13 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

Irakiske torturofre er troværdige

Retsmediciner er ikke i tvivl:

Irakiske torturofre er troværdige

Retsmedicineren Jørgen Lange Thomsen har 30 års erfaring i at undersøge torturofre. Efter at have talt med 11 irakiske torturofre fra Opertion Green Desert i timevis er han ikke i tvivl: Deres beretninger om, at de har været udsat for tortur, er troværdige.

Jørgen Lange Thomsen er læge, professor og leder af Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Hvis du tænder for DR2 i aften klokken 20.45 kan du få et sjældent indblik i bagsiden af den danske krig i Irak. Dokumentarfilmen "Et civiliseret land" følger 23 irakeres kamp for at opnå oprejsning og retfærdighed ovenpå den voldsomme tortur, de blev udsat for i Irak i 2004.

Når et torturoffer skal fortælle om torturen, er det ikke muligt at spille skuespil. Det bliver tydeligt, om du sidder overfor et menneske, der har været udsat for tortur. 
Jørgen Lange Thomsen

Irakerne blev taget til fange under den danskledede operation Green Desert i november 2004. De har nu lagt sag an mod Forsvarsministeriet og kæmper for at få deres sag prøvet ved en dansk domstol.

Filmen følger blandt andet den danske retsmediciner Jørgen Lange Thomsen. Han har mere end  30 års erfaring med at undersøge torturofre og er blandt de få danskere, der har talt med irakerne.

Undersøger torturofre

I december 2011 pakker Jørgen Lange Thomsen sin kuffert og flyver til Jordans hovedstad Amman. Her skal han mødes med fem irakiske mænd. De er taget hele vejen fra deres hjemby i det sydlige Irak til Jordan for at tale med deres danske advokat Christian Harlang og for at blive undersøgt af tre eksperter, som på vegne af Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) skal vurdere, om irakerne taler sandt og har været udsat for tortur.

De tre eksperter er - udover Jørgen Lange Thomsen - en psykiater en psykolog.

Få måneder efter - i februar og i marts 2012 - er Jørgen Lange Thomsen i Beirut i Libanon for at tale med yderligere seks irakiske torturofre.

Da han interviewer irakerne, er det mere end syv år år siden, de blev udsat for torturen. De fysiske spor efter torturen eksisterer stort set ikke. Alligevel er retsmedicineren overbevist om, at irakerne taler sandt.

- Jeg bruger min viden og min erfaring fra de 30 år, jeg har interviewet og vurderet torturofre, fortæller Jørgen Lange Thomsen til Arbejderen.

Han er professor og leder af Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, der blandt andet bliver brugt af Udlændingestyrelsen og af Flygtningenævnet til at vurdere torturofre, der søger om opholdstilladelse i Danmark. 

- Ofte er der ikke fysiske tegn på tortur. Og hvis der er tegn, kan det være svært at konkludere, om de stammer fra tortur. Men når de bekriver smerterne og symptomerne, kan man vurdere, om de taler sandt. Og irakerne havde hver deres egen individuelle historie. Det virkede ikke, som om de havde indstuderet det samme "manuskript" udenad, som de fortalte videre til mig.

For at kunne vurdere, om irakerne rent faktisk har været udsat for tortur, går den erfarne retsmediciner frem efter en tjeck-liste.

- Det er en lang undersøgelse, der tager flere timer. Først fik jeg irakerne til at fortælle om dem selv og deres baggrund. Så fik jeg dem til at fortælle om arrestationen. Jeg forsøger at få hele deres historie, som jeg kan sætte ind i en sammenhæng, når jeg senere skal vurdere, om de er troværdige. Der er jo nogle faktuelle ting, som irakerne fortalte - eksempelvis om fangelejren og hvordan torturrummet så ud - som man kan efterprøve.

Symptomer efter tortur

Efter at de generelle fakta om irakernes baggrund og deres anholdelse er på plads, spørger retsmedicineren ind til de symptomer efter torturen, som irakerne må leve med i dag.

Selvom det er længe siden, torturen har fundet sted, taler de psykiske symptomer sit klare sprog flere flere år efter.

- Irakerne forklarede, at de ikke kan sove. De har mareridt, hvor de oplever torturen igen, og ser torturbødlen står overfor dem. De har svært ved at få et familieliv til at hænge sammen. De undgår situationer og mennesker, som minder dem om torturen - eksempelvis kan en almindelig togkontrollør i uniform give dem flashbacks. Alle de symptomer er typiske for mennesker, der har været udsat for tortur. Det er posttraumatisk stress.

Først til sidst får Jørgen Lange Thomsen ofrene til at fortælle om torturen.

- Når et torturoffer skal fortælle om torturen, er det ikke muligt at spille skuespil. Det bliver tydeligt, om du sidder overfor et menneske, der har været udsat for tortur. Et torturoffer vil forsøge at undgå at snakke om torturen. Og man kan se, at de lider, mens de snakker om torturen. De vil helst kravle ind i sig selv.

Irakerne havde ikke lyst til at fortælle om, hvad der skete.

- Jeg skulle hive det ud af dem. Det var tydeligt for mig, at irakerne var tilbage i torturrummet, forklarer den erfarne retsmediciner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2014 - 10:05   17. feb. 2017 - 16:47

Fangesag

ml@arbejderen.dk
Rød bog: Jørgen Lange Thomsen
  • Jørgen Lange Thomsen er født i 1944.
  • Uddannet læge i 1970. Professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet 1996.

  • Leder af Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

  • Har mere end 30 års erfaring som retsmediciner.

  • Forfatter af videnskabelige artikler om retsmedicinske emner og medforfatter af lærebøger i Danmark og udlandet.

  • Redaktør på Nordisk lærebog i Retsmedicin og Lærebog for lægestuderende i Danmark og Sverige.

  • Talrige rejser overalt i verden til retsmedicinske undersøgelser. Herunder tsunamien og New York 11. september 2001.

  • Har holdt talrige populærvidenskabelige foredrag om livet som retsmediciner. Har skrevet bøgerne: En retsmediciner fortæller, Forum 2002 og 
    Døden har jo en årsag, Gyldendal 2005.

 

operation Green Desert

Arbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring Operation Green Desert i Irak i november 2004.

Vi har blandt andet beskrevet, hvordan efterretningsofficer Anders Kærgaard allerede inden operationen advarede den danske bataljonschef John Dalby om, at operationen byggede på upålidelige efterretninger, og at der var stor risiko for, at civile irakere ville blive ramt.

Den danskledede operation endte med, at 36 civile irakere blev taget til fange og udleveret til månedlang tortur hos det irakiske militærpoliti. 23 af irakerne har siden anlagt sag mod den danske stat for medansvar for torturen, men de har endnu ikke fået lov at få deres sag for. Den eneste, der i dag er dømt i sagen, er Anders Kærgaard, som stod frem med centrale oplysninger om det danske militærs medvirken.

>> Se alle artikler i sagen her

>> Se dokumentationen bag artiklerne her