20 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Tvangsindskrivning skaber ikke bedre integration

Kritik fra pædagoger

Tvangsindskrivning skaber ikke bedre integration

Regeringens nye ghettoudspil fokuserer på tvang. Det risikerer at vende den positive udvikling, som er i gang, advarer pædagogernes fagforening BUPL. Gymnasielærerne mener, at det baner vej for elitegymnasier.

Tvangsindskrivning i daginstitutioner skaber ikke bedre integration. Det gør flere pædagoger, påpeger BUPL´s formand Elisa Bergmann.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Tvangsindskrivning i daginstitutioner skaber ikke bedre integration. Det gør flere pædagoger. 

Sådan lyder reaktionen fra formanden for pædagogernes fagforbund, BUPL, på det ghettoudspil, som regeringen fremlagde torsdag.

Vi risikerer, at tvang kan vende den positive udvikling.
Elisa Bergmann, formand for BUPL

– Lars Løkke Rasmussen har alle tiders mulighed for at løfte udsatte børn med bedre normeringer og flere uddannede pædagoger. Men ghettoudspillet handler kun om straf og stopprøver, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Døren er åben

Et af de mest kontroversielle forslag i udspillet er, at børn i ghettoområder skal tvangsindskrives i daginstitution. Hvis barnet ikke begynder i daginstitution, når det fylder et år, så risikerer familien at blive trukket i børnepenge.

Men regeringen sparker en åben dør ind, for udviklingen går i forvejen i den rigtige retning. Det viser en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet baseret på tal fra Danmarks Statistik. I 2009 gik 80 procent af alle efterkommere på 1-4 år i dagtilbud, mens andelen i 2014 var steget til 84 procent. Til sammenligning går 88 procent af de etnisk danske børn i en kommunal daginstitution.

– Vi risikerer i værste fald, at tvang kan vende den positive udvikling. Daginstitutioner spiller en helt afgørende rolle i integrationen, og for flere udenlandske forældre er mødet med daginstitutionen det første rigtige møde med det danske samfund.

– Hvis man tvinger børnene i daginstitution, så kan det blive svært at få et velfungerende forældresamarbejde, som er helt afgørende for barnets udvikling og trivsel. Vi skal have flere investeringer i stedet for straf, og regeringen har jo vist, at den ved, hvad der skal til. Flere pædagoger til de mest udsatte børn, siger Elisa Bergmann.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoplan med straf og tvang

Stopprøver

Ghettoudspillet indeholder også et forslag om stopprøver i 0. klasse, hvor børn fra ghettoområder skal bestå en prøve, før de kan rykke op i 1. klasse. Ellers må de gå 0. klasse om.

– Det er håbløst, at man ikke hellere lader børnene blive et år mere i børnehaven, så de ikke skal begynde deres skolegang med en stopprøve og et nederlag. Vent med at rykke børnene op i skolen, til de er klar, opfordrer Elisa Bergmann.

Regeringen lægger også op til at straffe pædagoger, lærere og socialrådgivere med fængselsstraf på op til et år ved manglende underretninger. BUPL kalder den del af ghettoudspillet for "symbolpolitik".

– I stedet bør kommunerne opprioritere de eksisterende underretninger. Mange pædagoger oplever, at der slet ikke bliver fulgt op på de underretninger, som de i forvejen laver.

Baner vej for elitegymnasier

Også gymnasielærerne vender tommelfingeren nedad til udspillet. Regeringen forelår, at en rektor kan kræve, at fordelingsudvalget skal fastsætte lokale regler for en bedre fordeling af elever, hvis gymnasiet har mindst 20 procent ansøgere i 1. g med anden etnisk baggrund.

– Det er positivt, at regeringen vil gøre noget ved den skæve fordeling af elever på landets gymnasier. Men dette forslag fokuserer alt for ensidigt på etnicitet. Regeringen er også nødt til at inddrage andre faktorer som eksempelvis forældres uddannelsesbaggrund og boligforhold, som også spiller en væsentlig rolle i forhold til skolernes faglige og pædagogiske udfordringer med elevsammensætningen, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

Heller ikke forslaget om at gøre alle gymnasier til profilgymnasier med ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, som skolerne selv fastsætter, får opbakning hos GL's formand.

– Hvis skolerne får mulighed for selv at fastsætte kriterier for at optage op til 25 procent af eleverne, ser jeg for mig, at de mest populære gymnasier vil håndplukke de 25 procent med størst motivation og de højeste karakterer, mens resten af eleverne skal fordeles mellem de øvrige gymnasier. Den tendens favoriserer de i forvejen meget søgte gymnasier og baner vejen for, at vi opnår egentlige elitegymnasier. Det flugter ikke med intentionerne i forslaget i øvrigt, der netop vil sikre en mere ligelig fordeling af eleverne mellem gymnasierne, advarer formanden for gymnasielærerne.

Beboere er ikke blevet hørt

Mellemfolkeligt Samvirke kører projekter sammen med unge i flere udsatte boligområder, og erfaringerne herfra er, at man bedst styrker den positive udvikling gennem inddragelsen af bydelenes unge. 

Siden 2015 har Mellemfolkeligt Samvirke arbejdet med unge i en række udsatte boligområder blandt andet på Nørrebro, i Bispebjerg og i Brønshøj-Husum. Formålet er at give unge mennesker opbakning og mulighed for at skabe den positive forandring, de ønsker for sig selv og andre. Det kan ske ved at give deres mening tilkende og blande sig i lokaldemokratiet.

En af de unge er 24-årige Eden Tewolde, der har været med til at opstarte et ungefælleskab i Tingbjerg, hvor hun bor.

– Jeg er skuffet over, hvor lidt de unge og ffor eksempel beboergrupper er blevet inddraget i at finde de rigtige løsninger. Udspillet taler stort set kun "om" menneskene i de udsatte boligområder – og ikke "med" dem. Og det mener jeg er et stort problem; ikke mindst fordi langt, langt de fleste unge er interesserede i at skabe positive forandringer, hvor de bor, siger Eden Tewolde.

Historisk lav kriminalitet

Kriminaliteten i de udsatte boligområder er historisk lav, historisk mange unge fra minoritetsmiljøerne får uddannelse og arbejde – og langt, langt størstedelen af indbyggerne i områderne bidrager positivt. Derfor er det nødvendigt, at Regeringen reelt investerer i områderne - og ikke blot møder beboerne med højere straffe og bulldozere, understreger Mellemfolkeligt Samvirke.

– Det er en fælles opgave at få fortalt de mange, mange positive historier og bygge videre på dem. Derfor er vi på linje med juridiske eksperter meget bekymret for regeringens forslag til særligt skærpet strafudmåling baseret på, hvor kriminaliteten er begået. Det klæder simpelthen ikke en retsstat, og det bidrager kun til splittelse og stigmatisering, og det er det mindste, vi har brug for nu, siger Vibeke Vinther fra Mellemfolkeligt Samvirke.

01. mar. 2018 - 16:57   02. mar. 2018 - 14:45

Integration

ml@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens ghettoudspil

Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sit ghettoudspil  "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder 22 initiativer, der skal fjerne alle ghettoer inden 2030:

  • Der afsættes 12 milliarder kroner til at rive boliger ned i udsatte boligområder fra 2019 til 2026. Staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. De 12 milliarder foreslår regeringen tages fra Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor.

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Arbejdsløse og unge under uddannelse skal trækkes i kontanthjælp og SU, hvis de flytter ind i en ghetto.

  • Regeringen vil indføre skærpede strafzoner, der vil kunne udløse hårdere straffe i særligt udvalgte områder, og give boligforeninger mulighed for at afvise at leje ud til kriminelle og deres familier. 

  • Alle børn i de socialt belastende områder skal sendes i dagsinstitution, når de fylder et år. Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen stoppe udbetaling af børnepenge.

  • Hvis et barn har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal børneydelsen stoppes i det kvartal. Der skal også trækkes i børnepengene, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund.

  • Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse i folkeskoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" kan barnet ikke starte i 1. klasse.

  • Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv at bestemme, hvilke elever de optager. Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

  • Samtidig skal alle gymnasier have ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter.

  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

  • Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, som de selv betaler, når flere indvandrere får job eller uddannelse.