20 Sep 2018  

KBH: Overskyet, 17 °C

Regeringen vil overvåge børnefamilier

Led i ghettoplan

Regeringen vil overvåge børnefamilier

Regeringen vil tillade samkøring af oplysninger om landets børnefamilier fra forskellige registre. Oplysningerne skal bruges ved vurdering af, om kommunale sagsbehandlere skal inddrages.

FOTO: Bille
1 af 1

Som led i regeringens ny gettoplan skal børnefamilierne sættes ind i et særligt "dataopsporingssystem" og tildeles point ud fra kriterier som nationalitet, tilknytning til jobcenter, skilsmisse og udelblivelse fra tandlæge.

Vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting.
Tine Vesterby Sørensen, Gladsaxe Kommune

Oplysningerne om familierne hentes ved samkøring af offentlige registre, som ikke lovligt kan samkøres i dag, men som forventes lovligt at kunne det med virkning fra den 25. maj, hvor en ny databeskyttelseslov træder i kraft.

Regeringens Ide er inspireret af Gladsaxe Kommune, hvor man har udviklet "dataopsporingssystemet" og hvorfra man, som frikommune, har søgt om tilladelse til sammenkørsel af registere, som rummer forskellige typer data.

Ny tidsalder

– Dataopsporingssystemet vil aldrig komme til at stå alene, men det vil give os mulighed for at besøge de familier og sammen med dem vurdere, om noget skal gøres anderledes. Jeg kan sagtens forstå, hvis man som almindelig borger tænker: Hvad pokker sker der lige. Folk har altid været vant til, at deres persondata er fortrolige, og har selv bestemt, hvad de skal bruges til. Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her – det handler jo om at få fat i udsatte børn meget tidligere og bryde den sociale arv, udtaler Familiechef Tine Vesterby Sørensen fra Gladsaxe Kommune til Politiken.

Birgitte Arendt Eriksson, som er advokat ved den uafhænige, juridiske tænketank Justitia er ikke begejstret for forslaget:

– Det er dybt bekymrende, og initiativet viser med al tydelighed, hvorfor det her lovforslag er så farligt. Det er et utrolig omfattende system og helt ude af proportioner med formålet, fordi der ikke er nogen konkret anledning til at profilere så mange borgere. For mig at se er det et kæmpe indgreb i retten til et privatliv og borgernes ret til beskyttelse af deres personoplysninger som følge af menneskerettighederne, siger hun til Politiken.

Underminerer tillid

Hanne Marie  Motzfeldt er lektor i personaledataret ved Aarhus Universitet. Hun fortæller til Politiken, at hun har en bekymring på linie med Birgitte Arendt Erikssons, og tilføjer:

– Det her viser, hvordan databeskyttelsesloven i sin nuværende form vil åbne for en skjult massebehandling af data, som underminerer borgernes tillid til hele den digitale forvaltning.

Heller ikke fra faglig side modtages forslaget positivt. Forbundsformand for socialpædagogerne Benny Andersen siger til Netavisen.dk, at han ikke mener der er brug for mere data om familierne, men snarere, at der bliver reageret på den viden, man har.

– Hvis man bare gjorde noget for at få de ting, som vi har i dag, til at virke, så var man nået langt. Det er jo ikke raketvidenskab. Vi ved, hvor de familier er henne, vi opdager det nogenlunde tidligt, men vi griber ind alt for sent.

05. mar. 2018 - 11:49   06. mar. 2018 - 13:54

ghettoplan

bs@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens ghettoudspil

Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sit ghettoudspil  "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder 22 initiativer, der skal fjerne alle ghettoer inden 2030:

  • Der afsættes 12 milliarder kroner til at rive boliger ned i udsatte boligområder fra 2019 til 2026. Staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. De 12 milliarder foreslår regeringen tages fra Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor.

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Arbejdsløse og unge under uddannelse skal trækkes i kontanthjælp og SU, hvis de flytter ind i en ghetto.

  • Regeringen vil indføre skærpede strafzoner, der vil kunne udløse hårdere straffe i særligt udvalgte områder, og give boligforeninger mulighed for at afvise at leje ud til kriminelle og deres familier. 

  • Alle børn i de socialt belastende områder skal sendes i dagsinstitution, når de fylder et år. Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen stoppe udbetaling af børnepenge.

  • Hvis et barn har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal børneydelsen stoppes i det kvartal. Der skal også trækkes i børnepengene, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund.

  • Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse i folkeskoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" kan barnet ikke starte i 1. klasse.

  • Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv at bestemme, hvilke elever de optager. Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

  • Samtidig skal alle gymnasier have ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter.

  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

  • Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, som de selv betaler, når flere indvandrere får job eller uddannelse.