18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Metrobyggeriet er Danmarks farligste arbejdsplads

Vælter i påbud

Metrobyggeriet er Danmarks farligste arbejdsplads

En liste over strakspåbud i 2013, som Arbejdstilsynet har udarbejdet, afslører, at metrobyggeriet i København er en farlig arbejdsplads.

Tre firmaer, som Arbejdstilsynet har givet flest strakspåbud, arbejder alle på metroen. Tilsynet uddeler strakspåbud, hvis der er tale om alvorlige problemer med sikkerheden, som kræver øjeblikkelig handling.
FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix
1 af 1

Byggeriet af en ny metro i København er Danmarks farligste arbejdsplads.

En liste over strakspåbud i 2013, som Arbejdstilsynet har udarbejdet for Fagbladet 3F, viser nemlig, at de tre firmaer med flest påbud alle arbejder på metroen, skriver Fagbladet 3F. 

Der er noget at komme efter, når vi kommer på besøg, og vi bliver ved at konstatere problemer.
Jan Møller Mikkelsen, Centerchef.

Tilsynet giver et strakspåbud, hvis der er tale om alvorlige problemer med sikkerheden, som kræver øjeblikkelig handling.

Den virksomhed i Danmark, som i 2013 fik flest strakspåbud, er Seli med 36 påbud. Nummer to er CMT med 33 og nummer tre er Trevi med 28 påbud.

Alle tre firmaet arbejder udelukkende på byggeriet af den ny metro. Seli står for at bore tunnellen, mens Trevi støber væggene i de 17 stationsskakter. CMT er hovedentreprenøren, der har det samlede ansvar for byggeriet. CMT består af tre italienske virksomheder, som har skabt travlhed hos Arbejdstilsynet.

Følger det tæt

Ifølge Centerchef Jan Møller Mikkelsen er der behov for at være på mærkerne for at sikre sig, at loven om arbejdsmiljø bliver overholdt.

- Metrobyggeriet har udfordringer i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi følger det meget tæt og bliver ved med det, så længe vi konstaterer overtrædelser af loven på byggepladserne. Der er noget at komme efter, når vi kommer på besøg, og vi bliver ved at konstatere problemer, siger han.

CMT har ikke mulighed for at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt. Selskabet henviser i stedet til Metroselskabet. Herfra lyder det i en skriftlig kommentar fra teknisk direktør Erik Skotting:

- Det er nogle store tal, som ikke er tilfredsstillende for os som bygherre. Vores fokus er, at sikkerheden på byggepladserne skal være i orden.

Han henviser til, at der er iværksat en stor plan, der skal nedbringe antallet af ulykker. Den plan skulle gerne give færre alvorlige påtaler fra Arbejdstilsynet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2014 - 10:38   20. feb. 2014 - 11:07

Metrobyggeri

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq