24 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Støt Julian Assange

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 04. januar, 2021, 15:15:05

Støt Julian Assange

Året startede med en god nyhed.

Storbritannien vil ikke udlevere Julian Assange til USA, der ønsker at retsforfølge WikiLeaks' grundlægger for at offentliggøre hemmelige dokumenter om landets krigsforbrydelser.

Kampen for ytrings- og pressefrihed vandt en sejr mandag, men slaget er langtfra slut.

For ti år siden sikrede Assange, at omkring 250.000 hemmelige dokumenter kom for dagens lys. Dokumenterne viste en lang række brud på menneskerettigheder, blandt andet tortur i Afghanistan og Irak, mishandling af fanger på Guantánamo-basen og hemmelige droneangreb i Yemen.

USA truer derfor Assange med 18 anklager, der kan give op til 175 års fængsel ...

Men den britiske domstol nægtede mandag at udlevere Assange under henvisning til hans mentale og fysiske helbred og risikoen for, at han begår selvmord i det topsikrede fængsel, han er udset til at sidde i. Det er godt, at Assange ikke bliver udleveret i denne omgang. Det er til gengæld alarmerende, at retten ikke finder det problematisk at udlevere australieren, når man ser bort fra helbredet.

USA har gennem 10 år lagt op til en politisk retssag, der skal straffe ham for at have gjort verden opmærksom på en række krigsforbrydelser.

Det er et anslag mod ytringsfriheden og vores allesammens demokratiske rettigheder. Men mange af de såkaldte forkæmpere for ytringsfrihed, der ynder at håne muslimer, er pinligt tavse, når Danmarks NATO-allierede vil dømme en mand til 175 års fængsel for at udøve undersøgende journalistik.

"Den frie verden" burde støtte samlet op om Assange – men det er ikke sket.

FN's særlige rapportør for tortur har flere gange kritiseret, at Assanges basale retssikkerhed er blevet krænket i løbet af fængslingen og sagen mod informationsaktivisten.

Han har også kritiseret, at australieren har været udsat for langvarig psykisk tortur i fængslet og "belastende former for grusom, umenneskelig og ydmygende behandling". Det samme mente 60 læger, der udsendte en appel for at redde Assange i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Det har de fleste danske medier ladet passere i fuldkommen tavshed.

USA ønsker ikke blot at knække Julian Assange. Man vil knække og skræmme enhver, der prøver at afsløre landets fortsatte krigsforbrydelser. Det rammer ikke kun aktivister, men også traditionelle medier.

Det burde selvsagt være USA’s skiftende regeringer, der var på anklagebænken, ikke Assange.

Kampen for ytrings- og pressefrihed vandt en sejr mandag, men slaget er langtfra slut, og Assange kan stadig risikere at rådne op i et amerikansk fængsel efter en appel fra de amerikanske myndigheder.

Han – og alle andre, der afslører beskidte krigsforbrydelser – fortjener vores uforbeholdne støtte.

Nyeste artikler

Fagligt
24. feb. 2021 - 09:45
JH Planter atter i konflikt med 3F på grund af underbetalingSiden 2001 har 3F gentagne gange været i clinch med ejeren af JH Planter i Sengeløse, der hyrer underentreprenører uden overenskomst, men fyrer dem igen, når 3F kører konflikt. Det er systematisk omgåelse af overenskomsten, mener 3F Høje-Taastrup.
24. febJH Planter atter i konflikt med 3F på...
Udland
24. feb. 2021 - 06:43
USA lægger op til øget konfrontation mod Kina og RuslandBåde i optakten til sikkerhedskonferencen i München i fredags og på mødet for NATO-landenes forsvarsministre vedtog man at optrappe linjen overfor Kina og Rusland, der – ifølge generalerne og politikerne i Vesten – opfører sig tiltagende aggressivt.
24. febUSA lægger op til øget konfrontation...
Fagligt
23. feb. 2021 - 17:06
EU's direktiv om en mindsteløn – til gavn for hvem? Blandt dele af de fagligt aktive græsrødder har der rejst sig den holdning, at det er usolidarisk og nationalistisk at gå imod en EU-mindsteløn. Men EU-kommissionen er i årevis gået i spidsen for at angribe løn- og arbejdsforhold i medlemslandene. En EU-mindsteløn vil være et nyt skridt i den retning.
23. febEU's direktiv om en mindsteløn –...
Fagligt
23. feb. 2021 - 12:26
3F Kastrup fylder 125 år midt i en turbulent tidLokal 3F-afdeling fejrer 125-års jubilæum i en svær situation, hvor antallet af arbejdsløse medlemmer er femdoblet det seneste år. Lokalhistorisk tidsskrift sætter fokus på fagforeningens historie.
23. feb3F Kastrup fylder 125 år midt i en tu...
Idekamp
23. feb. 2021 - 10:45
Ingen jubel over OK21Vores medlemmer kommer til at betale en del af regningen for covid-19 i form af løntilbageholdenhed, skriver Claus Pedersen på vegne af Den Offentlige Gruppe 3F-Aalborg.
23. febIngen jubel over OK21
Indland
23. feb. 2021 - 07:04
"Selvfølgelig kan man være medlem af Folketinget, selvom man er stærkt ordblind"Camilla Fabricius er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og samtidig stærkt ordblind. Det har hun fået mange negative kommentarer til, men selv afviser hun, at der er et problem.
23. feb"Selvfølgelig kan man være medle...
Indland
23. feb. 2021 - 07:00
Folketinget skal blåstemple EU's ret til at opkræve afgifterEU's stats- og regeringschefer besluttede i december sidste år, at EU skal have flere egne indtægter. Denne beslutning skal nu godkendes i Folketinget. Det åbner en ladeport for en føderal udvikling, mener kritiker.
23. febFolketinget skal blåstemple EU's...

Nyeste: Idekamp