Enig. Og alle hagler ned over Trump, også fordi det er politisk korrekt.
Modsat var krigshøgen, Biden, besynderligt nok fredet. Således Ingen kritik af Biden´s decideret EU-støttende krigseskalation mod Rusland. Og ikke utænkeligt at vi pt. kunne have været i krig mod Rusland, hvis Bidens demokratiske krigshøge i stedet for Trump var fortsat.
I disse dage er en lang række af verdens ledere og topdiplomater samlet i New York City til FN’s Generalforsamling. Dog har der i år været nogle ret markante fravær, når der skal holdes taler og stemmes om resolutioner i FN-bygningen.
Den iranske delegation er for eksempel voldsomt begrænset, både i forhold til, hvem der har fået lov til at komme til New York, samt hvordan de må bevæge sig rundt i byen. De har også fået restriktioner på, hvilke varer de må købe i byen, imens de er til generalforsamlingen.
Værre er behandlingen af den palæstinensiske delegation, de er slet og ret blevet nægtet visum og får derfor slet ikke mulighed for at deltage.
Palæstina har en såkaldt “observatørstatus” i FN og er derfor ikke et fuldbyrdet medlem. Dog har de ret til at være med til generalforsamlingen, men ikke med stemmeret. Derfor burde USA – i deres rolle som værtsland – have givet de nødvendige visa og tilladt den palæstinensiske delegation at deltage.
Og det er hele kernen i de her sager. USA lever ikke op til deres forpligtigelser som vært for FN.
Under den såkaldte “headquarters agreement”, har USA som det land, hvor FN-bygningen ligger, skrevet under på, at de vil udstede visum til alle, som skal deltage i FN-arbejdet, uanset USA’s eget forhold til det pågældende land.
USA er altså fuldstændigt ligeglad med internationale organisationer og FN-pagten. Det er en skræmmende udvikling, da det kun leder til, at verdens stormagter kan dominere og bestemme, hvad de vil, uden nogen institutioner til at udfordre dem.
Det har også været under den aftale, at ledere som Hugo Chávez og Fidel Castro tidligere har kunnet deltage og tale ved generalforsamlingen – på trods af deres ellers anspændte forhold til USA.
Men det princip har Trump og hans regering sat fuldstændig over styr. De udnytter den status, New York har som værtsby, til at fremme deres egne geopolitiske interesser.
Ved at begrænse Iran og udelukke Palæstina bruger USA FN-systemet fuldstændig imod dets ånd. FN burde være den instans, hvor lande fra hele verden kan mødes og forsøge at tale om de problemer, som rammer os alle.
Det er ikke for at sige, at FN er en perfekt institution, der er mange problemer med, hvordan beslutninger føres ud i livet. Men princippet om, at alle lande skal kunne tale sammen og bedrive diplomati frem for blot at gå i krig med hinanden, er et princip, som stadig er værd at kæmpe for.
Det mener USA tydeligvis ikke. Under Trumps tale til generalforsamlingen opfordrede han alle verdens lande til at træde ud af Den Internationale Straffedomstol, som han kaldte “en ond gruppe mennesker”.
USA er altså fuldstændigt ligeglad med internationale organisationer og FN-pagten. Det er en skræmmende udvikling, da det kun leder til, at verdens stormagter kan dominere og bestemme, hvad de vil, uden nogen institutioner til at udfordre dem.
Det er nok egentlig også det, som Trump i sidste ende ønsker. En verden, hvor USA kan gøre, som de vil. Men for alle os andre ville den udvikling være katastrofal. Derfor må og skal USA’s ageren i forhold til FN møde modstand.
FN er ikke løsningen på alt, men det er en bedre ramme end “magt har ret”-mentaliteten fra USA, som i disse år kun tager mere og mere til.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
