18 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

Støt op om retssagerne om ghettoloven

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 16. september, 2020, 15:00:55

Støt op om retssagerne om ghettoloven

Det har ikke skabt mange store overskrifter, at den første retssag om den såkaldte ghettolov startede i Retten i Helsingør i mandags.

Sagen er ellers på alle måder interessant, da den udfordrer grundlaget for hele ghettolovgivningen, der som bekendt har opbakning fra både den nuværende og den tidligere regering samt SF og Dansk Folkeparti. Alt efter sagens udfald kan den få betydning for samtlige udviklingsplaner for de såkaldte hårde ghettoområder.

De etniske minoriteter bruges som rambuk af politikerne til at smadre den almene boligsektor og gennemføre en omfattende privatisering.

I den konkrete sag har boligselskabet Boliggården, der administrerer det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør, opsagt 96 lejemål med henvisning til ghettolovgivningen. En del af beboerne har valgt at protestere over opsigelserne, så nu går boligselskabet rettens vej for at smide beboerne ud.

>> LÆS OGSÅ: Første retssag om ghettoloven er i gang

Og der er flere retssager på vej. En gruppe beboere i Mjølnerparken i København har stævnet Transport- og Boligministeriet. Som konsekvens af ghettolovgivningen skal halvdelen af boligerne i Mjølnerparken sælges, og dermed står 228 familier til at blive smidt ud af deres hjem.

Samtidig er nu to sager bragt for Ligebehandlingsnævnet. Institut for Menneskerettigheder har klaget over den føromtalte Boliggården, og 100 beboere i Vollsmose har klaget over, at deres lejligheder skal rives ned.

I alle sagerne handler det om de såkaldte ghettokriterier. Et udsat boligområde bliver nemlig først til et "ghettoområde", når andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Det er diskrimination sat i system.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet

Både FN, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at ghettolovgivningen er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne. Det samme har flere juridiske eksperter. Men politikerne ryster ikke på hænderne – omend der er sket noget med retorikken.

Da ghettolovene blev vedtaget, skete det angiveligt for at tage et opgør med "parallelsamfund" – et begreb der, som flere eksperter har påpeget, slet ikke kan defineres, men udelukkende er et politisk begreb. Boligminister Kaare Dybvad er nu gået over til at tale om, at regeringen ønsker sig "blandede boligområder". Mærkværdigvis er det kun et mål, som forfølges i de almene boligområder og ikke i rigmandsghettoerne. 

Samtidig er situationen den, at det faktisk går fremad i de udsatte boligområder, hvad angår arbejde og uddannelse. Det viser Transport- og Boligministeriets "Redegørelse om Parallelsamfund", der blev offentliggjort sidst i juni. I 43 af 45 boligområder er der kommet flere i arbejde. Og i 36 af 45 boligområder har flere beboere nu en uddannelse ud over en grunduddannelse.

Der er altså masser af initiativer, der kan tages for at hjælpe beboere med arbejde og uddannelse, uden at man begynder at smide mennesker ud af deres hjem.

Men politikerne ønsker at signalere hårdhed. Og nogle af dem ønsker også at ødelægge den almene boligsektor, som Liberal Alliances Ole Birk Olesen tydeligt har givet udtryk for. 

>> LÆS OGSÅ: Sandheden om "ghettoloven"

De etniske minoriteter bruges som rambuk af politikerne til at smadre den almene boligsektor og gennemføre en omfattende privatisering. Derfor er ghettolovgivningen et angreb på alle beboere i den almene boligsektor. Derfor bør vi støtte op om de retssager, som bliver gennemført i den kommende tid.

Nyeste artikler

Idekamp
18. sep. 2020 - 10:27
Salg af HorsevængetHvordan kan man dog lægge en sag frem for byrådet, som ikke er ordentligt belyst? spørger Tue Tortzen.
18. sepSalg af Horsevænget
Historie
18. sep. 2020 - 07:00
En tidlig diskussion om borgfred og klassekampFra 1887 til 1893 foregik en diskussion i den tidlige danske arbejderbevægelse om vejen frem. Hvor meget skulle der satses på reformer, og hvad var målet? En ny afhandling samler en række historiske kilder om emnet.
18. sepEn tidlig diskussion om borgfred og k...
Fagligt
18. sep. 2020 - 06:24
Byggefag vil forhindre udenlandske firmaer i at rende fra løn- og erstatningskravByggefagenes Samvirke opfordrer politikerne til at give Arbejdstilsynet flere muligheder for at undersøge, om mistænkelige udenlandske firmaer har reel aktivitet i hjemlandet. Det vil hjælpe både fagforeningerne, danske firmaer og staten.
18. sepByggefag vil forhindre udenlandske fi...
Fagligt
17. sep. 2020 - 14:00
Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktoberEU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nu bebudet, at Kommissionen i næste måned vil fremlægge et forslag til en lovbestemt mindsteløn for hele EU. Det vil true den danske model, påpeger både fagbevægelse og arbejdsgivere.
17. sepDirektiv om EU-mindsteløn på vej til...
Indland
17. sep. 2020 - 13:27
Regeringens klimaaftale med Aalborg Portland møder skarp kritikRådet for Grøn Omstilling og interesseorganisationen for landets små og mellemstore virksomheder kritiserer samarbejdsaftalen med Aalborg Portland for at give virksomheden særbehandling og spænde ben for nødvendige klimatiltag.
17. sepRegeringens klimaaftale med Aalborg P...
Indland
17. sep. 2020 - 13:23
Mange kommuner overvejer at spare på rengøringFOA retter en skarp kritik af landets kommuner for at spare på rengøringen, på trods af at det er et af de vigtigste våben i kampen mod corona.
17. sepMange kommuner overvejer at spare på...
Idekamp
17. sep. 2020 - 12:59
Uhørte arbejdstider og uden overenskomst på Femern-forbindelsenSocial dumping og dårlige arbejdsvilkår hører ikke hjemme i Danmark. Den slags skal stoppes, skriver Christian Juhl.
17. sepUhørte arbejdstider og uden overensko...

< sep 2020 >

18
18. sep. 2020 - 18:00 til 22:00
19
19. sep. 2020 (Hele dagen)
22
22. sep. 2020 - 08:00 til 10:00