31 May 2020  

KBH: Skyfrit, 19 °C

Haakon Larsen er død

Mindeord

Haakon Larsen er død

Forhenværende overingeniør Haakon Larsen, 98 år, er død.

1 af 1

Forhenværende overingeniør Haakon Larsen, 98 år, er død.

Haakon var kendt for sin alpehue og sine meningers mod. Han voksede op ved Kalundborg og blev her inspireret af valgmenighedspræst Uffe Hansens budskab om fred og hjælpsomhed.

Sine fredskræfter lagde Haakon i Aldrig Mere Krig og FN-forbundet.

Som ung under krigen læste Haakon til bygningsingeniør. Haakon blev militærnægter lige efter, hvorpå han hjalp med genopbygningen af Frankrig og Tyskland i Fredsvenners Hjælpearbejde (nu Mellemfolkeligt Samvirke).

Haakon brugte sine gode evner til at organisere en af tidens mange fredslejre, hvor han også fandt sin kone Karen. De blev gift i 1956 og flyttede til Allerød i et hus, som Haakon selv detaljeret styrede bygningen af. Her fik parret børnene Ida, Hans og Mogens – og besøg af venner fra hele verden.

Sine fredskræfter lagde Haakon i Aldrig Mere Krig og FN-forbundet. Han tog initiativ til den daværende Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe og Fredskommissionen af 1998.

Han var også aktiv partipolitisk, det meste af livet i Det Radikale Venstre. Haakon opmuntrede gennem sin indflydelse til blandt andet at skabe statslig åbenhed om dansk våbeneksport – hvilket desværre blev mørkelagt igen for få år siden.

Partiet blev dog ”alt for glade for militæret”, syntes Haakon, hvilket tidligere minister Marianne Jelved fik at høre, da hun hilste på til hans 90-års-dag.

Haakon fandt sig en god arbejdsplads i entreprenørbranchen. Han var flest år hos Larsen & Nielsen, men var også i tresserne med til at stifte IBYCO Betonelementer. Han kom tilbage til Larsen & Nielsen som overingeniør og som en afholdt chef.

Haakon nåede at nyde sit otium i mange år sammen med Karen i huset i Allerød, fortsat fredsaktive og på mange rejser.

Haakon Larsen døde den 26. april, og begravelsen har fundet sted.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. maj. 2020 - 12:43   07. maj. 2020 - 12:56

Mindeord

af Tom Vilmer Paamand, formand for Aldrig Mere Krig