14 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 2 °C

Malerforbundet slikker sår efter OK17 og OK18

Debat af beretning

Malerforbundet slikker sår efter OK17 og OK18

Debatten af forbundsledelsens beretning på Malerforbundets kongres afslører, at der stadig er skår, der skal klinkes efter de seneste to overenskomstforløb.

Fredag replicerede forbundsformand Kresten Vendelboe på bemærkningerne til beretningen. Beretningen blev senere stemt hjem med stort flertal.
FOTO: Jesper Balleby
1 af 1

Fredag formiddag efter en kort replicering fra forbundsformand Kresten Vendelboe blev beretningen vedtaget med stort flertal af de 98 delegerede på den igangværende kongres i Malerforbundet.

Jeg håber, vi når at gennemanalysere det resultat, vi har forhandlet hjem, inden vi går ud og anbefaler noget.
Jimi Pedersen, Storkøbenhavn

Selve debatten fandt sted torsdag, hvor flere af de delegerede kommenterede på de to seneste overenskomstforhandlinger: de private i 2017 og forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. Her er alle enige om, at forbundet fik nogle skrammer, og debatten antydede, at de skrammer tydeligvis stadig er ved at blive lægt.

– Vi hørte igen og igen, at mestrene kom med modsvar. Så derfor var det et godt resultat, vi fik hjem. Hvis der ikke skal mere til. Ja, så frygter jeg de kommende overenskomsforhandlinger, sagde Jimi Pedersen fra Storkøbenhavn.

Kan kun blive bedre

Han fandt det besynderligt, at forbundet var gået ud i en ja-kampagne sammen med andre ja forbund og ikke lod nej-sigerne komme til orde. Han ser frem til, at forbundet lever op til løfterne om en åben og inddragende debat om de fremtidige overenskomstforhandlinger.

– Mit håb for den næste overenskomstforhandling er, at vi når at gennemanalysere det resultat, vi har forhandlet hjem, inden vi går ud og anbefaler noget. Og at den information, vi udsender til medlemmerne, er på lige fod, lød det fra formanden for Malernes Fagforening i Storkøbenhavn.

Gert Moos Christensen, ligeledes delegeret fra Storkøbenhavn, var under OK17 tillidsrepræsentant for godt 50 malersvende og lærlinge:

– Mine folk kunne ikke genkende sig selv i det resultat, forbundet var kommet hjem med. Respekt for at I kom ud i afdelingerne. Vi troede det var for at lytte, men I brugte tiden på at fortælle os, at vi havde misforstået det hele, og at det var en fantastisk aftale, I havde hevet i land. Men vi forstod aftalen til fulde - den var for dårlig.

Blokeret på Facebook

Gerd Moos Christensen havde blandet sig flittigt i debatten om overenskomstresultatet og oplevet, at hun ligefrem blev udsat for censur fra forbundets side, fortalte hun fra talerstolen.

>>LÆS OGSÅ: Malerforbundets kongres skudt i gang

Som reaktion på overenskomstforliget opstod der en nej-kampagne. Den benyttede det velkendte logo med en grøn OK-mand, men havde valgt at vende mundvigende nedad. Gerd Moos Chistensen havde som andre medlemmer af Malerforbundet og fagligt aktive, der støttede nej-kampagnen, sat den "sure" OK-mand på sin Facebook-profil, hvilket førte til, at hun blev blokeret på forbundets Facebook-side.

Malerforbundet har blot omkring 100 medlemmer ansat indenfor det offentlige, og Jonas Andersen, der er nyvalgt fællestilidsrepræsentant for teknikere og håndværkere på Bornholms Hospital, kom ind på forårets overenskomstforhandlinger.

Ret til at stemme

Det havde været en fantastisk oplevelse at stå skulder ved skulder med samtlige offentlige faggrupper. Alligevel er der ting, som forbundet kan gøre bedre.

– Der er flere kolleger og medlemmer, der føler, at de har fået større hjælp fra de andre håndværkerforbund end af deres eget. Det, synes jeg, er meget ærgerligt, da det jo netop er her, fagforeningen skal være synlig, sagde Jonas Andersen fra talerstolen.

Han kritiserede, at overenskomstresultatet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner ikke bliver sendt til afstemning blandt medlemmerne:

– Jeg er helt enig i, at det var et super resultat, der kom ud af de offentlige forhandlinger, men det er svært at få folk til at kæmpe og slås for noget, når det alligevel bliver besluttet hen over hovedet på én.

Jonas Andersen sluttede med at anbefale hovedbestyrelsen, at man fremover lader de offentligt ansatte medlemmer stemme - også selvom de kun er en lille gruppe i forbundet.

Det bliver bedre

Kresten Vendelboe lovede da også, at det bliver anderledes frem over - konkret når de næste forhandlinger går i gang i 2020:

– Vi skal ændre på formen i vores forberedelser, på forløbet omkring forhandlingerne og sidst men ikke mindst, hvordan resultatet efterfølgende bliver præsenteret. Kodeordene for forberedelserne frem mod OK20 må være dialog og forventningsafstemning.

Forbundet planlægger en konference om OK20 i sensommeren/efteråret 2019. Dertil planlægger daglige ledelse at tage rundt på medlemsmøder i hele landet. Formålet er at opnå et malerforbund, hvor det politiske system er i "synk med medlemmerne.

Formandsvalg

Debbaten om beretningen var livlig og og ud over overenskomsterne kom de delegerede også ind på spørgsmål som lønsikring, organisering, udenlandsk arbejdskraft, arbejdsmiljø og demokratiet i forbundet.

Lørdag - på kongressens sidste dag - står der valg på programmet, herunder valg af forbundsformand.

Kresten Vendelboe genopstiller, men bliver udfordret af Anne Mette Markussen, der er formand for Malernes Fagforening Fyn-Jyllandsyd.

>>LÆS OGSÅ: Historisk kampvalg om formandsposten på maler-kongres

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. okt. 2018 - 10:25   14. okt. 2018 - 18:56

noc@arbejderen.dk