23 Feb 2020  

KBH: Spredte skyer, let regn, 5 °C

Norsk EU-kritik vil fortsætte

SENESTE LEDERE

fre. 14. feb - 2020
ons. 12. feb - 2020
tor. 06. feb - 2020
ons. 05. feb - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 17. oktober, 2019, 15:52:47

Norsk EU-kritik vil fortsætte

Norges såkaldte EØS-aftale med EU betyder, at Norge er med I EU's indre marked. Derfor bliver norske arbejdere ramt af de fire friheder, der gør livet surt for arbejdere i EU: nemlig kapitalens, varernes, serviceydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed.

De, der nu skal til at lave en offentlig udredning om alternativer til EØS, skal regne med, at hundredvis af tillidsfolk og tusindvis af norske arbejdere følger kritisk med.

Undergravningen af løn- og arbejdsforhold er næppe værre i Norge, end de er i for eksempel Danmark eller Sverige. Men der rejses en mere klar kritik i Norge. 

Kritikken har foreløbigt toppet på fagforbundet Fellesforbundets kongres. Men også kun foreløbigt – kritikken vil fortsætte.

Kongressen skulle behandle et forslag fra afdelingen i Bergen om, at Fellesforbundet skal støtte kravet om norsk opsigelse af EØS-aftalen med EU.

Udbredt støtte til forslaget fik EØS-tilhængerne i Fellesforbundet til at fremsætte et 'afværgeforslag', der går ud på, at Fellesforbundet i første omgang kræver en "offentlig udredning om alternativer til EØS-aftalen".

Ved afstemningen onsdag fik forslaget om at kræve opsigelse af EØS-aftalen 218 stemmer, mens afværgeforslaget blev vedtaget med 300 stemmer.

Sagen optager sindene i Fellesforbundet. Hele 170 delegerede tog ordet under debatten. Og de, der nu skal til at lave en offentlig udredning om alternativer til EØS, skal regne med, at hundredvis af tillidsfolk og tusindvis af norske arbejdere følger kritisk med.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund vil undersøge alternativer til EØS

Og det gør de med benene solidt plantet i virkeligheden på det norske arbejdsmarked, hvor ræset mod bunden koster dyrt og svækker fagbevægelsens kampkraft.

Norge har en lavere grad af faglig organisering end Danmark, blandt andet fordi A-kasserne i Norge ikke er tilknyttet fagforeningerne.

Men i 1990'erne var 35 procent organiseret inden for byggeri og transport. I dag er andelen nede på en tredjedel – på 12-13 procent, fortalte Boye Ullmann fra Fellesforbundet under et besøg i Danmark i foråret.

Hans kollega, Knoff Johansen, konstaterede på kongressen, at Norge har cirka 200.000 arbejdere fra Østeuropa, og at kun 5000 af dem er medlemmer af en fagforening.

Taler efter taler på kongressen påpegede problemer med løndumping.

Og disse problemer bliver ikke løst, fordi der laves en udredning om alternativer til EØS. De vil fortsætte, forværres og nære kravet i Norge om at opsige EØS-aftalen.

For den danske EU-modstand bliver det interessant at følge med i arbejdet med Norges udredning omkring alternativer til EØS. Før en dansk udtræden af EU for alvor kommer på tale, skal der være klare bud på alternativerne.

Vi véd, at mange danskere kun støtter medlemskabet af EU af nød; fordi de ikke kan se noget attraktivt alternativ. En meningsmåling fra april i år har således vist, at 42,7 procent ønsker et nordisk forbund i stedet for medlemskab af EU, som i målingen støttes af 40,5 procent.

Nyeste artikler

Indland
21. feb. 2020 - 15:17
Folketinget retter i udtalelse – men mangler fortsat dokumentationSelvom Folketinget har rettet i en fælles udtalelse om antisemitisme, kan partierne bag fortsat ikke dokumentere deres påstand om, at der skulle være en stigende antisemitisme i islamistiske kredse. Det viser en rundringning til partiernes ordførere, som Arbejderen har foretaget.
21. febFolketinget retter i udtalelse – men...
Idekamp
21. feb. 2020 - 14:25
Er Ørsteds grønne garantier troværdige?En af verdens mest anerkendte klimaforskere kritiserer Ørsteds brug af biomasse. Selskabets svar har fået bestyrelsesmedlem i Verdens Skove Andreas Petersen til tasterne.
21. febEr Ørsteds grønne garantier troværdig...
Idekamp
21. feb. 2020 - 12:51
Ideernes brydning i RomerrigetLars Ulrik Thomsen skriver denne kronik i anledning af udgivelsen af hans bog: Spartacus – i slavernes fodspor. (Udkommer 1. marts på Forlaget Populi).
21. febIdeernes brydning i Romerriget
Indland
21. feb. 2020 - 11:51
Regeringen sparer fortsat på ulandsbistand og prioriterer erhvervslivet Den socialdemokratiske regering bruger få bistandskroner og projekter, som er drevet af danske virksomheder, og multinationale koncerner prioriteres fortsat højt
21. febRegeringen sparer fortsat på ulandsbi...
Indland
21. feb. 2020 - 10:28
Pensionister fortsætter kampen for mimrekortetEfter torsdagens store demonstration foran Christiansborg mod afskaffelse af mimrekortet er initiativtagerne parat til flere aktiviteter.
21. febPensionister fortsætter kampen for mi...
Kultur
21. feb. 2020 - 09:50
Berlinalen er i gang for 70. gangI jubilæumsåret har Berlin Film Festival fået ny ledelse, og programmet er blevet udvidet med en helt ny konkurrence, der vil vise særligt innovative film. Det mest spændende jubilæum i år er dog ikke hovedfestivalens, men den uafhængige festival, Forum, der fylder 50 i år.
21. febBerlinalen er i gang for 70. gang
Fagligt
21. feb. 2020 - 07:28
Stigende pres på regeringen for at ændre budgetlovOnsdag var der høring om budgetloven i Folketinget. Talere fra fagbevægelsen og kommunerne advarede om, at budgetloven er en trussel mod det danske velfærdssystem.
21. febStigende pres på regeringen for at æn...

Nyeste: Kultur