31 May 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Stop sanktionerne – styrk solidariteten

SENESTE LEDERE

fre. 29. maj - 2020
tor. 28. maj - 2020
ons. 27. maj - 2020
fre. 15. maj - 2020
tor. 14. maj - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 02. april, 2020, 12:09:08

Stop sanktionerne – styrk solidariteten

Coronapandemien har ramt alle lande rundt på kloden med stor kraft. I de fleste lande er udbredelsen af sygdommen langtfra toppet. 

Der er et indlysende behov for international solidaritet. De fattigste lande har et indlysende behov for hjælp, men et sådant arbejde er dårligt nok startet.

Der er behov for et globalt samarbejde for at udvikle en vaccine, men det sker ikke, fordi medicinindustrien ejes af globale monopoler, der arbejder for deres aktionærer og ikke for menneskehedens behov.

Det samme gælder testudstyr, værnemidler og meget mere, som ikke længere produceres i de enkelte lande. I dag er det markedskræfterne, der afgør, hvor denne form for udstyr ender. Konsekvenserne for klodens fattige lande er frygtindgydende.

Den danske regering må kæmpe for, at de økonomiske sanktioner mod USA's modstandere afskaffes under coronakrisen.

Men der er 39 lande rundt på kloden, som er særligt hårdt ramt. Det er de lande, som er udsat for økonomiske sanktioner, der har til formål at tvinge landene økonomisk i knæ, fordi de på den ene eller anden måde nægter at efterleve USA's politiske diktater.

Iran er et af de lande, som er hårdest ramt af corona. Men Iran er også et af de lande, som USA har strammet blokaden aller hårdest overfor. Dødstallet stiger dramatisk, også blandt landets sundhedspersonale. Alligevel strammede USA sanktionerne mod landet efter coronakrisens udbrud.

USA har ligeledes brugt sin kontrol over IMF til at forhindre, at et land som Venezuela kunne få et lån til at bekæmpe coronasmitten.

>> LÆS OGSÅ: USA's sanktioner øger antallet af dødsfald under coronakrisen

Corona har ramt alle lande, og pandemien kan ikke nedkæmpes i et enkelt land. Alle er afhængige af, at det sker globalt, for at forhindre at pandemien genopblusser. Også derfor må den internationale solidaritet optrappes.

I USA har Trump overladt store dele af befolkningen uden nogen form for beskyttelse og lægehjælp. Og Trump har nægtet at afskaffe eller lempe sanktionerne, i det mindste så længe coronapandemien raser. Det kan få katastrofale konsekvenser.

>> LÆS OGSÅ: Ngo'er forudser corona-katastrofe blandt flygtninge og fattige

I andre lande handler myndighederne mere solidarisk. Det sanktionsramte Cuba har sendt sundhedspersonale til mange lande, herunder Italien. Kina og Rusland har sendt store hjælpepakker til rigtigt mange lande, herunder til USA, på trods af at Trump har indført økonomiske sanktioner mod begge lande og benytter enhver anledning til at lægge landene og deres regeringer for had.

Danmark har sendt økonomisk hjælp til flere lande. Det er positivt, når vi ikke kan hjælpe med værnemidler og ikke prioriterer at sende sundhedspersonale til de hårdest ramte områder som Italien og Spanien.

Men nu er det tiden, at den danske regering også støtter kravet om, at de økonomiske sanktioner afskaffes under coronakrisen, på trods af at de er igangsat af USA.

FN's generalsekretær, regeringer og personligheder, NGO'er og mange, mange andre over hele kloden har i ugevis – på forskellig måde – peget på, at disse sanktioner må stoppes eller suspenderes.

Det er en meget bred humanistisk bevægelse, som fortsat udvikler sig. Desværre er det ikke nyheder, der finder vej til andre danske medier end Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: FN-top: Ophæv sanktioner mod Iran, Cuba og Venezuela under coronakrisen

Nyeste artikler

Indland
29. maj. 2020 - 13:17
Den nazistiske bombemager fra HundestedTopnazist kortlagde LGBT-miljø, mens han byggede bombe og skydevåben. De danske nazister fra NMR har vist sig parate til at overtage den svenske moderorganisations drabelige metoder.
29. majDen nazistiske bombemager fra Hundest...
Idekamp
29. maj. 2020 - 13:04
Bag om uroen i Minneapolis: "Oprør er berettigede"Den sorte George Floyd fra Minneapolis blev mandag dræbt af en hvid politibetjent – kvalt af et knæ mod struben. Oprøret, der breder sig, er et udtryk for en opsparet frustration overfor fattigdom, racisme, bolignød – overfor selve kapitalismen, skriver Monica Moorehead fra det kommunistiske parti Workers World Party i USA den 28. maj.
29. majBag om uroen i Minneapolis: "Opr...
Kultur
29. maj. 2020 - 12:45
Martin Andersen Nexø får en plads opkaldt efter sigFra anden pinsedag kan man se et skilt på Christianshavn med Martin Andersen Nexøs Plads. Initiativet til pladsen er kommet fra forfatterens familie og Martin Andersen Nexø Fonden.
29. majMartin Andersen Nexø får en plads opk...
Idekamp
29. maj. 2020 - 11:21
En ringe tak til coronahelteneSammenbrud i forhandlingerne skyldes regeringens manglende lydhørhed for de faktiske vilkår i sundhedsvæsenet, påpeger Else Kayser, regionsmedlem for Enhedslisten i Region Midtjylland.
29. majEn ringe tak til coronaheltene
Fagligt
29. maj. 2020 - 08:57
5,4 milliarder kroner til virksomheder med lærlinge Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er blevet enige om at belønne virksomheder med lærlinge og dem, der indgår nye uddannelsesaftaler. Til efteråret mødes parterne for at sikre en langsigtet løsning på uddannelsen af faglærte og manglen på praktikpladser.
29. maj5,4 milliarder kroner til virksomhede...
Fagligt
29. maj. 2020 - 05:21
Arbejdstilsynet har givet fem tandklinikker strakspåbudSiden tandlægerne fik lov til igen at tage imod kunder, har HK Privat oplevet store problemer med brud på myndighedernes regler for hygiejne og sikkerhed. 26 klinikker er anmeldt til AT, der ikke har besøgt alle, men udsted fem påbud.
29. majArbejdstilsynet har givet fem tandkli...
Indland
28. maj. 2020 - 16:23
Kommuner og fagforeninger kræver budgetlov suspenderet Aalborg, Albertslund og Horsens Kommune mener, at budgetloven skal suspenderes i 2021. Det sammen mener en række fagforeninger, der gik på gaden torsdag.
28. majKommuner og fagforeninger kræver budg...

< jun 2020 >

04
04. jun. 2020 - 17:00 til 18:00
05
05. jun. 2020 - 08:00 til 18:00
09
09. jun. 2020 - 19:30 til 21:00
11
11. jun. 2020 - 10:00 til 14. jun. 2020 - 23:00