23 Sep 2018  

KBH: Let skyet

Hensyn til Terma står over åbenhed om forskning

DTU's prorektor forsvarer mundkurv

Hensyn til Terma står over åbenhed om forskning

Universiteters samarbejde med Danmarks største våbenfirma har omkostninger for forskernes mulighed for at offentliggøre forskningsresultater.

Samfundets interesse i åbenhed skal vejes op mod Termas interesse i at beskytte deres kommercielle forretning, mener DTUs prorektor Rasmus Larsen.
FOTO: DTU
1 af 1

Hensynet til åbenhed om forskning må vige for hensynet til Termas omsætning.

Det mener prorektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Rasmus Larsen.

Samfundets interesse i åbenhed skal vejes op mod Termas interesse i at beskytte deres kommercielle forretning.
Rasmus Larsen, prorektor på DTU

Arbejderen har fået aktindsigt i de samarbejdskontrakter, som Danmarks største våbenfirma, Terma, har indgået med DTU og Aarhus Universitet, og beskrev i sidste uge, at en central del af kontrakten er en såkaldt "Hemmeligholdelsesaftale", der pålægger forskerne tavshed om "viden og information af teknisk, forskningsmæssig eller kommerciel art."

>> LÆS OGSÅ: Forskere skal tie om våbenforskning

DTU's prorektor forsvarer universitetets kontrakt med Terma.

– Samfundets interesse i åbenhed skal vejes op mod Termas interesse i at beskytte deres kommercielle forretning. Terma skaber omsætning og arbejdspladser, så samfundet har nytte af Terma, siger Rasmus Larsen til Arbejderen.

– Det er rigtigt, at det betyder, at der er oplysninger om konkrete projekter og konkrete resultater, knyttet til konkrete samarbejdsprojekter, som ikke kommer ud i offentligheden. Men det er et vilkår, hvis man som samfund ønsker samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Kravet om hemmeligholdelse sker for at beskytte virksomhedens kommercielle interesser. DTU har ingen økonomiske interesser i hemmeligholdelse. Jeg mener, at det er rimeligt, at vi som universitet forstår og accepterer vilkårene for virksomhedssamarbejde.

Krænker forskningsfrihed

Professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen, mener, at universiteterne ikke bør skrive under på den slags samarbejdsaftaler, da det krænker forskningsfriheden.

– Forskningsfrihed indebærer, at forskerne frit skal kunne publicere og udtale sig om deres forskning, siger Heine Andersen til Arbejderen.

Han forsker i forskningsfrihedens vilkår i Danmark, og udgiver en bog om emnet til september.

– Hemmeligholdelse må altså kun ske i særtilfælde, og det kræver en bestemt grund. Men aftalen mellem Terma og DTU er meget generel. Og aftalen åbner op for, at den ene part kan kræve, at et projekt holdes hemmeligt. Den går ikke. Kravet om hemmelighed er for upræcist, vurderer Heine Andersen.

Han mener, at når skatteyderne har betalt for forskning, skal de også have adgang til resultaterne.

– Ellers kan vi ikke få en debat af, om det her er en rigtig måde, at bruge vores offentlige forskningspenge på. Desværre har universiteterne den opfattelse, at de er nødt til at være meget imødekommende overfor firmaer, der kræver hemmelighed. Det er en dybt beklagelig udvikling, lyder det fra Heine Andersen.

Ingen indsigt i projekter

Arbejderen – og dermed offentligheden – kan kun få indsigt i tre ud af de i alt ni projekter, som DTU samarbejder med Terma om. De øvrige seks projekter vil Terma og DTU holde hemmelige.

– Det skyldes, at projekterne kan føre til udvikling af fremtidige produkter. Det er viden, som Terma ønsker at beskytte, fordi der er tale om forretningshemmeligheder, forklarer Rasmus Larsen.

Samarbejdsaftalerne beskriver Termas og universiteternes samarbejde frem til år 2020. Terma samarbejder blandt andet med DTU om projekt "Free the Drones", der skal få droner til at styre udenom forhindringer i luften, og om et projekt, der skal lære robotter at producere letvægts-kompositmaterialer, der blandt andet bruges i kampfly.

– Terma er teknologisk i front og Danmarks største virksomhed indenfor forsvarsteknologi. Terma er en fuldt lovlig virksomhed, der opererer på et lovligt grundlag i Danmark. Derfor indgår vi gerne i et samarbejde med dem. Vi kan ikke som offentligt universitet sætte os over Folketinget. Vi er hele Danmarks tekniske universitet, forklarer DTU's prorektor.

DTU er langt fremme i sit samarbejde med våbenindustrien. Universitetet har endda oprettet et særligt center målrettet forskning i militært udstyr og teknologi.

>> LÆS OGSÅ: DTU opretter center til militær forskning

Terma ønsker ikke at udtale sig om sit samarbejde med universiteterne.

24. aug. 2017 - 07:47   24. aug. 2017 - 07:50

Våbenindustri

ml@arbejderen.dk
Universiteter og våbenindustrien

En række universiteter arbejder i dag sammen med våbenfirmaer som Terma, Systematic, Skywatch, Boeing og Lockheed Martin.

  • DTU: Har oprettet et særligt center, der skal forske i militært udstyr som radarer, droner og kampfly. Centeret har blandt andet indgået en samarbejdsaftale med verdens største våbenfirma, Lockheed Martin og sender hvert år fem studerende til Lockheed Martins hovedkvarter i USA. Sidste år underskrev DTU og Terma en strategisk samarbejdsaftale, der giver Terma unik adgang til DTU's studerende og forskere via gæsteforelæsninger, rundvisninger og projektopgaver. DTU samarbejder også med radarproducenten Weibel.

  • Aarhus Universitet: Sender hvért år studerende til kampflyproducenten Lockheed Martins hovedkvartér i USA for at forske i udviklingen af kampfly. Universitetet har i øjeblikket en forsker ansat hos Terma. Aarhus Universitet har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale med Terma, der blandt andet skal synliggøre Terma på universitetet.

  • Aalborg Universitet: Har underskrevet en række aftaler med Terma om blandt andet udvikling af droner.

  • SDU: Samarbejder blandt andet med våbenfirmaet Falck Schmidt Defense Systems og radarprocenten Weibel.