14 Jul 2020  

KBH: Overskyet, 18 °C

Storkapitalens solidaritet i EU

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 28. maj, 2020, 15:02:02

Storkapitalens solidaritet i EU

EU har spillet fuldstændig fallit under coronakrisen. Da sundhedskrisen i medlemslandene var på sit højeste, bidrog EU hverken med værnemidler, testudstyr eller respiratorer. Da de hårdest ramte lande bad om hjælp, fik de en sludder for en sladder og måtte sejle deres egen sø. Det fik naturligvis modstanden mod EU til at vokse, ikke mindst i Italien.

Nu har EU-kommissionen fundet ordet solidaritet frem. En historisk stor hjælpepakke på 5.600 milliarder kroner er lagt på forhandlingsbordet. Kommissionen vil fordele hovedparten til medlemslandene uden krav om tilbagebetaling. Kun 1.700 milliarder vil blive givet til medlemslandene som lån.

Den danske regering er imod Kommissionens udspil, som Tyskland og Frankrig står bag. Det skyldes blandt andet, at regeringen kræver al hjælp udbetalt som lån.

Den danske regering har også benyttet lejligheden til at stille krav til medlemslandenes økonomiske politik som betingelse for at modtage lånepakker. Regeringen har ikke reserveret sig over for de føderalistiske træk i planen – som er dens grundlæggende indhold. 

EU har en historie med denne type hjælpepakker. Under finanskrisen fik blandt andre Grækenland hjælpepakker, som aldrig kom befolkningerne til gode. Opgørelser viste, at det først og fremmest var finanskapitalen – og ikke mindst de tyske banker – der tjente milliarder på pakkerne.

Som betingelse for at modtage lån fra EU blev modtagerlandene tvunget til omfattende privatiseringer og nedskæringer af velfærdsydelser, som har haft katastrofale konsekvenser for millioner af arbejdere i landene.

Samtidigt har Kommissionen presset på for nedskæringer i alle EU-landene. Ikke mindre end 63 gange anbefalede man at beskære sundhedsbudgetterne siden finanskrisen. Konsekvenserne så vi tydeligt, da medlemslandene blev ramt af corona.

 Med hjælpepakken vil Kommissionen komme storkapitalen til undsætning.

EU er i en dyb krise efter brexit og corona. Kommissionen vil optage et fælles lån, hvor alle medlemslandene hæfter fælles, og pengene fordeles af EU. Samtidigt vil Kommissionen sikre tilbagebetalingen af lånene, ved at man giver EU bemyndigelse til at opkræve skat og afgifter i medlemslandene. Det vil binde medlemslandene til en fælles finanspolitik. Det er et skridt i en føderalistisk retning – hen mod den stadigt tættere Union, som EU har traktatfæstet.

Når Kommissionen taler om solidaritet, betyder det solidaritet mellem storkapitalen i EU, ikke solidaritet med almindelige arbejdere. Med hjælpepakken vil man forsøge at komme storkapitalen til undsætning og kickstarte økonomien.

Det er også værd at notere, at Kommissionen har fremlagt forslag til et historisk stort budget for EU. Penge der heller ikke er planlagt skal komme almindelige mennesker til gode, men trække EU ud af dens krise efter corona og brexit.

Ifølge lækkede dokumenter fra EU, som har været omtalt i Frankfurter Allgemeine Zeitung, barsles der ligeledes med en plan om, at alle medlemslandene skal have indført euro, senest i 2025. Også det vil få alvorlige konsekvenser for Danmark.

For kapitalen i ind- og udland er fokus for længst væk fra kampen mod corona. Speederen er trådt i bund for at sikre en såkaldt normalisering. En proces hvor opgøret om, hvem der skal betale regningen for sundhedskrisen, for alvor vil blive foldet ud. 

For Kommissionen betyder normalisering milliarder til monopolerne, nye regninger til almindelige arbejdere, voksende arbejdsløshed, færre rettigheder og en ny runde med angreb på den nationale selvbestemmelse. Som altid hen over hovedet på befolkningerne i medlemslandene.

Nyeste artikler

Indland
13. jul. 2020 - 14:09
Uber betaler bøde på 25 millioner kronerDet hollandske selskab Uber betaler nu en bøde på 25 millioner kroner for at have overtrådt adskillige paragraffer i den danske taxalov.
13. julUber betaler bøde på 25 millioner kro...
Udland
11. jul. 2020 - 15:00
Imperialismen i den antropocæne tidsalderMan kan ikke forholde sig realistisk til vor planets problemer uden at forholde sig til det imperialistiske verdenssystem, den globaliserede kapitalisme. Det rejser i dag spørgsmålet om imperialismen i den antropocæne tidsalder.
11. julImperialismen i den antropocæne tidsa...
Idekamp
11. jul. 2020 - 15:00
Kapitalen har en plan – en klimaplanMed DI's plan rulles det store grønne røgtæppe ud: Et grønt og mere bæredygtigt Danmark, hvor grøn eksport giver stigende velstand til alle, og hvor BNP vokser med hele 20 procent frem til 2030, skriver Anders Bjerre Mikkelsen.
11. julKapitalen har en plan – en klimaplan
Idekamp
11. jul. 2020 - 15:00
Antikapitalistisk politik i en covid-19-tidMed covid-19 er grundlaget dannet for et altomfattende sammenbrud lige i hjertet af den form for forbrugerisme, som er dominerende i de fleste rige lande.
11. julAntikapitalistisk politik i en covid-...
Historie
11. jul. 2020 - 15:00
Lenin var med til at ændre historienI år er det 150 år siden, Lenin blev født i den russiske by Simbirsk. Han indså som ganske ung, at omvæltninger i samfundet kun kan ske gennem arbejdernes og bøndernes revolutionære kamp. Dette blev bestemmende for hele hans liv.
11. julLenin var med til at ændre historien
Arbejderen
11. jul. 2020 - 15:00
Nyt nummer: Os og planetenDe eskalerende klimaforandringer og covid-19-pandemien er på hver deres måde eksempler på ubalancen i forholdet mellem menneske og natur. Det er temaet for det nye nummer af Magasinet Arbejderen.
11. julNyt nummer: Os og planeten
Indland
10. jul. 2020 - 11:47
Kampen mod Baltic Pipe-gasledning optrappes Aktivister blokerer byggeplads, vrede landmænd gør klar til retssag, og Danmarks Naturfredningsforening og DTU skriver advarsler om iltsvind. Baltic Pipe-rørledningen er under angreb fra mange fronter.
10. julKampen mod Baltic Pipe-gasledning opt...

< jul 2020 >

16
16. jul. 2020 - 17:00 til 18:00
23
23. jul. 2020 - 17:00 til 18:00
30
30. jul. 2020 - 17:00 til 18:00

< aug 2020 >

06
06. aug. 2020 - 17:00 til 18:00