25 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

Hofnar i en overvågningsstat

Interview

Hofnar i en overvågningsstat

Satiretegningen er et magtfuldt våben. Det skal bruges til at skyde opad, ikke nedad, mener tegneren Adam O., der her står frem i et interview om overvågningssamfund, ytringspligt og indre dæmoner.

Han har næsten med garanti tegnet sig ind i din bevidsthed på et tidspunkt i løbet af de sidste 10-15 år.

Enten i form af de karakteristiske ungdomshusplakater på Nørrebros mure eller som en satirisk kommentarer til overvågningsstaten eller Socialdemokraternes svigt af arbejderklassen, der er poppet op på din Facebook-væg, når dine venner har delt og kommenteret den.

Nu springer tegneren bag kunstneraliaset Adam O. eller Yndigt.dk ud med fuldt navn: Han er 38 år gammel, arbejder som handicaphjælper, og O'et står for Oskar.

Hvis satiretegnerens ret til at gøre grin med magthaverne bliver taget fra folket, bevæger vi os for alvor i retning af den totalitære stat.

- Jeg ser det lidt som et nødvendigt onde i forlængelse af bogudgivelserne. Jeg vil jo egentlig helst bare dømmes på mine tegninger og det jeg laver, siger Adam O til Arbejderen.

Efter i mange år at have lagt streg til den visuelle stil omkring Ungdomshuset er Adam Oskar nu ved at slå sit navn fast som en af landets argeste politiske satiretegnere. Hans tegninger bliver delt massivt på de sociale medier, prydede nytårsforsiden på fagbladet Journalisten og siden februar har han været fast tegner i hjemløseavisen Hus Forbi.

På torsdag udkommer hans seneste bog Kakofonia, en ordløs tegneserie om dæmoner i et feberramt menneskesind, som Adam O. har arbejdet på i halvandet år.

- Kakofoni betyder mislyd. Ordet er blevet brugt om den uharmoniske støj, der kommer op fra orkestergraven, når musikerne stemmer deres instrumenter før en koncert, eller lyden af dæmonerne Helvede, der synger. Hvor mine satiretegninger kommenterer på den ydre verden, er Kakofonia et dyk ind i kraniet og en svingom med de gode som onde dæmoner, der stirrer ud af vores alle sammens badeværelsesspejle, siger tegneren, der har brugt mellem tre og fire dage på hver af de detaljerede og underfundige illustrationer i bogen.

- Den verden, som er mellem ørerne på os, er mindst lige så vigtig som den, der er omkring os. Vi spejler de to i hinanden.

Satiren som politisk våben

Adam Oskar ser sig selv i rollen som den klassiske hofnar, der råber magten op og får lov at sige tingene som de er i ly af satiren.

- Lidt firkantet sagt er det satiretegneres privilegium at fremstille en situation unuanceret. Vi kan sætte nogle ting på spidsen, som almindelige journalister har svært ved. Jeg prøver ikke engang at være tilstræbt objektiv. Jeg er pisse subjektiv, siger han.

Ideelt set ser Adam O. sine tegninger som et middel til at skabe diskussion og refleksion om, hvad der er galt i samfundet.

Jeg prøver ikke engang at være tilstræbt objektiv. Jeg er pisse subjektiv.

- En god satiretegning kan være en dør, der åbnes ind til en større problemstilling. Den kan koge et problem ned til et meget kraftfuldt udtryk, og være en indgang til, at man går ud og finder en artikel om emnet, sætter sig ind i en sag, siger han.

Satiretegningen er et kraftfuldt våben. Derfor skal det også bruges med omtanke, især i en tid, hvor en tegning kan rejse verden rundt på få sekunder og blive brugt i uforudsigelige sammenhænge, mener Adam O.

- Satiretegningens magt er, at den kan koge et menneske ned til kun at være sine værste sider, karikere de sider og gøre dem udødelige. Den kan fungere som et egentligt angreb, på godt og på ondt. Det kan for eksempel være ved at fremstille en politiker som idiot, men jo også ved at fremstille almindelige mennesker som idioter og skabe deciderede hadkampagner, siger han.

Ingen planer om Muhammed

Mange af Adam Oskars tegninger leverer et forfriskende andet pust i det krav om ytringspligt til at nedgøre muslimer, som har rejst sig for satiretegnere i kølvandet på Muhammed-tegninger, Charlie Hebdo og angrebet i København.

Adam O. har ingen planer om at tegne Muhammed. TIl gengæld viser en af hans tegninger en byge af opkast med kommentaren "Nøørhj! Har du set al den ytringsfrihed?" og en anden tre dødninge med rygmærkerne kontrol, overvågning og intollerance, der står parate til at indtage en blodig scene efter massakren på Charlie Hebdo.

