25 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Hvilket samfund vil vi have?

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 10. september, 2020, 14:30:16

Hvilket samfund vil vi have?

Hvis pensionsalderen bliver fastsat til 68 år – eller for den sags skyld 70 år – så er selve velfærdssamfundet truet. Det har været meldingen fra en lang række økonomer i den seneste måned.

Dybest set handler hele pensionsdebatten jo om, hvilket samfund vi vil have. Vil vi have skattelettelser, eller vil vi have en anstændig alderdom?

Anledningen er, at Folketinget i dette efterår skal tage stilling til at sætte pensionsalderen op – denne gang til 69 år.

Det har igen sat gang i debatten om pensionsalderen, og en række aktive kræfter i fagbevægelsen har samlet sig i "Stop68". De kræver stop for stigningen i pensionsalderen ved de nuværende 68 år.

Det såkaldte "velfærdsforlig" fra 2006 lægger nemlig op til, at pensionsalderen skal justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Målet er, at en folkepensionist i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Fortsætter den udvikling, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.

Den udvikling bekymrer mange – også i lyset af, at efterlønsordningen i praksis er stort set afskaffet. Og der findes masser af tal og statistikker, som beviser, at der er god grund til at være bekymret. Faktisk er den støt stigende pensionsalder et kæmpe samfundsmæssigt problem.

Men i de borgerlige aviser får de borgerlige økonomer mere plads end de bekymrede lønmodtagere. Og der slynges rundt med gigantiske tal for, hvad det vil koste at sætte pensionsalderen i stå. Forudsætningerne for beregningerne lægges heller ikke åbent frem. 

Som professor Per H. Jensen siger det i Arbejderen: "Finansministeriet sagde i 2018, at det vil koste 58 milliarder, for hver gang vi lader være med at hæve pensionsalderen med et år. Men hvordan, ministeriet har regnet sig frem til det, er fuldstændig ugennemskueligt".

>> LÆS OGSÅ: Pensionsalder: Ugennemskuelige tal bag beregninger af omkostninger

58 milliarder er et gigantisk tal. Men det er også et tal, som i høj grad kan anfægtes, som Enhedslisten har påvist.

Og hvis vi endelig skal diskutere tal, er det værd at huske, at skiftende regeringer har sænket skatten med hele 52 milliarder kroner fra 2002 til 2017. 

Faktum er også, at den såkaldte "velfærdsreform" gennemfører den mest vidtgående pensionsreform i hele Europa – med den højeste pensionsalder og de færreste år på pension. Andre lande, som Danmark normalt bliver sammenlignet med, kan altså godt få økonomien til at hænge sammen med en lavere pensionsalder.

Men dybest set handler hele pensionsdebatten jo om, hvilket samfund vi vil have. Vil vi have skattelettelser, eller vil vi have en anstændig alderdom?

Skal vi arbejde til vi segner, eller mener vi, at det er vigtigt, at alle får ret til et værdigt seniorliv, ret til at gå på pension, mens de stadig kan nyde deres otium og lege med deres børnebørn?

En pensionsalder på 68 år er mere end nok.

Nyeste artikler


25. okt. 2020 - 06:08
It-vikar får løn under sygdom En mandlig vikar får nu løn for seks sygedage, han havde i løbet af ni måneders it-arbejde. Det har Arbejdsretten afgjort i en sag rejst af Prosa. De it-professionelles fagforbund opfordrer flere vikaransatte medlemmer til at henvende sig for at få afprøvet flere sager.
25. oktIt-vikar får løn under sygdom
Fagligt
23. okt. 2020 - 14:31
Kampen for overenskomst på Jensens Bøfhus fortsætterDer var et klart signal fra de 3F'ere, der torsdag demonstrede foran Arbejdsretten: Kampen for overenskomst på Jensens Bøfhus fortsætter, om det så skal tage flere år. Samtidig med demonstrationen behandlede Arbejdsretten Jensens Bøfhus' overtrædelse af konfliktreglerne.
23. oktKampen for overenskomst på Jensens Bø...
Indland
23. okt. 2020 - 09:43
Omkring 2000 københavnere slog ring om Amager FælledVed en stærk manifestation torsdag aften dannede op mod 2000 københavnere ring om det område på Amager Fælled, hvor politikerne vil bygge. Samme aften sluttede høringen om byggeriet. Der er kommet i alt 2354 høringssvar, som protesterer over byggeplanerne.
23. oktOmkring 2000 københavnere slog ring o...
Fagligt
23. okt. 2020 - 07:39
FOA kritiserer, at forsikringsselskaber får dobbeltrolle i sager om arbejdsskaderFOA ser et nyt samarbejde mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaberne som en trussel mod medlemmernes retssikkerhed i behandlingen af arbejdsskadesager.
23. oktFOA kritiserer, at forsikringsselskab...
Indland
23. okt. 2020 - 07:28
75 år med FN: Alternativ til junglelov og 'koalitioner af villige'Den 24. oktober 1945 blev FN oprettet i en tid med håb om fred. Årsdagen er en god anledning til at genopfriske, hvad de 51 stiftende lande ønskede at opnå, da de oprettede FN. For FN-pagten indeholder faktisk en smuk vision for en fredelig verden.
23. okt75 år med FN: Alternativ til junglelo...
Indland
23. okt. 2020 - 05:07
Kendt forsker mener, at atomfaren er rykket nærmereFaren for, at atomvåben vil blive brugt, er rykket nærmere, advarer professor Ole Wæver. Han mener, det er nødvendigt at presse USA og Rusland til at nedruste.
23. oktKendt forsker mener, at atomfaren er...
Indland
22. okt. 2020 - 14:47
Fagbevægelsen: Økonomiske vismænd er for optimistiskeDe såkaldte økonomiske vismænd er for optimistiske i deres vurdering af situationen for dansk økonomi, mener dansk fagbevægelse og økonomer knyttet til arbejderbevægelsen.
22. oktFagbevægelsen: Økonomiske vismænd er...

< okt 2020 >

25
25. okt. 2020 - 16:30
29
29. okt. 2020 - 14:00 til 15:00

< nov 2020 >

04
04. nov. 2020 - 19:00 til 22:00
05
05. nov. 2020 - 14:00 til 15:00

Nyeste: Idekamp