18 Jun 2019  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Racisme og folkemord på stemmesedlen

SENESTE LEDERE

man. 17. jun - 2019
ons. 12. jun - 2019
tir. 11. jun - 2019
fre. 07. jun - 2019
tor. 06. jun - 2019

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 10. maj, 2019, 12:18:38

Racisme og folkemord på stemmesedlen

Så kom raceteori og opfordring til folkemord på dagsordenen i en dansk valgkamp.

Ikke ud af ingenting, men efter en årelang udvikling med stadigt mere udbredt accept af umenneskeliggørelse – i ord og handling.

Fascismen gror ikke frem over en nat. Den fodres af armod og umenneskelige forhold.

Fænomenet Paludan er ikke opstået ud af det blå, men er en midlertidig kulmination af års offentlig eftergivenhed overfor fremmedhad og islamofobi. Og det uhyggeligste ved hr. Paludan er næsten ikke engang hans opfordringer til folkemord eller hans raceteoretiske udgydelser, men det faktum, at han får valgkampens øvrige skingre hadprædikanter til at fremstå moderate.

Selvom det er nemt at finde sig selv grinende af den ene mere virkelighedsfjerne påstand efter den anden fra "danernes lys", er det vigtigt at stoppe op og lugte den frygt og det had, som Stram Kurs' forbryderiske menneskesyn skaber.

Historien har lært os, at vi aldrig må vende det døve øre til fascister og racister. Og der er i den grad brug for, at kampen tages op mod ikke bare Stram Kurs, men den frygt og det had som pustes til af et bredt udsnit af de opstillede partier til folketingsvalget.

Fascismen gror ikke frem over en nat. Den fodres af armod og umenneskelige forhold. Frygt er dens muld og usikkerhed for morgendagen dens gødning.

Fordi det ikke kan siges meget klarere, vil jeg overlade det til Nordahl Grieg at forklare, hvordan fascismen bedst bekæmpes på den lange bane:

Da synker våpnene
maktesløs ned!
Skaper vi menneskeverd,
skaper vi fred.
Den som med høyre arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.

Det er på tide, at alle gode kræfter siger fra overfor umenneskeliggørelsen og kræver forandring – kræver en helt anden politisk ramme, som sætter menneskeværd før profit.

En sådan forandring kommer ikke alene gennem et ændret flertal på Christiansborg. Reelle forandringer kræver organisering og kamp ude i virkeligheden. Og skal det lykkes at vende skuden, inden skibet forliser, er det helt afgørende, at fagbevægelsen stiller sig i spidsen for kravet om et menneskeværdigt samfund – med lige ret for alle.

Heller ikke det sker af sig selv, men kræver, at medlemmerne i fagbevægelsen – dig og mig – tager ansvaret på sig og presser på for en mere aktiv linje.

Nogle få lokale fagforeninger viser allerede vejen, men der er plads til mange flere! Sammen kan vi sætte en helt ny kurs for det gode skib Danmark, men det kræver først og fremmest, at vi handler.

Nyeste artikler

Idekamp
17. jun. 2019 - 15:53
ArbejdsudbudDer er ikke samfundsvidenskabelig evidens for, at udbudsreformerne har haft en synlig beskæftigelsesmæssig effekt. Derfor er det enten mod bedre viden eller manipulation, når de borgerlige bliver ved med at påstå, at forringelser af livsvilkår for mange borgere er årsagen til den økonomiske højkonjunktur, påpeger Kim Nielsen.
17. junArbejdsudbud
Kultur
17. jun. 2019 - 15:19
Ytringsfrihed – kors eller befrielse?Kunstneren Jens Galschiøt satte på årets Folkemøde fokus på ytringsfrihed som retten til at klage over arbejdsforhold. "Hvis du ikke kan ytre dig, må du bære smerten selv", siger han.
17. junYtringsfrihed – kors eller befrielse?
Indland
17. jun. 2019 - 14:50
Elever vil bekæmpe flugt til privatskolerDanske Skoleelever brugte Folkemødet på Bornholm til sammen med landets seks største kommuner at rejse debatten om, hvordan vi får flere forældre til at vælge folkeskolen.
17. junElever vil bekæmpe flugt til privatsk...
Indland
17. jun. 2019 - 14:21
Iraker-advokat til ny regering: Drop tortur-ankesagDe irakiske torturofre fra den danskledede operation Green Desert har lidt nok og levet i uvished i årevis. Nu er det tid til, at irakerne får fred og retfærdighed, mener deres juridiske rådgiver, som opfordrer en ny regering til at droppe statens ankesag.
17. junIraker-advokat til ny regering: Drop...
Historie
17. jun. 2019 - 13:31
Danmark har fået de første snublestenSnublesten skal minde os om nazismens ofre. Ideen kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig, som lagde den første sten i Köln i 1992. Og han var også til stede i København i dag for at nedlægge 12 nye sten.
17. junDanmark har fået de første snublesten
Indland
17. jun. 2019 - 12:01
Oprør i Mjølnerparkens boligselskabEt flertal i boligselskabet Bo-Vitas bestyrelse – der administrerer Mjølnerparken – vil bringe Bo-Vita tilbage til lejerne og lytte til lejerne i stedet for at træffe beslutninger henover hovedet på dem.
17. junOprør i Mjølnerparkens boligselskab
Udland
17. jun. 2019 - 10:09
Kaptajn risikerer 20 års fængsel for redningsaktionerDen tyske kaptajn Pia Klemp er sigtet af de italienske myndigheder for at have samlet flygtninge i havsnød op fra Middelhavet.
17. junKaptajn risikerer 20 års fængsel for...

Nyeste: Idekamp