25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, regn, 11 °C

Ingen beviser for russisk hacking mod USA

Valg i USA manipuleret?

Ingen beviser for russisk hacking mod USA

WikiLeaks antyder, at det var et "desillusioneret og rasende" medlem af Det Demokratiske Parti, der afslørede tusindvis af hemmelige dokumenter og emails om Hillary Clintons løgne og korruption.

USA's efterretningstjenester siger, at Rusland hackede USA's præsidentvalg.
FOTO: Unsplash/Wikimedia Commons
1 af 1

To dage før sin afgang fra Det Hvide Hus antyder udtalelser fra Barack Obama, at der slet ikke var tale om russisk hackerangreb mod Det Demokratiske Parti op til præsidentvalget i USA i november.

Kilden havde lovlig adgang til alle oplysningerne, og dokumenterne stammede fra en indre lækage, ikke fra russisk hacking. 
Graig Murray

I hvert fald siger han i sin afsluttende pressekonference, citeret af CNN.

"Angående DNC-emails'ene, som blev lækket..."

Men senere fastholder han, at de mange emails blev hentet via russisk hacking. Ifølge Craig Murray fra WikiLeaks undergraver det opåstandene om, at det var Rusland, der stod bag hacking.

Det er samme påstand som to af USA's efterretningstjenester – National Intelligence (DNI) og ​National Security Agency (NSA) i de seneste to måneder har holdt fast i.

De insisterer på, at Rusland har hacket sig ind i Det Demokratiske Partis computernetværk op til præsidentvalget i 2016. Men der er ikke megen fokus på, hvem der ellers kunne have interesse i at lække oplysningerne til blandt andet WikiLeaks.

Grundlæggeren af WikiLeaks, Julian Assange, siger i hvert fald, at lækagen bestemt ikke stammer fra russisk hacking.

Insiderjob

Assanges nære ven og samarbejdspartner i WikiLeaks, Craig Murray, siger til det amerikanske dagblad Washington Times, at han personligt modtog en pakke med de fortrolige e-mails og dokumenter fra Det Demokratiske Partis computernetværk i et skovområde nær American University i delstaten Washington DC. 

– Kilden havde lovlig adgang til oplysningerne. Dokumenterne stammede fra en indre lækage i Det Demokratiske Parti, ikke fra russisk hackning, siger Murray.

Han tilføjer, at kilden sandsynligvis var et "desillusioneret og rasende medlem af Demokraterne, som var træt af kampagnen mod Bernie Sanders, der under primærvalgene i 2016 udfordrede Hillary Clinton som præsidentkandidat.

Julian Assange kritiserer, at de fleste medier ikke fokuserer på indholdet af de fortrolige e-mails fra Hillary Clintons kampagneleder Joe Podestas computer.

– Selve indholdet af dokumenterne og beskederne er der ikke mange, der taler om, siger han til den amerikanske TV-stationen Democracy Now.

Dokumenterne og de mange e-mails antyder blandt andet, at Hillary Clinton i sin egenskab af udenrigsminister tilsyneladende godkendte, at våben fra oprørerne mod Muammar Gaddafi i Libyen blev sendt videre til oprørere i Syrien via golflandene. Desuden skal ledelsen af Det Demokratiske Parti have forsøgt at spolere Bernie Sanders valgkamp under primærvalget. 

Russere påvirker valg

Men James Clapper, DNI's direktør, og Michael Rogers, NSA's direktør, fastholdt senest den 6. januar, at russerne stjal fortrolige oplysninger, og fremlagde en tidligere hemmeligstemplet rapport.

– Rusland har en meget lang tradition for at påvirke valg. Både deres egne og andres, sagde Clapper ifølge AFP, men afstod fra at fremlægge konkrete beviser for hackerangrebet.

Det USA-baserede magasin Newsweek skriver, at James Clapper var ansvarlig for en masse af de falske efterretninger om masseødelæggelsesvåben i Irak, som førte til invasionen og krigen i 2003.

Rusland afviser på det bestemteste at have stået bag hacking af præsidentvalget i USA sidste år.

Den afgående præsident Barack Obama rejste selv tvivl, om det var et hack, da han på sin sidste pressekonference 19. januar sagde, at "DNC-emails'ene, som blev lækket".

Den kommende præsident Donald Trumps efterretningsrådgiver og leder af Senatets efterretningsudvalg, Devin Nunes (R), afviser da også DNI's og NSA's anklager.

– Jeg vil være den første til at reagere, hvis der er klare beviser mod Rusland, men der er ingen klare beviser, siger han ifølge Washington Post.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2017 - 10:06   10. feb. 2017 - 12:56

USA

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk