05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Susanne Damsgaard Pascal er død

Mindeord

Susanne Damsgaard Pascal er død

Kolleger og venner beskriver Susanne som et beskedent menneske. Engageret og en græsrod og ildsjæl til fingerspidserne. Solidaritet var hendes mellemnavn. Hendes retfærdighedssans var legendarisk, og det samme var hendes fintfølende sans for andres behov.

FOTO: Privat
1 af 1

Mindeord om Susanne Damsgaard Pascal

Ingen kan vel længere huske, hvor mange gange Susanne har taget turen over dammen for at besøge sit elskede Caribien. I starten var det Cuba, der trak. Senere blev det til en tur til Sydamerika med besøg i Nicaragua og El Salvador. Siden Susanne og Roy fik Sophia og Lea, rejste de til Grenada cirka hvert andet år.

Hendes store hjælpsomhed og venlighed har sat dybe spor hos generationer af engagerede frivillige i danske organisationer.

Det hele startede sådan set i Lemvig, hvor Susanne blev født. Senere flyttede familien til Brabrand udenfor Aarhus, hvor Susanne begyndte i Engdalskolen. Det gjorde en flok piger fra vejen også. Den flok har holdt sammen lige siden. “Brabrandpigerne” kalder de sig.

På en måde kan man vel sige, at Susanne blev født til at være revolutionær. Der var flere aktive DKP-medlemmer i den nære familie. Blandt andet onkel og tante. Susanne lagde ud med at flytte til Israel og bo i kibbutz som 18-19-årig. Foreningslivet i DAKIV inspirerede. Veninden Kirsten rejste sammen med Susannes mor ned og hentede Susanne efter et par år. En tur på langt kursus på Den Røde Højskole i Svendborg blev det også til i 1978.

Susanne kom hjem til Aarhus, og mens hun arbejdede i et par år i forskellige børnehaver og en slagter, var hun en ivrig aktivist i Dansk-Cubansk Venskabsforening.

Susanne repræsenterede Dansk-Cubansk Forening i Nicaraguakomiteen, efter El Salvadorkampagnen blev etableret i 1979. En gruppe kvinder startede Boliviakomiteen i Aarhus efter FN’s kvindekonference i København 1980. Det var den konference, hvor minearbejderkonen Domitila Barrios deltog. Samtidig med konferencen var der endnu et militærkup i Bolivia. Komiteen bestod af medlemmer fra Dansk-Cubansk Forening, aktivister fra Rødstrømperne, VS og fra Trotskisterne. Boliviakomiteen var meget aktiv, og den stod blandt andet bag den første store Latinamerika-fest i Aarhus.

Ved den årlige fejring af den amerikanske uafhængighedsdag i Rebild Bakker var Pat Boone hovedtaler i 1981. El Salvadorkampagnen arrangerede en demonstration, hvor en flok rejste sig op under talen. Aktivisterne havde T-shirts med enkelte store bogstaver, som dannede slagordet "USA ud af El Salvador". Politiet kom og fjernede demonstranterne.

Det store udland kaldte igen, og Susanne rejste i slutningen af 1981 sammen med Kristiina til Cuba og videre til Grenada. Her havde der været en revolution i gang siden marts 1979. De unge kvinder slog sig ned i landet og deltog i forskelligt frivilligt arbejde med bygning af fælleshuse og syede faner til pynt. Efter fire måneder rejste de videre til Trinidad, Tobago, Venezuela, Colombia, Costa Rica og Nicaragua. Efter et par måneder i Nicaragua, rejste de videre til Cuba og deltog i Nordisk Brigade. For Susannes vedkommende var det tredje gang i brigaden. Egentlig ville de have besøgt Bolivia også, men de kom desværre ikke så langt, fordi Grenada trak mere.

Da Susanne og Kristiina kom hjem, oprettede de Caribienkomiteen i 1982 sammen med andre danske Grenadavenner. Begge havde store planer med arbejdet med Grenada. Der var kontakt til Undervisningsministeriet, men så blev Kristiina gravid og rejste til Island, og Susanne begyndte på etnografistudiet på Moesgaard.

Ind imellem studierne var der plads til at være frivillig i U-landsimporten. Feltrejsen gik naturligvis til Grenada. Her slog Susanne flere fluer med et smæk. Hun arbejdede i kvindekooperativet Grenfruit, som producerede krydderier til blandt andre U-landsimporten. Her boede Karen og Susanne sammen i en længere periode. Susanne var med til at sikre, at kooperativet levede op til de krav, som blev stillet. Nåh ja, hun begyndte også på sit feltspeciale om Chango – en åndefigur fra yorubakulturen.

Senere kunne Susanne fortælle stærke historier om trance, blod fra hovedløse høns og endeløs dans omkring bålet igennem natten. En anden historie fra Grenada er, at Susanne drak rom med Maurice Bishop. Den karismatiske præsident og leder af “New Jewel Movement”. En tredje historie var mødet med Troels Kløvedal og skibet “Nordkaperen”. Men den bedste historie var, at Susanne kom hjem fra Grenada forelsket i Roy og højgravid med tvillinger. 

Da Roy første gang skulle til Danmark, inden tvillingerne blev født, blev han forsinket en dag af orkanen. Den lille familie bosatte sig i Højbjerg, og Susanne fortsatte sit store engagement for en retfærdig fordeling af verdens goder i både U-landsimporten og i Caribien-komiteen. 

Da børnene endnu var små, blev Susanne sammen med Kate hyret til at lave en undersøgelse blandt lærere og undervisere, om der var basis for at starte en organisation/skoletjeneste. Det viste undersøgelsen, at der var – og sådan blev O3V – Oplysningscenter om den 3. verden født i 1990. Senere kom Susanne til at stå i spidsen for denne organisation i omkring 20 år. 

Susanne var primus motor på at starte U-huset, et kontorfællesskab for udviklingsorganisationer og et sted for aktivister i Aarhus midtby. 

I forbindelsen med sit engagement i O3V – nu MUNDU – har Susanne bidraget til og skabt flere store flerkulturelle festivaler i Aarhus. Images of Africa i 1991, 1993 og 1996, Images of the world i 2000, Images of Asia i 2003, Images of the Middle East 2006, Eventyrfestival i 2007 og Vestafrikansk Marked foran Musikhuset i 2009. Senere blev det til Verdensspejl Festival i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2018. I forbindelse med researchen til disse festivaler har Susanne rejst i Hong Kong, Taiwan, Malaysia, Kenya og Mali.

Susanne var en stor kapacitet, som var meget vidende om, hvad der foregik i verden og især i Mellemamerika og Caribien. Hun vidste så meget, at hun i flere tilfælde blev brugt som ekspert. Der var bud efter hendes viden, både når specialestuderende skrev opgaver om den amerikanske invasion i Grenada, eller når Den Store Danske Encyclopædi skulle skrives. Susanne fik sit navn på hele 30 artikler.

Kolleger og venner beskriver Susanne som et beskedent menneske. Engageret og en græsrod og ildsjæl til fingerspidserne. Solidaritet var hendes mellemnavn. Hendes retfærdighedssans var legendarisk, og det samme var hendes fintfølende sans for andres behov. Hendes store hjælpsomhed og venlighed har sat dybe spor hos generationer af engagerede frivillige i danske organisationer. Susannes var ansvarligheden selv både som administrator for kontorfællesskabet U-huset og i alle sine øvrige hverv. 

Caribien har i alle årene været stærkest i Susannes hjerte. Hvert år mødtes medlemmerne af Caribien-komiteen til den årlige generalforsamling rundt omkring i Danmark. Altid med Susanne og Roy som en central kerne. Susanne sikrede den faglige dagsorden med sin direkte linje til ny viden. 

Susanne var også kunsthåndværker og producerede applikerede rygsække, tasker, punge, strikkede jordbær- og blåbærhuer og hæklet barnevognspynt. Altid med en smule bling og glade farver. I en periode var hun medejer af den kollektive butik “Myretuen”. I de sidste mange år var Susanne fast inventar i Ridehusets julemarked.

Susanne blev født den 7. juli 1953 og døde den 16. juni 2020. 

Æret være hendes minde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2020 - 13:16   01. jul. 2020 - 13:50

Mindeord

af Sonja Salminen, MUNDU – center for global dannelse, Aarhus