Hvor Charlie Hebdo først og fremmest skød opad mod magten, så sparker Jyllands-Posten mest nedad.

- Det irriterer mig grænseløst, når folk blander Jyllands-Postens Muhammedtegninger, Lars Wilks og Charlie Hebdo sammen. Hvor Charlie Hebdo først og fremmest skød opad mod magten, og i det hele taget alle steder hen, så sparker Jyllands-Posten mest nedad, siger Adam O.

Man kan ikke se satiretegninger løsrevet fra de interesser, de tjener og den sammenhæng, de bliver tegnet i, mener han.

- Jyllands-Posten er en avis med en mildest talt markant holdning til indvandrere og flygtninge, som hyrede nogle tegnere til at tjene en helt bestemt agenda. Jeg tror ikke, at nogen af tegnerne havde en idé om, hvad de var med til at starte ved at sige ja til den opgave - mange af dem tegnede jo i øvrigt slet ikke Muhammed, men rettede skytset mod Jyllandsposten. For landsbytosser som Lars Vilks og Dan Park handler det jo først og fremmest om at blive kendte ved at pisse andre folk af. De sælger deres kunstneriske integritet ved at gå i Dansk Folkepartis eller Trykkefrihedsselskabets sold, siger han.

Bjælken i eget øje

Men går Adam O. ikke selv i venstrefløjens sold? Forskellen er uafhængighedens integritet, mener tegneren, som derfor vægrer sig mod en etikette som venstrefløjens satiretegner.

- Det er jo ikke fordi venstrefløjen går ind i et lokale og sætter sig ned og tegner en tegning. Det er mine holdninger, ofte ret anarkistiske, der kommer til udtryk, siger han. 

Adam Oskar er ikke er medlem af andre partier eller organisationer end sin fagforening og insisterer på, at retten til kritik også skal gælde på hjemmebane. Det gælder for eksempel tegninger, der kritiserer venstrefløjen for kun at kunne tolerere politisk korrekt satire eller revser Enhedslisten for at kalde fløjteaktivisterne i Fælledparken for antidemokrater.

- Jeg vil gerne kunne skyde i alle retninger. Jeg kan rigtig godt lide en tegner som Herluf Bidstrup (kommunistisk tegner på Land & Folk, red.), men hvis man bliver hoftegner for en magtinsitution, er det lige meget om den er højreorienteret eller venstreorienteret. Så har man solgt sin hofnarsintegritet, mener han.

Overvågningsdystopien

Selvom Kakofonia handler mere om det indre, er der ikke tvivl om, at Adam Oskar er en politisk tegner.

Et tilbagevendende tema i mange af hans værker er den tiltagende overvågning og angreb på de demokratiske rettigheder, som er fulgt i kølvandet på 11. september.

Lars Vilks og Dan Park sælger deres roller som hofnar ved at gå i Dansk Folkepartis eller Trykkefrihedsselskabets sold.

- Det overvågningssamfund, som vi er ved at stable på benene, er den hurtigste måde, vi afvikler vores frihedsrettigheder på. Vi sætter nogle ting i gang, som er sindssygt svære at rulle tilbage, og det er ekstremt foruroligende. Når vores data først er i et eller andet register, bliver de jo ikke slettet igen. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der sidder nogen med en masterplan om at skabe en politistat. Men problemet er, at når først supertankeren er sat i gang, så er den ikke bare svær at vende, så er det måske umuligt, advarer Adam Oskar.

Debutbogen Ruiner foregår i et dystopisk København, hvor en udvikling, der starter med logningsbekendtgørelsen og terrorlovenes kriminalisering af politisk protest, har eskaleret til et totalitært overvågningssamfund, som lægger kloden øde. Siden bogen udkom i 2011 har blandt andet Snowden-afsløringer og nye terrorlove overhalet den inden om.

- Man må sige, at virkeligheden overhaler fantasien! Jeg har for eksempel først skudt terrorpakke tre til at komme i 2016. Og det er jo ikke fordi jeg er specielt intelligent - det uhyggelige er, at det er så forudsigeligt. Alle undtagen lige vores politikere kan åbenbart se, hvad der sker, siger Adam O.

Der er klare paralleller fra den frygtbaserede politik, der i Ruiner indføres i kølvandet på terrorangreb, og til regeringens seneste terrorpakke.

