19 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 21 °C

Andre partier trænger sig ind på sort stue

Mungo Park om Pia K

Andre partier trænger sig ind på sort stue

"De sturerene" tager fat om Pia K og de andre partiers konkurrence om at være fremmedfjendsk. Men hvad med velfærden?

Maja Juhlin agerer Pia Kjærsgaard i Mungo Parks stykke " De stuerene".
FOTO: Mungo Park
1 af 1

Der var ingen klapsalver efter prologen, skrevet af Pia Kjærsgaard. Applauserne faldt derimod efter at teatret Mungo Park fra Kolding havde fyret "De stuerene" af for publikum i Aarhus Musikhus.

Hvad med Dansk Folkepartis angreb på velfærden?

Publikum blev først lukket ind, efter at prologen var læst op af en skuespiller, og ikke af Pia selv. Pia Kjærsgaard påstår i prologen, at Dansk Folkeparti har ændret dansk politik mere end nogen anden. Tag den! Tag lige den om igen! Til den påstand mangler vist lige de ivrige af mikrofonholdere, der flokkedes om DF under EU-afstemninger, og derefter udråbte hele EU-modstanden som nationalistisk?

Det er lige før, at man får sin frikadelle galt i halsen. Den er udstyret med Dannebrogsflag og bliver serveret af skuespillerne, mens man baner sig vej til sin plads i Rytmisk Sal. Morsomt indslag.

Mungo Park har fyldt scenen helt ud med megastore bogstaver, som skuespillerne kan kravle rundt på. Foroven står der med rødt "Jeg er" og nedeunder "Danmark" med store hvide bogstaver. En hentydning til DF og Pia Kjærsgaard om at tage patent på hele landet?

Poul Nyrup viser sig på scenen i en tæskeflot parodi spillet af Frank Thiel. Selvfølgelig siger han de berømte ord: "Set med mine øjne, stuerene, det bliver I aldrig!"

Så fyger ciaterne fra scenen med med navn og dato. Partier som V, K, S, SF haler stærkt ind på DF i løbet af de første 20 år, hvor vælgertilslutningen til DF stiger fra 0 til 25 procent.

Konkurrencen om at være fremmedfjendsk og asyl-afvisende er hård. Men konkurrenterne er klar uanset partifarve: Inger støjberg, Helle Thorning, Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksen. Lige så stille flyder partifarverne ud.

Kronologien i stykket tager dog dynamikken ud af "De stuerene". Samtidig forholder "De sturerene" sig snævert til racismespørgsmålet og presset mod asylsøgere.

Hvad med Dansk Folkepartis angreb på velfærden, hvor mange af de førnævnte partiformænd også har fulgt trop? Her kunne forfatterne fint have fortsat den sjove og hudflettende udluftning af sort stue.

01. feb. 2018 - 14:25   13. feb. 2018 - 12:02

Scene

af Karin Busk
4

De stuerene. Manuskript: Line Mørkeby i samarbejde med Jens Korse, Michael Schøt og Lasse Bo Handberg.

Scenograf: Louise Beck.

Skuespillere: Maja Juhlin, Frank Thiel, Magnus Christensen, Anne Vester Høyer Og Anne Stokholm.

Mungo Park.