20 Aug 2018  

KBH: Overskyet, 18 °C

USA vil dele Syrien i to

Tyrkiet reagerer skarpt

USA vil dele Syrien i to

USA støtter oprettelsen af en ny militær styrke med kurdisk dominans, der skal bevogte en tredjedel af Syrien. Tyrkiet og Rusland protesterer.

Soldater fra den kurdisk-dominerede Syrian Democratic Forces i den syriske by Raqqa.
FOTO: Bulent Kilic/AFP/Scanpix
1 af 1

USA's regering har offentliggjort planer om at sætte 30.000 soldater ind ved Syriens grænser til Irak og Tyrkiet og dele Syrien op i to dele.

Jeg er bekymret. USA's dagsorden er klar. De vil simpelthen opdele landet.
Ali Rizk, ekspert

Styrken skal primært bestå af medlemmer af den kurdiske milits YPG og den YPG-dominerede Syriens Demokratiske Styrker (SDF). Officielt skal den nye styrke sikre, at Islamisk Stat ikke genopbygges i Syrien.

>> LÆS OGSÅ: USA vil opdele Syrien

Omkring 230 nye rekrutter er allerede under træning for at kunne indtræde i grænsekorpset “Border Security Force”, oplyser USA-koalitionens talsmand, Thomas F. Veale, til Defense Post. 

Styrken skal sættes ind i det nordøstlige Syrien ved grænserne til Tyrkiet og Irak samt opstilles ved østbredden af Eufratfloden, der skærer landet over fra nord til sydøst.

Ikke-kurdiske områder

Områderne, som grænsestyrken skal forsvare, er kurdisk-befolket, hævder YPG og deres politiske parti PYD, men demografiske data viser, at store landområder,  især området omkring storbyerne Raqqa, Hasaka og Deir ez-Zor, er beboet af ikke-kurdere.

Mellemøst-eksperten Ali Rizk, der er bidragyder til netsiden Al-Monitor, er dybt bekymret.

– Dette giver et ret klart billede af, hvad USA's dagsorden for Syrien er. Med IS' nederlag synes det klart, at USA har et projekt om at opdele Syrien, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Kurdiske grupper støtter Saudi-Arabien

Tyrkiet imod USA

Tyrkiet præsident Recep Tayyip Erdogan vender sig også kraftigt imod USA's planer om en grænsestyrke. Men det skyldes kun, at landet frygter, at de kurdiske militser befinder sig for tæt på Tyrkiet, anfører Ali Rizk.

–  Et land, som vi kalder for vores allierede, insisterer på at oprette en terrorhær ved vores grænser. Hvad kan den terrorhær ramme udover Tyrkiet? sagde Erdogan i en tale i Ankara ifølge Reuters, og tildelte grænsestyrken kort levetid.

– Vores mission er at kvæle hæren, før den overhovedet bliver født, lød det fra Erdogan.

Han tilføjede, at USA forråder alliancen med Tyrkiet.

– De, der så ud til at være vores allierede, har stukket os i ryggen. Men de kan ikke forhindre, at vi reagerer, sagde præsidenten og antydede, at Tyrkiet atter vil invadere dele af Syrien i nærmeste fremtid.

Ifølge overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har den kurdiskledede Afrin-region i det nordlige Syrien i de seneste tre dage været udsat for tyrkiske artilleriangreb.

17. jan. 2018 - 11:26   17. jan. 2018 - 15:08

Syrien

ah@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemfører luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker, støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfølges af møder i Genève, Schweitz. 

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR