12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 7 °C

Henrik Poulsen – en af hverdagens aktivister – er død

Mindeord

Henrik Poulsen – en af hverdagens aktivister – er død

Den danske venstrefløj har mistet én af sine aktivister, som har været kendetegnet af glød, ildhu, en omfattende historisk viden og engagement.

FOTO: Privat
1 af 1

Henrik Husmer Poulsen, Nyborg, er død, 68 år gammel. Henrik Poulsen døde for nylig af en kræftsygdom, og dermed har den danske venstrefløj mistet én af sine aktivister, som har været kendetegnet af glød, ildhu, en omfattende historisk viden og et engagement, som kom til at vare det meste af et halvt århundrede.

Henrik Poulsen var én af de aktivister, som ikke satte sig selv, men sagen i forreste række.

Disse ord skrives af én, der lærte Henrik at kende i starten af 70’erne på venstrefløjen i Kolding – og som efterfølgende kun havde sporadisk kontakt med Henrik, efter at han i slutningen af samme årti flyttede til Als, hvor han blev kæreste med jordemoder Bente Torp.

I kølvandet på ungdomsoprøret var Henrik Poulsen i starten af 70’erne inspireret af anarkismen, og i Kolding begyndte han sin politiske aktivitet med at sælge den alternative avis Hovedbladet, som journalisten Jakob Ludvigsen stod bag.

Efterfølgende var Henrik én af drivkræfterne i den alternative forening ”Alle”, som favnede flere hundrede unge mennesker fra alle grene af venstrefløjen i Kolding. Foreningen lavede masser af aktiviteter i byen med alt fra Røde Mor-koncerter, et alternativt fodboldhold og arbejdede aktivt for etableringen af en bogcafé i byen. Den café blev en realitet i 1972, og Henrik Poulsen var én af hovedmændene.

Arbejdet i bogcafeen, kampen mod EF og de mange andre aktiviteter på venstrefløjen fik Henrik Poulsen til at organisere sig i DKU og efterfølgende DKP i Kolding. Henriks store organisationstalent betød også, at han stod bag etableringen af Marxistisk Oplysningsforbund, som dengang i 1973 og 74 arrangerede debat- og foredragsaftener med blandt andre Ib Nørlund, Preben Møller Hansen, Dagmar Andreasen, Hanne Reintoft og forfatteren Ditte Cederstrand. De aftener var blandt andet baggrunden for en kraftig tilgang af nye medlemmer til DKP og DKU i Kolding – og i den sammenhæng var Henrik Poulsen en helt afgørende person.

Mod slutningen af årtiet flyttede Henrik Poulsen som nævnt til Als, hvor han fik job som metalarbejder på Danfoss. Han blev senere tillidsmand for sine kolleger, og han fortsatte med stor ildhu arbejdet i DKP, Folkebevægelsen mod EF og i 80’erne i høj grad i fredsbevægelsen i det sønderjyske område. Henrik Poulsen var kendetegnet af at være aktivisten, der sjældent brugte store ord eller satte sig selv i centrum. Han fik i stedet en masse fra hånden, og han var som nævnt en mand med en fantastisk historisk viden.

I flere årtier har undertegnede kun haft sporadisk kontakt med Henrik, som for en del år siden havde den store sorg at miste sin livsledsager, Bente Torp, der ligesom Henrik også var særdeles aktiv i DKP. Bente døde af en kræftsygdom.

Efterfølgende flyttede Henrik til Nyborg. Efter at vi ikke havde set hinanden i mange år mødtes vi så pludselig en lørdag aften i januar i år i Korsgadehallen på Nørrebro. Til Dansk-Cubansk Forenings 60-års jubilæumsfest slog Henrik en klo i mig, og her kunne vi så opdatere hinanden lidt på, hvor henne i livet vi hver især var. Henrik kunne fortælle, at han stadig betragtede sig som kommunist – så vidt jeg husker dog uden medlemskab af noget parti. Jeg kunne fortælle ham, at min sympati ligger hos Enhedslisten, og således havde vi ikke fjernet os meget langt fra det fælles udgangspunkt, vi havde dengang i de tidlige 70’ere på venstrefløjen i Kolding, hvor vi mødtes.

Efterfølgende har jeg fået at vide, at Henrik også i mange sammenhænge har været særdeles rundhåndet med støtte til diverse solidaritets- og venskabsorganisationer – blandt andre Dansk-Vietnamesisk Forening og Dansk-Cubansk Forening, ligesom også denne avis har nydt godt af hans støtte.

Henrik Poulsen var én af de aktivister, som ikke satte sig selv, men sagen i forreste række. Nu er han her ikke længere, men vi, der kendte ham, mindes ham med taknemmelighed. Der er brug for nye folk af Henriks slags. For som de skriver på husmurene i Cuba: Un mundo mejor es possible – en bedre verden er mulig. For at realisere det mål skal nye generationer af aktivister være klar til at gøre en indsats. Så har Henriks indsats ikke været forgæves!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2019 - 15:55   03. jul. 2019 - 13:37

Nekrolog

af Ole Maass, Kolding