

Boligselskaber og lejere revser ghettoaftale

Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt

Hvor skal de mennesker bo, der i dag bor i de almene familieboliger, som et flertal i Folketinget vil nedlægge, spørger Lejernes Landsorganisation og Danmarks Almene Boliger.

Boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup er blandt de sociale boligområder på regeringens ghetto-liste.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau/Scanpix
1 af 1

Både Lejernes Landsorganisation og BL - Danmarks Almene Boliger advarer politikerne mod konsekvenserne af den ghettoaftale på boligområdet, som regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i sidste uge.

Hvad vil regeringen gøre med alle de mennesker, der bliver til overs, når man river gode, almennyttige familieboliger ned?
Helene Toxværd, Lejernes Landsorganisation

Med aftalen bliver 16 særligt udsatte boligområder udpeget som "hårde ghettoområder", hvor antallet  af familieboliger skal skæres ned til under 40 procent inden år 2030. 

De 16 områder råder i dag over 18.000 familieboliger. Hvis dette antal skal under 40 procent, svarer det til, at der skal nedlægges 11.000 almene familieboliger. Tallet kan svinge lidt alt efter hvor mange nye ejerboligere, der bliver bygget.

Hvor skal folk bo?

– Hvor skal de her mennesker bo? Hvad vil regeringen gøre med alle de mennesker, der bliver til overs, når man river gode, almennyttige familieboliger ned eller sælger dem til private? Det skylder politikerne et svar på, mener formanden for Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd.

Hun understreger, at der ikke er brug for færre, men flere almene boliger. 

Også BL - Danmarks Almene Boliger er bekymrede.

– Aftalen skaber usikkerhed hos tusindvis af familier, som bor i disse områder. Hr og fru Jensen kan ikke forstå, hvorfor de skal flytte, fordi unge begår kriminalitet, eller fordi deres naboer er arbejdsløse. Det er ikke rimeligt at sætte helt almindelige mennesker i denne situation, siger BL’s administrerende direktør, Bent Madsen.

Social bagside

Aftalen forbyder kommunerne at anvise boliger i ghettoområderne til mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Det vil især ramme de fattige og udsatte, advarer både Mødrehjælpen, Kirkens Korshær og Rådet for Socialt Udsatte.

– Det er i forvejen svært for socialt udsatte borgere at finde boliger, der er til at betale. Ved at forbyde for eksempel kontanthjælpsmodtagere at flytte ind i de almene boliger, der ligger i de såkaldte ”ghettoer”, giver man ikke ligefrem kommunerne nye redskaber til at løse det problem. Men hvor skal de berørte borgere så finde en bolig? Garanterer regeringen en lige så billig bolig et andet sted, eller må man bare stille sig op i en anden kø og risikere at stå helt uden bolig i en længere periode, spørger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

– Vi går som sådan ind for blandede beboersammensætninger i hele Danmark, men spørgsmålet er, hvilke midler man vil tage i brug for at nå derhen. I princippet burde ønsket om en blandet beboersammensætning også gælde i velhaverområder, siger Jann Sjursen til Arbejderen.

Svigter udsatte

Enhedslisten, som ikke er med i aftalen, påpeger, at aftalen gør det sværere at være fattig:

– Aftalen svigter de mennesker, som aftalepartierne påstår, de vil hjælpe, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

– Hvor skal de mennesker, der i dag bor i udsatte boligområder, bo? Hvis politikerne river deres boliger ned, sælge boliger fra og forhindrer arbejdsløse i at flytte ind uden at bygge nye og ikke mindst billige boliger andre steder, bliver der mere rift om de boliger, der er til at betale, påpeger Pernille Skipper.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. maj. 2018 - 07:00   17. maj. 2018 - 07:10

Ghettoplan

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de 16 hårdeste ghettoområder skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye private ejerboligere eller private udlejningsboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.