- Hver gang der har været et terrorangreb, siger politikerne, at hvis vi nu havde haft sessionslogning eller noget tilsvarende på alle danske borgere, så kunne vi måske have afværget det her. Når man taler til en befolkning, der er i panik over, at der lige er mennesker, som er blevet skudt i hovedet, lyder det jo meget fornuftigt, siger Adam Oskar.

Det overvågnings-samfund, som vi er ved at stable på benene, er ekstremt foruroligende.

Frygten og ønsket om teknologisk bekvemmelighed bliver i Ruiner brugt til selv at få folk til at ønske en stor del af overvågningen. Præcis som når vi i dag køber iPhones eller rundspørger viser støtte til sporings-gps'er og nationale dna-registre.

- Vi får noget, hver gang vi giver noget. Jeg går jo også rundt med en mobiltelefon, selvom jeg er klar over, at mine samtaler bliver logget og at politiet om år kan gå tilbage og se, hvor jeg har været hvornår. På den måde går den teknologiske udvikling, som skulle gøre vores liv nemmere, hånd i hånd med en stadigt større grad af overvågning, mener Adam O.

Rødderne i Ungdomshuset

Da Adam Oskar som teenager flyttede til København fra Falster, var det i høj grad miljøet og kampene omkring Folkets Park og Ungdomshuset på Nørrebro, der var med til at forme ham politisk og kunsterisk.

Omvendt har Adam O.'s streg også formet den visuelle stil omkring Ungdomshuset. I tiden op til og omkring rydningen var der stort set ikke en løbeseddel, et eventprogram eller en plakat, der ikke var tegnet af ham. Han er manden bag plakaten, hvor en anarkistisk knægt svæver væk med en ballon og en slangebøsse, og bag det ikoniske kranielogo med sloganet "Intet glemt, intet tilgivet."

Satiretegningens magt er, at den kan koge et menneske ned til kun at være sine værste sider.

- Ungdomshuset har betydet sindssygt meget for mig og mange andre. Det var et sted, hvor man kunne få lov til at lege, se sit arbejde blive virkeliggjort og stable nogle ting på benene i et fællesskab. Selvom jeg ikke var verdens bedste tegner, fik jeg lov at lave plakater og dygtiggøre mig på en helt unik måde, fortæller Adam O.

Nu er han ved at finde sit professionelle ståsted på ruinerne fra det nedrevne fristed. Mens Adam Oskar tegnede sin debutbog, gik det op for ham, at han har travlt, hvis han skal nå at blive "rigtig god inden jeg kradser af", som han selv udtrykker det.

- Så de sidste fire år har jeg tegnet 40 timer om ugen ved siden af mit andet arbejde, fortæller Adam O.

Hofnarens integritet

Rollen som uafhængig hofnar og den kunstneriske integritet er klare omdrejningspunkter for Adam Oskar. Det er også grunden til, at han i dag stadig arbejder som handicaphjælper og har klare grænser for, i hvilken retning hans talent i hvert fald ikke skal føre ham:

For mig er det mindre beskidt arbejde at skifte ble på folk, end at arbejde på et reklamebureau.

- Jeg har givet mig selv det dogme, at jeg ikke vil ende som reklametegner. Jeg har ikke lyst til, at mine tegninger skal bruges til at sælge et eller andet produkt, jeg ikke selv kan stå inde for, så selvom en del af min indtægt nu kommer fra tegneriet arbejder jeg stadig et par dage om ugen som handicaphjælper. For mig er det mindre beskidt arbejde at skifte ble på folk, end at arbejde på et reklamebureau, slår tegneren fast.

Derfor er Adam O.s fremtidsplaner også at fortsætte med satiretegningen uden at blive spændt for andre politiske vogne end sin egen.

- Kurt Vonnegut (amerikansk forfatter, red.) har sagt, at kunstnere er samfundets kanariefugle i kulminen. Så længe kunsten er der, så længe satiren er der, er der i hvert fald et minimum af frihedsrettigheder. Hvis satiretegnerens ret til at gøre grin med magthaverne bliver taget fra folket, så bevæger vi os for alvor i retning af den totalitære stat, siger Adam Oskar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2015 - 20:14   16. aug. 2015 - 20:05

Interview

fe@arbejderen.dk
RØD BOG: ADAM OSKAR
  • 38 år
  • Er født og bor i København
  • Vokset op på Falster
  • Uddannet mediegrafiker
  • Arbejder som handicaphjælper ved siden af tegningerne

Bibliografi

2015: Kakofonia

2014: Yndigt.dk

2011: Ruiner

Alle bøger er udgivet på forlaget Fahrenheit


>> Se mere på Adam O.'s hjemmeside her