31 Oct 2020  

KBH: Overskyet, let støvregn, tåge, 11 °C

Konflikten mellem USA og Tyskland stikker dybt

SENESTE LEDERE

tor. 29. okt - 2020
tor. 22. okt - 2020
ons. 21. okt - 2020
fre. 16. okt - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 03. juli, 2020, 11:16:47

Konflikten mellem USA og Tyskland stikker dybt

Præsident Trump trækker 9.500 soldater ud af Tyskland. Selv om USA fortsat har 25.000 soldater, atomvåben og en vifte af vigtige baser i Tyskland, er beslutningen et politisk vink med en vognstang. Trump vil straffe Tyskland med den begrundelse, at Tyskland ikke bidrager til NATO's oprustning med 2 procent af sit BNP, sådan som USA kræver af alle NATO-lande.

Trump har gjort det klart, at soldaterne ikke skal hjem, de skal flyttes frem til grænsen mod Rusland og være placeret i lande, som er mere venligt stemte overfor USA. Så fredskræfterne i Europa har ingen grund til at juble, selv om man naturligvis kan glæde sig over, at meningsmålinger viser, at stadigt flere tyskere ønsker, at alle amerikanske soldater i landet trækkes ud.

Det har kostet ikke mindst tyske industri-virksomheder dyrt at deltage i den USA-ledte økonomiske sanktionspolitik mod Rusland.

Konflikten mellem USA og Tyskland stikker langt dybere end uenighed om krigsbudgetternes størrelse. Det er en brik i den strategiske rivalisering mellem USA og andre lande, også USA's såkaldte allierede.

USA kæmper for at bevare sin stilling som verdens eneste supermagt. I de senere år er styrkeforholdet mellem USA, Kina, Rusland og EU (under tysk/fransk lederskab) blevet markant forrykket. I takt med at USA svækkes, bliver diktater og afpresning et stadigt mere dominerende træk i den amerikanske udenrigspolitik.

Trump har skærpet modsætningerne til både Kina og Rusland og presset sine europæiske allierede til at deltage i den amerikanske inddæmningsstrategi. NATO's oprustning, ikke mindst langs grænserne til Rusland, og den stadigt mere krigeriske politiske og ideologiske propagandakrig mod disse lande har også haft en direkte indflydelse på de europæiske NATO-lande og EU og den udenrigspolitik, de fører.

Det har kostet ikke mindst tyske industrivirksomheder dyrt at deltage i den USA-ledte økonomiske sanktionspolitik mod Rusland. Under indtryk af en ny økonomisk krise vil presset for at stoppe sanktionspolitikken vokse.

Trump kæmper for, at Europa skal købe amerikansk energi. Tyskland har i årevis kæmpet for at sikre sig flere energileverandører. Det er kernen bag striden mellem USA og Tyskland om Nord Stream 2, som vil sikre store mængder af russisk gas til Tyskland. Trump påstår, at det vil gøre Tyskland til en russisk fange.

Spændingerne mellem USA og Europa ses også i de økonomiske relationer. Trump har truet med at indføre skærpet told mod tyske biler og indført høje toldsatser på både stål og aluminium, som allerede har kostet de tyske bilproducenter dyrt.

USA's udenrigspolitik med afpresning og trusler har mange steder haft som konsekvens, at USA's rivaler og modstandere presses ind i nye samarbejdsrelationer og alliancer. Der ligger meget indestænkt frustration og harme bag den franske præsident Macrons udtalelser om, at ledelsen af NATO er hjernedød. Men det er i bund og grund også en erkendelse af, at USA har stadigt mindre at tilbyde sine europæiske allierede, som i stadigt mindre omfang ser, at deres interesser er sammenfaldende med USA's.

Merkels afbud til G7-mødet i USA er et politisk signal i den retning, ikke snævert bestemt af corona.

Tyskland forsøger at balancere mellem USA, Kina og Rusland, samtidigt med at Tyskland og Frankrig er enige om at sætte fuld fart på opbygningen af EU, herunder af EU's militære styrke og våbenindustri, som er nødvendig for at kunne modstå USA's pres og forsvare den europæiske storkapitals globale interesser. I det spil vil medlemslandene i EU blive udsat for et hårdt pres for øget integration og dermed afståelse af national suverænitet.

Med Tysklands formandskab i EU vil denne proces blive intensiveret. Det vil yderligere skærpe modsætningerne til USA.

Nyeste artikler

Idekamp
30. okt. 2020 - 16:39
Befrielsesvalget i 1945 – arbejderflertallet der gik i vaskenEt par ord fra Leif Hansen i forbindelse med 75-årsdagen for det såkaldte befrielsesvalg den 30. oktober 1945.
30. oktBefrielsesvalget i 1945 – arbejderfle...
Udland
30. okt. 2020 - 11:44
Først i år 2104 vil mænd og kvinder tjene det samme i hele EUHvis ikke EU's medlemslande optrapper indsatsen, vil lønforskellen mellem mænd og kvinder først blive tilintetgjort i år 2104, viser ny forskning. Lønforskellen stammer fra "en kedelig fortid med et hæsligt kvindesyn", siger sektorformand i fagforbundet FOA.
30. oktFørst i år 2104 vil mænd og kvinder t...
Udland
30. okt. 2020 - 06:47
70 organisationer i 20 lande kræver stop for USA's blokade mod CubaEn europæisk kampagne mod USA's blokade er skudt i gang under den fælles overskift #UnblockCuba. I Danmark deltager allerede Dansk-Cubansk Forening, Arbejderen og Kommunistisk Parti. Flere danske organisationer ventes at slutte sig til i den kommende tid.
30. okt70 organisationer i 20 lande kræver s...
Indland
29. okt. 2020 - 17:17
Tillidsfolk, aktive og ansatte i fagbevægelsen kræver opgør med sexistisk kulturNæsten 300 aktive og ansatte i fagbevægelsen sætter nu fokus på problemer med seksuelle krænkelser i fagbevægelsen selv og kræver konkret handling.
29. oktTillidsfolk, aktive og ansatte i fagb...
Indland
29. okt. 2020 - 14:23
Flertal i København vil smide op mod 35 ældre ud af deres lejlighedOp mod 35 ældre på Hothers Plads står til at blive tvangsudsmidt af deres lejligheder. Deres små lejligheder skal omdannes til store og dyre familieboliger og gøre plads til et ældrekollektiv fra Mjølnerparken, der bliver smidt ud, fordi deres boligområde er blevet stemplet som en "hård ghetto".
29. oktFlertal i København vil smide op mod...
Idekamp
29. okt. 2020 - 11:42
Epidemilov – nu har jeg fået nok!I et åbent brev til landets læger skriver speciallæge Lars Vibe-Hansen: “Jeg håber, at flere og flere af mine lægekolleger vil få øjnene op for, at den officielle “coronafortælling” er fyldt med løgn og misinformation.”
29. oktEpidemilov – nu har jeg fået nok!
Udland
29. okt. 2020 - 06:45
Verdens rigeste skaber klimakrisenDen rigeste ene procent forurener dobbelt så meget som den fattigste halvdel af Jordens befolkning, viser ny rapport. Rapporten anfægter, at det er "overbefolkning" og almindelige borgeres forbrugsvaner, som driver klimakrisen.
29. oktVerdens rigeste skaber klimakrisen

< nov 2020 >

04
04. nov. 2020 - 19:00 til 20:00
04
04. nov. 2020 - 19:00 til 22:00
05
05. nov. 2020 - 14:00 til 15:00
06
06. nov. 2020 - 11:30
06
06. nov. 2020 - 15:00 til 17:30
07
07. nov. 2020 - 11:30