07 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Stop de sorte investeringer

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 03. februar, 2020, 15:16:12

Stop de sorte investeringer

Danske pensions- og bankkunders penge er igen med til at forværre klimakrisen og ødelægge lokalmiljøet og livsgrundlaget for lokalbefolkningen i et af verdens fattigste lande.

Det fremgår af en spritny rapport fra ngo'en Global Aktion. Rapporten viser, at en lang række pensionsselskaber og banker har investeringer i energigiganter som Total, ExxonMobil, Eni og Anadarko Petroleum. Alle selskaber som er involveret i et gasprojekt i Cabo Delgado-provinsen i det nordlige Mozambique.

I området, som Global Aktion vurderer står på borgerkrigens rand, er disse store selskaber lige nu i gang med at udbygge den fossile infrastruktur til at kunne udnytte de cirka 2.428 milliarder kubikmeter gas, man regner med at finde ud for kysten.

Ifølge rapporten fra Global Aktion medfører projektet voldsomme krænkelser af menneskerettighederne – med tvangsfjernelser og drab på civile. Krænkelser som de danske investorer altså står med et medansvar for. Som om det ikke var nok, har projekterne potentiale til at øge Mozambiques samlede drivhusudledninger med op til 14 procent.

Ifølge Global Aktion er i alt 16 danske pensionskasser og fem danske banker via deres investeringer involveret i projektet. Blandt de danske investorer er:

  • ATP
  • Industriens Pension
  • Lærernes Pension
  • Pædagogernes Pension
  • Danske Bank
  • Jyske Bank
  • Nordea
  • Nykredit

Det er langtfra første gang, at danske pensionskasser og banker tages med investeringer i kulsorte projekter. Tilbage i 2017 viste en undersøgelse fra det undersøgende medie Danwatch, at tre af de danske pensionsselskaber, som også går igen på listen ovenfor – PFA Pension, PKA og Industriens Pension – havde investeret tilsammen 395 millioner kroner i virksomhederne bag den kontroversielle olierørledning Dakota Access Pipeline i USA.

Også statens eget EKF Danmarks Eksportkredit var mellem 2013 og 2017 indblandet i en kontroversiel kobbermine i Armenien, som havde enorme konsekvenser for det omkringliggende samfund. Flere hundrede hektar oprindelig skov med et væld af truede dyrearter i den tidligere naturskønne region blev fældet og floder forurenet.

I forbindelse med udgivelsen af rapporten om investeringseventyret i Mozambique har Global Aktion i disse dage besøg af Ilham Rawoot, som er kampagneleder i organisationen Justiça Ambiental i Mozambique. Han er i Danmark for at mødes med en række danske pensionskasser og banker for at bede dem standse deres investeringer.

Lokalbefolkningen i Mozambique fortjener danske arbejderes solidaritet, og man kan håbe, at kunderne i disse selskaber vil bakke op om de lokales krav og kræve de sorte investeringer stoppet. Det kan begrænse det danske medansvar i dette ene tilfælde.

Men kapitalisterne vil altid investere deres penge der, hvor de hurtigst vokser til en større sum – uden skelen til menneskerettighedskrænkelser, krige og naturkatastrofer.

En ende på griskheden og ligegyldigheden overfor konsekvenserne af den endeløse profitmaksimering når vi først, når vi tager livtag med selve det kapitalistiske system. Verdens ve og vel er for vigtigt til at overlade til et system, der sætter profitten før fællesskabet.

Nyeste artikler

Indland
07. apr. 2020 - 16:27
Forbes liste over superrige afslører otte danske dollarmilliardærerDet amerikanske Forbes Magazine har netop publiceret deres liste over verdens dollarmilliardærer. På listen findes syv danskere, og så er Jeff Bezos igen, igen, igen at finde på toppen af listen.
07. aprForbes liste over superrige afslører...
Indland
07. apr. 2020 - 13:56
Fagfolk kritiserer regeringens coronaindsats overfor hjemløse migranterRegeringen vil sende coronasmittede migranter uden lovligt ophold hjem efter endt behandling. Det betyder, at syge migranter ikke vil lade sig teste og isolere, mener Rådet for Socialt Udsatte og Gadejuristen.
07. aprFagfolk kritiserer regeringens corona...
Indland
07. apr. 2020 - 12:26
Eksperter kigger tilbage på en måneds corona-nødloveI coronabekæmpelsens navn er en række rettigheder på rekordtid blevet sat ud af kraft. Det er sket via hastelovgivning, og uden at menneskeretsorganisationer og juraeksperter er blevet hørt. Sammen med eksperter tager vi et dyk ned i coronakrisens nødlove.
07. aprEksperter kigger tilbage på en måneds...
Fagligt
07. apr. 2020 - 11:30
Fagforeninger kritiserer sikkerheden på sygehusbyggeri i GødstrupAdgang til håndvask og håndsprit på det gigantiske sygehusprojekt er under al kritik, lyder det fra lokale fagforeninger, der kæmper for at mindske risikoen for coronasmitte blandt 500 håndværkere fra ind- og udland.
07. aprFagforeninger kritiserer sikkerheden...
Idekamp
07. apr. 2020 - 09:55
Gensidig forsørgelseHvorfor betragtes et ægtepar på folkepension ikke som to selvstændige mennesker angående skat og sociale ydelser, spørger Kurt A. Nissen.
07. aprGensidig forsørgelse
Indland
06. apr. 2020 - 15:25
Et stærkt offentligt sundhedsvæsen er afgørende under coronakrisenPå rekordtid har de danske sygehuse omstillet sig til at kunne takle coronaepidemien. At vi har et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle er en kæmpe fordel i den aktuelle krise, mener ansatte fra top til bund i sundhedsvæsenet.
06. aprEt stærkt offentligt sundhedsvæsen er...
Teori
06. apr. 2020 - 13:31
Epidemier er ikke blot en del af vores kultur – de skabes af vores kulturVirus muterer konstant. Men det er mennesker og deres handlinger, der afgør, om de bliver livstruende. Derfor er pandemier som covid-19 tæt forbundne med den måde, som mennesker lever og organiserer deres økonomiske liv. Og derfor kan de heller ikke vurderes løsrevet fra den kapitalistiske produktionsmåde, der er fremherskende over det meste af kloden.
06. aprEpidemier er ikke blot en del af vore...